Aktivister fra protestlejren Occupy Wall Street truer med at lukke New York’s børs som svar på politiets rydning af lejren natten til tirsdag. Occupy-bevægelsen vil også lamme togtrafikken og blokere broer i den amerikanske storby på en aktionsdag torsdag.
Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun - 15. november 2011
Emneord
· Verden
· Aktivister
RUC samarbejder med israelsk bosætter-virksomhed
Aarhus møder anti-muslimer med fest og farver
Efter politiets rydning tirsdag nat af Occupy Wall Street-bevægelsens teltlejr i Zuccotti Park i New York er alles øjne nu rettet mod torsdag den 17. november.
Her er annonceret en omfattende aktionsdag, som skal markere to måneders-dagen for den nye verdensomspændende bevægelse.
Aktivister vil fra morgenstunden forsøge at lukke børsen i New York med en massedemonstration, som efter planen også skal sprede sig til en besættelse af byens toge midt i myldretiden.
Samme eftermiddag er der desuden indkaldt til manifestation sammen med fagbevægelsen foran byens rådhus.
Dagen afsluttes med flere marcher igennem New York. Her er målet broer ind til millionbyen, skriver Occupy Wall Street på sin hjemmeside.
Læs om »November 17. – Day of Action« her.
Torsdagens masse-aktion sker kun få dage efter at hundredvis af politibetjente tirsdag nat fjernede Occupy Wall Street-demonstranter, som siden den 17. september har været samlet i Zuccotti Park.
Se tv-indslag »Police evict Occupy Wall Street protesters - video« hos The Guardian.
Protestlejren i parken bliver officielt ryddet »midlertidigt« af hensyn til sundhed og sikkerhed i området.
Se nyhedsindslag om politiets rydning hos Al Jazeera.
70 mennesker blev ifølge politiet anholdt og alle telte er blevet fjernet fra parken.
Se indslag og læs artiklen »Police evict Occupy protesters from New York park« hos CNN.
Se tv-indslaget »Occupy police ’used pepper spray’, says protester« hos BBC.
Aktivisterne opfatter dog politiaktionen som et angreb på hjertet i en bevægelse, der i dag har spredt sig over hele verden – herunder Danmark.
I en udtalelse fra Occupy Wall Street erklærer bevægelsens støtter sig parat til at genbesætte parken og afviser, at de vil stoppe deres protester.
»Nogle politikere kan måske flytte os fysisk fra det offentlige rum – vores rum – og har måske held med deres foretagende. Men vi er i gang med en kamp om ideer. Vores ide er, at samfundets politiske strukturer burde indrettes efter vores behov, folkets – os alle sammen, ikke kun dem som har opnået stor velstand og magt,« skriver Occupy-aktivisterne i en udtalelse.
»Vi tror på, at dette er en meget udbredt idé og det er derfor, at så mange mennesker, så hurtigt, har kunnet identificerer sig med Occupy Wall Street og 99 procent-bevægelsen. Man kan ikke rydde en idé, som har tiden med sig,« fortsætter aktivisterne.
Læs udtalelsen »You can’t evict an idea whose time has come« hos Occupy Wall Street.
Se nyhedsindslag om rydningen i New York.
Læs artiklen og se tv-indslag »Police break up New York ’Occupy’ camp« hos Al Jazeera.

Nye numre online:
International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.
28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.
19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)
27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.
27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.