Den engelske politiagent, Mark Kennedy, som i årevis infiltrerede aktivist-miljøer i hele Europa og hjalp dansk politi inden rydningen af Ungdomshuset, kommer til København til filmfestivalen Copenhagen DOX. Han er ikke velkommen, siger Klimakollektivet.
Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun - 4. november 2011
Emneord
· Aktivister
· Kultur & køn
Aarhus møder anti-muslimer med fest og farver
Internettet hejser piratflaget mod USA-forslag
Modkraft udnytter ikke Facebook
Den engelske politibetjent Mark Kennedy, der i syv år infiltrerede venstreorienterede aktivistgrupper i blandt andet England, Tyskland, Island og Danmark, er inviteret til København under filmfestivalen Copenhagen DOX.
Det skaber vrede blandt danske klimaaktivister.
Klimakollektivet, som stod bag flere store protester ved COP15-topmødet i København, og selv har oplevet betjentens infiltration på tæt hold, tager kraftigt afstand fra besøget.
– Mark Kennedy er for mange symbolet på den massive politirepression klimaaktivister og andre aktivister på den radikale venstrefløj har oplevet de seneste år. Vi opfordrer derfor på det stærkeste Mark Kennedy til ikke at vise sig i Danmark, skriver Klimakollektivet i en meddelelse sendt til Modkraft.
Mark Kennedy er inviteret til København, for at deltage i et debatarrangement lørdag den 12. november i forbindelse med verdenspremieren på dokumentarfilmen »Undercover Cop«.
Filmen er en »psykologisk doku-thriller« om den kontroversielle politiagents arbejde i de europæiske aktivistmiljøer i perioden 2003 til 2010.
Læs mere om filmen »Undercocer Cop« hos Copenhagen DOX.
Mark Kennedy var en del af »National Public Order Intelligence Unit«, som blev oprettet af engelsk politi i 1999. Specialenheden blev oprettet for at indsamle informationer for at kunne retsforfølge demonstranter i almindelighed og miljø- og klimaaktivister i særdeleshed.
Hans agentarbejde blev afsløret sidste år af folk i klima-bevægelsen, og sagen har siden udviklet sig til en skandale for det engelske politi.

Det kom ydermere frem, at han i jagten på informationer har haft flere kærester og seksuelle forhold samt deltaget aktivt i lovbrud i udlandet. Metoder, som tilsyneladende er blevet godkendt af hans overordnede.
Læs artiklen »Met facing mounting crisis as activist spying operation unravels« hos The Guardian.
I Danmark har Mark Kennedy hjulpet dansk politi op til rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, ligesom han har deltaget i møder omkring klimatopmødet COP15 i København i 2009.
Læs artiklen »Dansk vidne: Mark Kennedy var med til at opildne aktivister« hos Information.
Læs artiklen »Britisk under-cover agent brød loven i Tyskland« hos Modkraft.
Ifølge foreningen Demos, som har kortlagt hans besøg i København, så har den engelske betjent desuden haft et intimt forhold til en dansk aktivist.
Læs artiklen »Britisk politiagent har gjort »begrænset skade« i Danmark« hos Modkraft.
De danske klimaaktivister i Klimakollektivet frygter, at den nye dokumentarfilm skal fungere som en blåstempling af myndighedernes metoder overfor politisk aktive.
– Det er en hån mod de mange mennesker, hvis liv Mark Kennedy har gjort sit bedste for at ødelægge, at han føler sig i sin gode ret til at vise sig i Danmark. Det er usmageligt at en mand som ham på den måde får taletid til at dæmme op for sin egen dårlige samvittighed, skriver klimaaktivister.
– At politiet i England i så stort omfang bruger undercover-betjente til at infiltrere fredelige klimagrupper er i sig selv chokerende, men at Mark Kennedy derudover har samarbejdet med dansk politi og har opereret undercover i Danmark, viser med alt tydelighed hvor langt dansk politi er villig til at gå for at forhindre lovligt politisk arbejde, lyder det.
Besøg Klimakollektivets hjemmside.
Læs mere om filmen »Undercover Cop« her.
Hos Copenhagen DOX er at man forberedt på at bølgerne kommer til at gå højt ved debatmødet.
– Vi er klar over, at dette kan gå hen og blive et penibelt arrangement, da Mark Kennedy kan ende med at stå overfor nogle af de mennesker, som han har mødt som falsk aktivist i København, fortæller Niklas Engstrøm fra Copenhagen DOX.
– For os er det vigtig at rejse en diskussion om statens metoder. Historien om Mark Kennedy berør væsentlige dele af vores demokrati og rejser spøgsmålet om hvor langt politiet kan gå, siger Niklas Engstrøm til Modkraft.
Han fortæller at det er Mark Kennedys eget ønske at deltage på den københavnske dokumentarfilmfestival.
Kan du forstå, at det provokerer nogle mennesker, at han vender tilbage til København som filmstjerne?
– Vi har overvejet både fordele og ulemper, og ja, det kan blive hårdt for alle parter. Måske går det helt forfærdeligt. Men vi mener, at hans tilstedeværelse har et potentiale til at skabe en nødvendig debat om et samfundsrelevant emne, siger Niklas Engstrøm.

Nye numre online:
International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.
28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.
19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)
27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.
27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.