Ikke kun i København, men også i Greve, Århus og Helsingborg var danske antifascister i centrum på arbejdernes internationale kampdag 2010. Én blev varetægtsfængslet, flere anholdt mens tusindvis gik på gaden.
Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun - 3. maj 2010
Emneord
· Anti-racisme
· Yderste højre
Foredrag: Musik er nøglen til de tyske nynazisters succes
Højreekstremt hærværk mod Enhedslisten
Danish Defence League-talsmand fængslet for grov vold
Hvis Politiets Efterretningstjeneste med varetægtsfængslingen af to formodede medlemmer af Antifascistisk Aktion har ønsket at lægge en dæmper på den antifascistiske bevægelse, så var det ikke noget, som kunne mærkes den 1. maj. Snarere tværtimod.
Antifascister forhindrede den 1. maj en nazi-march i Greve, mens andre tog til Sverige for at prøve det samme der. En ung mand fra Århus blev varetægtsfængslet efter et slagsmål med en top-nazist, alt imens 4-5.000 mennesker gik igennem Københavns gader med budskabet: »Vi er alle antifascister«.
Allerede fra morgenstunden var antifascister på gaden for at stoppe det danske nazist-parti DNSB i at gennemføre en demonstration i Greve.
Partiet havde indkaldt til en march med udgangspunkt i partiets hovedkvarter, men udsigten til at stå ansigt til ansigt med omkring 40 sortklædte aktivister fik Jonni Hansen og hans ligesindede på andre tanker.
Antifascisterne, som bar hætter, tog opstilling foran nazisternes hus og råbte slagord, mens politiet holdt afventende ved siden af. Aktionen blev afsluttet med en regn af flasker mod den nazistiske førerbunker, hvilket fik politiet til at skride ind og anholde flere af de fremmødte aktivister.
Alle blev efterfølgende løsladt.
Få timer efter mødtes i omegnen af 250 nazister og højreekstremister til en anden demonstration i Helsingborg i Sverige. En større gruppe danske højreekstremister var mødt frem og et medlem af gruppen Danmarks Nationale Front holdt tale ved arrangementet.

Også her var en busfuld danske antifascister på gaden til en moddemonstration. Målet var at blokere for racisternes march, men blandt andet på grund af et stort politiopbud og et svagt fremmøde fra den svenske venstrefløj lykkedes det ikke.
Ifølge Sjællandske Medier blev en 27-årig dansker anholdt i forbindelse med moddemonstrationen, men blev løsladt samme aften.
Højreekstremister gennemførte desuden 1.-maj demonstrationer i endnu en svensk by samt flere steder i Tyskland.
Tilbage i Danmark blev den 1. maj også dagen, hvor endnu en aktivist fra den antifascistiske bevægelse blev varetægtsfængslet.
En 18-årig mand fra Århus blev fængslet i fire uger sigtet for vold mod et ledende medlem af nazistpartiet DNSB i forbindelse med et slagsmål i Århus den 27. april.
Østjyllands Politi efterlyser desuden en 18-årig mand fra venstrefløjen, som de mener også har deltager i slagsmålet.
I forvejen sidder to personer fra det antifascistiske miljø i København fængslet i forbindelse med en større sag om »politisk ekstremisme«, som efterforskes af efterretningstjenesten.
Trods fængslingerne og anklagerne om ekstremisme - eller måske netop på grund af dem - samledes 4-5.000 mennesker på Nytorv i København og gik igennem byen med budskabet: »Vi er alle antifascister«.

På bannere, plakater og i taler gik parolen igen. Og flere steder i demonstrationen vejrede flag med logoet for Antifascistisk Aktion, ligesom en repræsentant fra gruppen holdt en tale.
Det var initiativet »1. maj på Nytorv«, der havde indkaldt til arrangementet under parolen »Mod kriminalisering af de sociale bevægelser«.

Optoget endte ved den antifascistisk scene i Fælledparken, hvor den franske rapper Keny Arkana fik plænen til at koge, mens tusindvis af mennesker skabte en dansende cirkel omkring scenen.

Nye numre online:
International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.
28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.
19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)
27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.
27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.