Vi er flyttet! modkraft.dk



EU svækker fagbevægelsen i hele Europa

Er EU’s finanspagt et led i en autoritær, udemokratisk udvikling, der rammer fagbevægelsen? Dette blev debatteret grundigt på konferencen Fagre nye Europa.

|
Af Kim Ingemann - 7. februar 2012


– Vi må gå til modstand mod EU’s angreb på de faglige rettigheder, mener Eduardo Chagas, der er formand for de europæiske transportarbejdere.

– Vi styrer mod et mere og mere autoritært og udemokratisk EU, som kun tjener finanskapitalens interesser, mener Asbjørn Wahl fra den norske velfærdsalliance. Og finanspagten og de andre pagter er kun til for at styrke den nyliberale udvikling, mener han.

Men LO’s Marie-Louise Knuppert mener, at det er fint, at EU med finanspagten strammer op på medlemslandenes økonomi. Økonomisk stabilitet er nemlig nødvendig for at skaffe flere job efterfølgende.

Konferencen Fagre nye Europa, der var arrangeret af Fagbevægelsen Mod Unionen, samlede cirka 60 deltagere, fortrinsvis fra fagbevægelsen, om at diskutere EU’s finanspagt og de udfordringer, den giver den faglige kamp.

Generelt var det nationale perspektiv næsten helt væk i diskussionen. De faglige repræsentanter diskuterede først og fremmest den europæiske fagbevægelses fælles problemer i et EU, der blander sig mere og mere i arbejdsforhold og faglige rettigheder.

Der er nemlig mere, der samler, end der skiller, synes at være holdningen.

Dog er det afgørende for de fleste, at fagbevægelsens forhandlingsret lokalt ikke undergraves af EU.

Det handler ikke om at være for eller imod

Eduardo Chagas fra Portugal indledte med at fastslå, at han ikke er imod EU. Men han mener ikke, at det handler om at være for eller imod.

Han finder det vigtigt, at europæiske arbejdere udveksler synspunkter om den rolle, som fagforeningerne kan spille i EU i lyset af den nuværende ubalance til fordel for nyliberale og finansielle interesser, som ønsker at bestemme over vore liv og samfund, som han udtrykte det.

Han er generalsekretær for European Transport Workers Federation (ETF), der repræsenterer 2,5 millioner transportarbejdere fra alle transportsektorer på basis af 243 fagforeninger i 41 lande.

Det væsentligste for ham er, at vi får afgjort, hvordan vi skal forholde os til de mange forskellige angreb på arbejderne i Europa.

– Der er gennem de seneste 30 år foregået en voldsom forskydning af magten i Europa, der gør, at arbejderbevægelsen er svækket. Og det underminerer den europæiske sociale model, sagde han.

– Arbejdsgiverne trækker sig gradvist ud af den sociale pagt, som udgjorde basis for den sociale model i efterkrigstidens Europa. De er begyndt at angribe, hvad de førhen accepterede som del af et bredt socialt kompromis.

– Socialt serviceniveau, pensioner og arbejdsløshedsunderstøttelse bliver angrebet over hele Europa, og kollektive overenskomster og kollektiv forhandling undermineres af EU-domstolen.

Problemet EU-domstolen

– De berygtede domme i Viking-, Laval-, Rüffert- og Luxembourg-sagerne betegner en dramatisk ny udvikling i Europa, fastslog Chagas.

– Budskabet, der udgår fra EU-domstolen, er, at arbejdsmarkedsregler ikke længere er nationalstaternes eget ansvar. Disse domme har ydermere gjort det klart, at enhver faglig aktion kan dømmes ulovlig, hvis EU-domstolen finder, at aktionen efter domstolens vurdering ikke står i forhold til det aktuelle problem.

– Dommene signalerer en mere autoritær og undertrykkende politik imod fagforeningerne for at »løse« krisen i henhold til spekulanternes og virksomhedernes interesser.

– Fagbevægelsen er derfor nødt til at møde disse udfordringer med stærk modstand for at modvirke dommene og korrigere lovgivningen.

Økonomisk stabilitet er nødvendig

Ligesom Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) er Eduardo Chagas følgelig imod finanspagten.

Det er LO-sekretær Marie-Louise Knuppert ikke:

– Hvorfor er LO for finanspagten, når Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) er imod? Det er vi, fordi vi siger, at finanspagten ikke kan stå alene. Vi skal sikre, at der skabes job til de mange arbejdsløse i Europa. Men den finansielle stabilitet er afgørende for, at dette skal lykkes.

– Europa er i krise, fastslog Marie-Louise Knuppert og fortsatte:

– Det står ret skidt til. Der er 22,1 pct. ledige i Europa, og det er i dansk interesse at være med, hvor beslutningerne tages. Og hvis vi kigger på finanspagten, så står der det samme som i regeringsgrundlaget, nemlig, at der skal være styr på økonomien.

Mere og mere udemokratisk EU

Så simpelt er det nu ikke, hvis man spørger Asbjørn Wahl, formand for den norske Alliansen for Velferdsstaten. Han fremlagde en længere analyse, som satte de senere års EU-pagter i perspektiv:

JPEG - 88.9 kb
Asbjørn Wahl på talerstolen ved konferencen Fagre nye Europa.
Foto Mark Knudsen/Monsun.

– Den nyliberale offensiv fra omkring 1980 lagde vejen åben for finanskapitalens hegemoni i Europa. EU’s udvikling og institutionelle opbygning fik sin form ud fra disse nye magtforhold. Og dette er sket helt uden demokratisk legitimitet. Socialdemokrater og socialister ved magten – samt LO i Danmark – har støttet denne udvikling, sagde han og fortsatte:

– Lønningerne i den offentlige sektor er nu reduceret uden forhandlinger i mindst ti EU-lande. Der har været omfattende fyringer i det offentlige, massive angreb på pensioner og sociale ydelser. Og landene er blevet påtvunget privatisering af offentlig ejendom.

– Europas sociale model er de facto forladt, og det har betydet en dramatisk svækkelse af velfærdsstaten. Hellere end en regulering af finansmarkederne, benyttes chancen for at foretage yderligere privatiseringer. Og fagbevægelsen evner ikke at stå imod.

– Et af problemerne er, at Socialdemokratiet har været en drivkraft i udviklingen af EU som et entydigt nyliberalt projekt. De har konsekvent støttet det »indre marked« i form af afregulering og markedsorientering, sagde Asbjørn Wahl.

Keynes forbydes ved lov

– Med vedtagelserne af de nye pagter tegner sig en ny styringsmodel, fortsatte Asbjørn Wahl.

– Europa-Parlamentet er i høj grad sat til side, og det er endda i endnu større grad tilfældet med de nationale parlamenter. Konsekvensen af finanspagten og de andre tiltag er i princippet, at keynesianismen forbydes ved lov. Der foregår en afdemokratisering af den økonomiske politik. Det er en chok terapi.

– Hvad, vi kan se frem til, er en mere autoritær, overnational stat med mere forsvar for privatejendom og kapitalmagt.

– Hvis vi skal have en demokratisk løsning, kræver det, at krisen udnyttes til at tøjle kapitalkræfterne og afvæbne finanskapitalen. Kun fagbevægelsen har potentiale til at presse denne typer løsninger frem. Der er tilløb til modstand, men for lidt og for spredt. Klassekompromisset er i opløsning, den sociale partnerskabsideologi står for fald, sluttede han.

Finanspagten fører til nedskæringer

Søren Søndergaard, der er medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen Mod EU, erklærede sig enig med Asbjørn Wahl.

Han mener, at det er en fejl, hvis man ser finanspagten som noget isoleret. Den kan kun forstås sammen med de andre pagter, som er vedtaget gennem de senere år. Og alle sammen handler om det samme:

– Der er ikke noget i finanspagten, der kan lade sig gøre, uden at foretage nedskæringer. Og fremover, når vi har en diskussion om rimeligheden af konkrete nedskæringer i det offentlige, lyder svaret, at det er vi nødt til, fordi vi har forpligtet os i henhold til denne pagt eller denne anden pagt, sagde han.

– Når spanierne og grækerne og irerne fik gæld, er det ikke fordi, de har levet over evne. Men fordi de ikke havde reguleret bankernes udlån. Det betyder, at da boligmarkedet brød sammen, måtte man ind og sikre bankerne, så de ikke brød sammen. Dette gjorde, at staterne måtte optage ny gæld, så finanskrisen blev til en gældskrise. Og den regning skal betales af de mennesker, som ellers har tilkæmpet sig en velfærd, fastslog Søren Søndergaard.

Forhandlingsretten er afgørende

For Dennis Kristensen, formand for FOA, er det også klart, at konkurrencepagten og finanspagten hænger sammen. Og at fagbevægelsen er nødt til at finde ud af, hvad den kan acceptere og ikke acceptere.

– Det er legitimt, at man på europæisk plan sikrer arbejdernes rettigheder. Men det er afgørende, at vi selv kan forhandle på egne vegne. Og her er problemet: Ifølge konkurrencepagten skal vi som forhandlere sikre, at vi indenfor det offentlige område tager hensyn til det private arbejdsmarkeds konkurrenceevne – og det er bekymrende.

– I Danmark har vi tværtimod fået sikret, at det offentlige område får andel i den almene lønudvikling på det private område, så vi ikke sakker bagud, og denne aftale er altså klart i strid med pagtens bestemmelser, sagde Dennis Kristensen.

Hvad angår gældskrisen, mener Dennis Kristensen, at det er logisk nok, at når de europæiske lande skal hjælpe hinanden, så må der også stilles krav til de lande, der har behov for hjælp.

Men han er bange for, at pagten vil blive brugt til alt muligt andet. Det er i hvert fald set før: At man udnytter økonomiske aftaler til at angribe sociale rettigheder og velfærd.

Han nævnte også, at der er mange tilfælde, hvor det er tosset at tænke for og imod EU. Vi må i stedet tage udgangspunkt i, om et forslag eller et initiativ peger fremad eller ikke peger fremad, sagde han.

Bekymrende udvikling

For Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, er det en bekymrende udvikling, der er i gang. Hun har skrevet til statsministeren for at få bekræftet den garanti, FTF fik af den forrige statsminister, for at der ikke vil blive grebet ind i forbundets forhandlingsret.

Hun mener, at pagten kan være nødvendig, men hvis FTF ikke får en social garanti samt vækst- og beskæftigelsesgarantier, er det bestemt ikke hendes kop te.

Anders Olesen, der er næstformand i 3f BJMF, fastslog, at det jo ikke er den almene befolknings velfærd, der er skyld i finanskrisen.

– På de finansielle markeder omsættes der hver dag ligeså meget, som der omsættes i den almindelige økonomi. Og hvis man begiver sig op nord for København, er det jo ikke til at skovle sig frem for luksus-yachter. Og det er et udtryk for en helt forkert fordelingspolitik, sagde han.

Han går ikke selv ind for finanspagten, men han tror ikke, der kan skabes samling om dette. Til gengæld burde der kunne skabes samling om at kræve grønne job i hele Europa, da det er en sikker investering.

Kampen mod spekulanterne

Ole Christensen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, lægger vægt på kampen mod spekulanterne, som skalter og valter med vores allesammens værdier. Derfor må der først og fremmest en regulering af finanssektoren til.

Og han vil gerne forsvare socialdemokraternes rolle i forhold til Asbjørns Wahls angreb. Han nævner for eksempel, at der stadig er forskel på venstre- og højreregeringer i Europa, og der har været mange højreregeringer, som har et ret stort ansvar for udviklingen i EU-landene.

Og så mener han, at de sydeuropæiske lande selv har en vis del af skylden for deres problemer. Da det gik godt, satte de deres indkomstskatter ned i stedet for at investere i fremtiden. Og det straffes de for nu.

Og så mener han, at det er godt at få mere styr på økonomien, og at vi er nødt til at få enderne til mødes i hele Europa, ikke kun i Danmark.

Hvordan kan finanspagten sikre styr på økonomien?

Finn Sørensen, der er medlem af Folketinget for Enhedslisten, fremførte, at Finanspagten er en meget vidtgående traktat: Man binder sig til nogle endnu ikke fastlagte regler. Og det er EU-domstolen, der skal tage stilling til konfliktspørgsmål:

– Jeg forstår ikke, at finanspagten på nogen måde skulle være i stand til at sikre styr på økonomien. Er den voksende arbejdsløshed og fattigdom, som vi ser i Europa, noget, der tyder på, at EU har styr på økonomien? spurgte han

Finn Sørensen er enig med Ole Christensen i, at der skal sættes ind mod spekulanterne. Spørgsmålet er, om man er villig til at gøre lige netop det, der skal til:

– Der skal indføres skat på finansielle transaktioner, og vi skal gøre noget ved ejendomsretten til de store formuer. Hvorfor skal staten kun overtage banker, som går dårligt? Måske skulle vi se på, om bankernes overskud kunne anvendes bedre, sagde han.

Hvornår forsvandt solidariteten?

Der var en livlig debat ved konferencen. For eksempel efter Ole Christensens indlæg ville en tilhører, som præsenterede sig som arbejdsløs murer, vide, hvornår ordet solidaritet forsvandt fra »det tidligere arbejderparti«, Socialdemokraternes, program?

Ole Christensen svarede, at han stadig synes, han er med i et arbejderparti. Og at vi ved, når økonomien går dårligt, går det altid ud over de mest udsatte grupper. Derfor er det vigtigt at stabilisere økonomien. Selvfølgelig skal spekulanterne også betale penge tilbage til samfundet. Solidariteten skal vi vise med for eksempel den græske befolkning, som absolut ikke er skyld i den græske gældskrise.

Ole Christensen fik også uddybet, at han går ind for både regulering af finansmarkederne og for Tobin-skat, det vil sige skat på finansielle transaktioner.

Finn Sørensen gav også Ole Christensen en kommentar med på vejen:

– Jeg er enig i, at det ikke er den almindelige græker, der er skyld i den græske krise, og at vi skal vise solidaritet overfor den græske befolkning. Det er så en mærkelig solidaritet, der går ud på, at man sætter lønningerne ned for de offentligt ansatte, at man griber ind i de kollektive overenskomster og skærer ned på de offentlige ydelser, sluttede han.

Læs også »EU strammer grebet - hvad gør fagbevægelsen?« på Modkraft.

Læs også »Et spøgelse hærger Europa« på Modkraft.

Læs også »Undergravende EU-dom« på Modkraft.

Læs også »Bliver velfærdsstaten en parentes i historien?« på www.eufagligt.dk.

Læs også »Der er brug for en faglig modoffensiv i Europa« på www.eufagligt.dk.



Kommentarfunktionen er lukket

Se hele kalenderen



Modkraft FOTO

26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA



20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer