Massedemonstration mod censur

Ja til frit internet og digitalt forår. Det er budskabet rettet mod de politikere, som stemmer for den kontroversielle ACTA-aftale fra tusindvis af danskere. Lørdag eftermiddag gik de på gaden i Odense, Aalborg, Aarhus og København.

Af Charlotte Lund - 27. februar 2012
Emneord · Aktivister

Lørdag den 25. februar gik tusindvis af danskere på gaden i protest mod den kontroversielle copyright-aftale Anti-Counterfeiting Trade Agreement (ACTA).

Se billedserien »Stop ACTA« hos Modkraft

Bevæbnet med bannere, Guy Fawkes-masker og et fælles ønske om at bevare internettet frit for strammere copyright håndhævelse og øget overvågning, gik folk til demonstration i Aalborg, Odense, Aarhus og København.

Se film fra demonstrationen på Modkraft TV

»Ligesom med demokrati kan vi ikke tage internettet for givet, og ACTA er en trussel mod internettet og et angreb på demokratiet. Derfor står vi her i dag«, sagde demonstrationens talmand Henrik Chulu blandt andet i sin tale til demonstranterne i København.

Se videoklip fra Aarhus-demonstrationen

ACTA-aftalen betyder blandt andet, at firmaer kan kræve, at internetudbydere lukker blogs eller hjemmesider uden varsel eller retskendelse. Et voldsomt slag mod ytringfriheden på internettet, mener en række it-aktivister.

Læs artiklen »Hele landet på gaden mod ACTA« hos Modkraft

Demonstrationerne forløb alle fredeligt med undtagelse af et overfald på to deltagere på vej til demonstrationen i Aarhus. Deltagerne blev passet op og tævet af fire personer fra Århus’ nynazistiske miljø.

»I hvert fald den ene af gerningsmændene deltog blandt andet i angrebet på Antiracistisk Netværks (ARN) manifestation i Mølleparken i sommers«, skriver nyhedsportalen Projekt Antifa og tilføjer, at gerningsmændene er pågrebet.

Læs artiklen »Nazister overfalder venstrefløjsaktivister ved højlys dag« hos Projekt Antifa.

Foto: Mette Kramer Kristensen

»Med pistol for panden«

Protesten handler for Henrik Chulu ikke om gratis adgang til musik, film og computerspil. ACTA er efter hans mening en trussel mod grundlæggende rettigheder, da den blandt andet gør op med princippet om at være uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Læs talen i sin fulde længde på Henriks Chulus blog hos Modkraft

»ACTA truer vores andre grundlæggende rettigheder. Vi vil ikke tvinges til at købe kultur med en pistol for panden. Modstanden mod ACTA handler ikke om musik og film og computerspil. Det handler om retten til at kommunikere frit uden at blive censureret. Om retten til at være anonym og ikke blive overvåget«, tilføjede han.

Læs artiklen »Slingrekurs om ACTA« hos Modkraft

Se videoklip fra København-demonstrationen

ACTA-aftalen er designet til at komme patentejerne til gode på forbrugernes bekostning, vurderer den internetpolitiske tænketank Bitbureauet.

»Fordi de interessenter, som vil blive berørt af aftalens konsekvenser, ikke blev inddraget i processen, er ACTA et ensidigt produkt. Menneske-, borger- og forbrugerrettighedssorganisationer, for ikke at tale om de folkevalgte politikere i Europaparlamentet og Folketinget, blev effektivt sat uden for indflydelse, og aftalen bærer alene rettighedsindustriens fingeraftryk«, skriver de blandt andet i et høringssvar op til demonstrationen.

Læs artiklen »Høringssvar: Hvorfor går vi på gaden imod ACTA?« hos Bitbureauet

Gennem fortolkninger af aftalens mange uklarheder vil aftalen dermed blive en guldgrube for copyrighthavernes advokater, efter deres mening.

Se videoklip fra Aalborg-demonstrationen

»På denne måde er ACTA et mesterstykke i politisk lobbyisme. Den lægger fundamentet til, at lobbyister fra de enkelte landes rettighedsindustrier kan kræve nye love, der ligger i forlængelse af hensigterne bag aftalen«, tilføjer Bitbureauet i høringssvaret.

Læs artiklen »IT-aktivister: ACTA er ikke død endnu« hos Modkraft

Læs artiklen »Internettet skubber til en fælles europæisk offentlighed« hos Information

ACTA blev underskrevet af Japan og USA i 2006, og EU tilsluttede sig den 26. januar i år. Til massiv protest fra aktivister, it-fagfolk og en række EU-parlamentarikere, men den skal ikke til afstemning i de berørte landes parlamenter. EU-parlamentet stemmer om ACTA-aftalen i juni 2012.

Foto: Mette Kramer Kristensen