Det politiske pladeselskab Kontrafon, udgiver dancehall-stjerne, som kalder politikerne for nogle lorte. »Det er nødvendigt at nuancere venstrefløjens musik«, siger Johan fra PET
Af Laura Na Blankholm - 16. juni 2011
På fredag den 18. Juni holder det venstreorienterede kulturkollektiv Politisk Engagerede Terrorister – PET støttefest for Københavns nye pladeselskab - Kontrafon.
Pladeselskabet er lavet for at politisk undergrundsmusik kan udgives non-profit andre steder end på nettet. Kontrafon er organiseret sammen med gruppen PET, hvis formål er at fremme anti-kommerciel kultur.
Læs artiklen »Politisk engagerede terrorister på Roskilde Festival« hos Modkraft
– Med sangen »Kriminel« anede jeg ikke, at der var så mange som ville bede mig om at tage stilling til den. Og spørge hvad jeg mener med det, jeg lavede mest sangen for sjov og fordi det lyder fedt at sige krimi-ni-mi-niminel. Jeg taler for eksempel om at stikke folk med kniv og det gør jeg jo heller ikke, jeg hader folk der går med kniv, siger han
En af de kommende Kontrafon-kunstnere er Klumben, der længe har været det nye lys på den københavnske dancehall-stjernehimmel. Hans tidligere musik har ikke haft nogen politisk dagsorden, men det bliver måske anderledes i fremtiden
– Sådan nogle som Topgunn og Klumben er meget store i undergrunden lige nu, men det politiske budskab fylder endnu ikke så meget i deres musikalske univers, siger Johan Niebal fra PET og tilføjer samtidig at de har kant og at Kontrafon nødvendigvis skal være direkte parolesang

Læs artiklerne »Novembers unoder« og »En klump og en pistol til X-Factor« hos Politiken
Sangen »Kriminel« har med sine over 30.000 views på youtube fået landeplagestatus. Mange nikker genkendende til den fængende dancehall-rytme ledsaget af »kri-mi-niminimi-nel,« der har fået selv Politikens skribenter til at kalde ham en del af »næste generation af undergrundens frontløbere«, som arvtagere fra Natasja og Firehouse i samme genre.
Klumben optræder til det han halder »Babylon Distortion«
Klumben er med på to Kontrafon-udgivelser, der sikrer at man fremover også kan høre musikken på vinyl og ikke kun you-tube. Det ene er sammen med kunstneren Mighty Malamin og hedder »Du er en lort«, og er en lang reggae-svada, hvor en lang række politikere udråbes til lorte. Den anden udgivelse er sammen med Raske Penge og hedder »Verden drejer rundt«.
Ifølge Klumben er der fri fortolkning af sidstnævnte udgivelses budskab.
– Jeg har lavede et instrumental spor – en riddim som man siger i reggae, der hed revolution. Det kan betyde en omdrejning, men det kan betyde mange andre ting. Man kan tolke den som man har lyst til. Verden drejer også rundt, men man kan ikke mærke det – det er sygt, siger han og griner.
Hvorfor er det netop de numre der bliver udgivet på pladeselskabet?
– Begge sange er lavet efter vi er blevet spurgt om vi vil være med. Jeg synes »Du er en lort« passer godt til at det er nogle politisk aktive mennesker der laver pladeselskabet. De har det nok ikke på samme måde som jeg har det, men jeg tror godt de kan relatere til det. Måske på en anden måde, men nogle af dem der er med i sangen synes de nok også er nogle lorte, siger han
I sangen »Du er en lort« siger du at politikere som Søren Pind og Birthe Rønn er nogle lorte. Hvorfor det?
– Søren Pind er bare en kæmpe nar, det kan man ikke lave om på. Det har han alle dage været. Jeg har malet graffiti og Søren Pind er lige efter Lennart Faust (Københavns Kommunes tidligere graffitikonsulent red.) der er død, en af de største graf hadere overhoved. Derfor er han en lort. Jeg mener det, men samtidig er de er jo også bare mennesker og har også ret til at have deres holdning, siger han
Hvorfor er en politiker som Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten ikke nævnt som en af lortene?
– Det har jeg også tænkt over efterfølgende. At det meste er politikere ovre fra den ene side. Sådan er det bare. Det er jo nogle folk som alle sammen har lavet noget lort fra tid til anden.
Hør sangen »Det Var Igår« med Klumben og Fragga Just
Nogle af dine sange har meget ironiske tekster. Vil du gerne lave sange med mere holdning i?
– Mange siger at man kun skal lave musik hvis man er seriøs og mener det man siger. Det er også fint, men jeg synes man kan være som man vil. I virkeligheden hedder jeg Christian og er Christian, men når jeg laver musik så hedder jeg Klumben og er ikke mig selv. Man skal huske at have det sjovt og det var derfor man startede i første omgang. Det handler hverken om pligt eller om at man skal være sej, men jeg synes det er fedt at folk har en holdning til tingene og det vil jeg måske gerne også prøve at have selv.

Men er det et bevidst valg at blive udgivet på et politisk pladeselskab?
– 100% Det er et godt initiativ, hvor nogle mennesker siger »hey har du lyst til at lave et nummer så udgiver vi det på vinyl. Du skal ikke skrive under på noget og vi tager dig ikke i røven« Det handler ikke om penge, men om at udgive et fedt stykke musik. Og holde nogle ordentlige fester udenom penge og reklamer, siger han og tager en slurk af sin Faxe-kondi
Pengene er som Klumben ser det, den største forskel mellem et pladeselskab som Kontrafon og et stort kommercielt selskab
– De vil ikke tjene penge på mig, som er et stort pladeselskabs eneste mål. Kontrafon handler om at de har tiltro til, at jeg kan lave et fedt nummer, som de så er villige til at udgive - de har ikke engang hørt det endnu, siger han
Ifølge Johan Niebal fra PET er der heller som sådan opstillet skarpe retningslinjer skillelinje for hvem der kan blive udgivet på det politiske pladeselskab, men Ungdomshusets fem grundregler‚ ingen rasicme, sexisme, homofobi/heterosexisme, vold og hårde stoffer skal overholdes i udgivelserne.
– Vi vil gerne hype venstrefløjsmusikken igen ved at udgive det. Det var eksempelvis meget fremme efter rydningen af Ungdomshuset, men det er ikke så populært lige nu, hvor det er mere in at rappe om at man er en bedre rapper end de andre, siger han og tilføjer at der da også har været en nødvendig debat om udgivelsen af de populære dancehall-reggae drenge.
– De kunstnere vi udgiver er en blanding af musikere der allerede er meget politiske i deres tekster, som One more than12 som tidligere har været med på PET’s compilation, og nogle andre som deler de samme tanker, men som vi måske gerne vil have aktiveret lidt mere, fortæller Johan Niebal fra PET til Modkraft.
– Det er nødvendigt at nuancere venstrefløjens forhold til musik der enten er »godt og politisk, eller dårligt, siger han«

Se kalenderopslaget »Støttefest for Kontrafon« i Modkrafts kalender
Læs mere om den politiske gruppe PET på deres hjemmeside
Kontrafons første fem vinyludgivelser er Wendy Wonder, Raske Penge, Paulo & Cars10, Toppgunn og Klumben og One more than12. Der afholdes releasefest den 3. september på Loppen, på Christiania

Nye numre online:
International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.
28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.
19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)
27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.
27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.