Vi er flyttet! modkraft.dk



Malmøs Knut er en kænguru

Albinoen Snehvide har forkert farve og køn, men det er ingen hindring for at få sex. De andre kænguruer er nemlig ligeglade. Det forklarer dyrepasseren fra Folkets Park i Malmø, hvis knaldende kæmpeskildpadder også er blevet en folkeforlystelse.

Af Ulrik S. Kohl - 24. december 2011
Emneord · Kultur & køn


Dyrepasser Peter Carlberg ryster på hovedet. En stærk tatoveret arm peger anklagende i retning af nogle lodne buler mellem benene på en kænguru.

– Jeg forstår ikke, hvordan de kunne tage fejl. De troede, at han var en hun, og så gav de ham navnet Snehvide. Men prøv at se det kæmpe klokkeværk dér, siger Peter Carlberg.

GIF - 171.4 kb
Snehvide er en »wallaby« en slags dværg-kænguru, der tåler koldt vejr, selv sne. Foto: Mette Kramer Kristensen

Den er også gal med farven. Snehvide er albino. Øjnene lyser som hindbærsyltetøj i en sky af sne. Resten af kænguruflokken er gråbrune med mørke øjne. De hopper rundt mellem hinanden i en lille indhegning omkring Malmö Reptilcenter i et hjørne af Folkets Park i den sydsvenske hovedstad.

Kænguruer er smarte

Forholdet mellem Snehvide og de andre kænguruer er »jättebra« fortæller Carlberg. Dyrepasseren tror slet ikke, at Snehvide er klar over, at han har en anden farve. Og de andre kænguruer er ligeglade med det.

– De tænker ikke sådan, som vi mennesker gør. Men de er heller ikke dumme. De er smarte på de ting, de har brug for: at gemme sig, at flygte, at finde mad og forplante sig. Men de er ligeglade med farven, mener Carlberg.

GIF - 229.5 kb
Kænguruer er ikke farveblinde. De er bare ligeglade. Foto: Mette Kramer Kristensen

På et enkelt punkt kan dyrepasseren dog ikke se den store forskel på kænguruer og mennesker. Livslange forhold mellem en han og en hun hører til sjældenhederne. Albinoen er ingen undtagelse.

– Snehvide går på alle han kan, siger Peter Carlberg anerkendende.

Publikum elsker paddeknald

Snehvide og de andre dværgkænguruer er et hit blandt de mange børnefamilier, som kommer i Folkets Park. Men den største magnet på publikum er ifølge dyrepasseren de op til hundrede år gamle kæmpeskildpadder.

– Skildpadderne er ret så populære, for de parrer sig hele året rundt. Ofte gør de det herude, og det kan publikum godt lide. Der er nogen som har optaget det og lagt det på Youtube.

– Oirrrngk, oirrrrngk, sådan lyder det. Det larmer ret højt. Og så gaber de og den rosa tunge hænger ud. Sådan cirka ligesom hos mennesker, konstaterer Peter Carlberg.

Se de kærlige skildpadder fra Folkets Park på YouTube

Dyrepasser: Dyreaktivister er kuk-kuk

Folkets Park, som omslutter det lille dyrecenter, blev anlagt for 120 år siden af svenske socialister. De ville skabe et sted med gratis forlystelser for Malmøs fattige arbejdere.

JPEG - 156.5 kb
Albino-kænguruen Snehvide og de andre dyr bor midt i arbejderbevægelsens tivoli; Folkets Park. Foto: Mette Kramer Kristensen.

I de senere år er der dog begyndt at dukke en ny slags gæster op, som ikke er inde i varmen hos Peter Carlberg: Dyreaktivister.

– For tre-fire år siden klippede de hegnet op. Kænguruerne slap ud, og så var det fuld jagt i hele parken med politiet og det hele, fortæller dyrepasseren.

– Jeg ved ikke rigtig om det var Dyrenes Frelsere eller nogle af de der grupper, som er kuk-kuk dumme i hovedet. Det er svært at vide, når de ikke efterlader en erklæring. Jeg forstår ikke, hvad de tænker på, for hvis kænguruerne var kommet ud i trafikken, kunne de være blevet ramt af en bil.

Pippis papegøje lever endnu

Dyrecentrets måske mest berømte indbygger er den 44-årige lyserøde papegøje Douglas, som har medvirket i Pippi Langstrømpe-filmen »Pippi på de 7 have«. Douglas bor sammen med en mængde slanger, øgler og andet kryb i en lummervarm bygning bag kænguruernes hoppegård.

GIF - 229.5 kb
En spontan svensk folkebevægelse reddede den aldrende Pippi Langstrømpe-papegøje »Douglas« fra at blive aflivet. I stedet kom fuglen på pension i Malmö Reptilcenter. Foto: Mette Kramer Kristensen.

Men Peter Carlbergs helt særlige dyreven er den 18-årige papegøje Shanti. Det har taget manden tre år at opbygge et forhold til fuglen, der gør at han nu kan kalde Shanti for »en rigtig ven«.

– Han stoler på mig, det mærker man. Det har taget mig tre år at opbygge den tillid. Vi kæler meget med hinanden, for det elsker papegøjer. Der er herligt at føle den tilknytning, det er det faktisk, siger Carlberg.

Forholdet mellem de to er ikke præget af en masse snak.

– Jeg er ligeglad med, om han snakker. Det er ellers det første, alle spørger om; kan han tale? Og ja, det kan han – når han selv vil.

– Men han er jo ikke en robot. Der er ikke en knap, man kan trykke på, så han taler, smiler dyrepasseren, og stryger hånden hen over sin vens blå-gule fjer.

GIF - 171.2 kb
Papegøjen Shanti og Peter Carlberg spilder ikke tiden på snak. De er vennner. Foto: Mette Kramer Kristensen.

Besøg Malmö Reptilcenter i Folkets Park


De kommende dage


Modkraft FOTO
26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA


20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen


11. januar 2012 | Foto

Roj TV i retten


4. januar 2012 | Foto

De hjemløses nytårskur



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer