Vi er flyttet! modkraft.dk



Jens-Peter Bonde bag ultra-liberalt Europa-parti

Jens-Peter Bondes nye store projekt, partiet »Libertas«, er elitært, ultra-liberalistisk, pro-EU og støttet af den yderste højrefløj. Hverken Junibevægelsen eller Folkebevægelsen kan forestille sig et samarbejde med partiet.

Af Sidsel Washuus - 12. februar 2009
Emneord · EU


– Libertas får Dansk Folkeparti til at ligne et en organisation med en meget flad struktur, siger Europa-parlamentarikeren Hanne Dahl til Modkraft.dk.

Hun har ikke meget til overs for det nye paneuropæiske parti Libertas, som hendes tidligere kollega, Jens-Peter Bonde er dybt involveret i.

Ifølge hende er partiet topstyret og udtryk for partistifteren Declan Ganleys personlige projekt, og hun understreger, at Jens-Peter Bondes tidligere parti, Junibevægelsen, ikke bakker op om Libertas.

Hanne Dahl, som sidder i Europaparlamentet, indgår via Junibevægelsen i Parlamentets EU-kritiske »Gruppen for selvstændighed og Demokrati«, hvor hun er den ene af to formænd.

Jens-Peter Bonde: »Det største projekt i mit liv«

Jens-Peter Bonde benævnes ifølge irske medier som »Manden bag scenen« og »instrumental i fødslen af Libertas«. Bonde, som nu arbejder for Libertas, kender EU ud og ind: Han blev stemt ind i Europa-Parlamentet i 1979 for Folkebevægelsen mod EF og skiftede i 1992 til Junibevægelsen, hvorfra han trak sig tilbage i 2008 og overlod sin post til Hanne Dahl.

JPEG - 138.7 kb
Jens-Peter Bonde beskrives som »manden bag scenen« i etableringen af paneurpæiske parti Libertas. Foto: European Parliament

Jens-Peter Bonde siger, at han ikke udtaler sig politisk på Libertas vegne, idet hans rolle i partiet udelukkende er som rådgiver for Declan Ganley. Desuden er han medlem af et andet europæisk parti, EU-Demokraterne, men nu er det Libertas, som har Bondes fulde opmærksomhed:

– Dette er det største projekt i mit liv, siger Jens-Peter Bonde til Modkraft.dk.

Religiøse og konservative støtter
Libertas har endnu ingen opstillede kandidater, men de som har givet deres underskrift på at godkende partiet, er ifølge Irish Examiner følgende højrefløjspolitikere:

* Philippe de Villiers, fransk Europa-parlamentariker og leder af det katolske konservative parti i Frankrig. Kendt for sine anti-islamistiske synspunkter.

* Briten Lord Alton, aktiv i anti-abort cirkler.

* Georgios Georgiou, græsk Europa-parlamentariker som blot for nylig har bevæget sig bort fra anti-semitisme.

* Timo Soini, sidder i det finske parlament for »De Sande Finner«. Er anklaget for xenofobi, men har afvist dette med henvisning til hans dedikerede katolicisme.

* Cyprian Gutkowski fra Polen, støtte af en polsk europaparlamentariker som blev censureret i EU-parlamentet for en folder, der antydede, at jøder er biologisk anderledes end andre mennesker.

Disse politikere kandiderer dog ikke nødvendigvis for partiet.

Den irske rigmand

Den irske milliardær og forretningsmand Declan Ganley stioftede Libertas i forbindelse med Irlands afstemning om Lissabon-traktaten sidste år. Traktaten blev forkastet af den irske befolkning, hvorefter Ganley lancerede Libertas som et paneuropæisk parti forud for det kommende EU-parlamentsvalg i juni 2009. Partiet er grundlagt på ønsket om at sende Lissabon-traktaten til folkeafstemning.

Libertas er ifølge partiet selv bundet sammen af visionen om at »give magten tilbage til folket« og modsætter sig magtcentraliseringen i EU. Denne græsrodsklingende selvforståelse er dog ikke én, som Hanne Dahl genkender som partiets karaktertræk:

– Det minder lidt om de nye partistiftelser på midten i dansk politik, hvor én mand starter et parti og regner med at kunne samle opbakning fra en bredere befolkning, siger Hanne Dahl til Modkraft.dk, og henviser til, at Libertas’ partipolitik udelukkende er formuleret af Declan Ganley selv.

Pro-EU og pro-indre marked

Selvom Libertas primært arbejder imod Lissabon-traktaten og med det udgangspunkt i princippet kunne samle politikere fra både højre og venstre, så har Hanne Dahl svært ved at forestille sig, at nogen på den europæiske venstrefløj ville stille op for partiet.

Selv kan hun heller ikke forestille sig at lave politik med Libertas, hvis de kommer i Parlamentet:

– Libertas ligner et meget liberalistisk parti. Jeg har ved flere lejligheder hørt Declan Ganley tale, og han er pro-EU og pro-indre marked. Vi vil netop sætte hegnspæle op for det indre marked og modarbejde markedsliggørelsen af velfærdsstaten, siger Hanne Dahl.

JPEG - 131.3 kb
Hanne Dahl, Europa-parlamentariker for Junibevægelsen, mener, at Jens-Peter Bondes nye projekt, det paneuropæiske parti Libertas, er liberalistisk og topstyret. Foto: PR/Junibevægelsen

Ib Roslund, informationschef i Folkebevægelsen mod EU, vurderer heller ikke umiddelbart, at et tæt parlamentarisk samarbejde med Libertas ligger i kortene: – Libertas er et meget partipolitisk parti. Selvom vi (Folkebevægelsen mod EU, red.) er tværpolitiske, så har jeg svært ved at forstille mig, at vi kan tilslutte os Libertas’ ensidigt liberalistiske linie, ligesom at vi ikke kan gå med i et venstrefløjsparti.

Ib Roslund understreger dog, at man fra Folkebevægelsens side godt kan forestille sig et samarbejde med Libertas på specifikke områder, eksempelvis hvor det handler om ønsket om at sende Lissabon-traktaten til folkeafstemning i EU-landene.

Der er ikke udsigter til at Libertas opstiller kandidater i Danmark, hvor der allerede er to EU-kritiske partier, der stiller op. Hanne Dahl pointerer dog, at det er fint, at man kan få muligheden for at stemme på Libertas i lande, hvor der ellers ikke er mulighed for at stemme på et traktatkritisk parti.


De kommende dage


Modkraft FOTO
26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA


20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen


11. januar 2012 | Foto

Roj TV i retten


4. januar 2012 | Foto

De hjemløses nytårskur



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer