Vi er flyttet! modkraft.dk



Bent Jensens kommunisme-forskning: Slalomløb

Bent Jensen søger at styre uden om besværlige data, problemstillinger og teorier. Curt Sørensen svarer igen.

|
Af Modkraft.dk - 11. marts 2005
Emneord · Sværvægteren


Relaterede artikler

Kapitalismen vakler

Vision: Retfærdighedens globale vilkår


Bookmark and Share

Bent Jensen besvarer – ikke uventet - min anmeldelse af hans bog med et angreb på min person. Til gengæld undlader han helt at komme ind på den faglige problematik, som jeg rejser.

Problemet er i al sin enkelthed, at Bent Jensen har et ret så nonchalant forhold til grundlæggende videnskabelige, faglige normer. Dette dokumenterer jeg omhyggeligt i min anmeldelse, der rummer over 60 præcise henvisninger til Bent Jensens tekst. Men Bent Jensen holder fast i sin tilvante argumentationsteknik: Altid at gå efter personen, aldrig efter bolden.

I stedet for at prale af sig selv og forsøge at sværte anmelderen burde Bent Jensen have forholdt sig til den fremførte kritik.

Videnskabelige normer

Hvad enten Bent Jensen kan lide det eller ej, så har samfunds-og historievidenskaberne nemlig nogle grundregler og normer som forskerne inden for disse fag normalt søger at leve op til.

Det drejer sig om ihvertfald følgende grundnormer:

1) Der må hos den pågældende forsker være elementer af kritisk selvrefleksion, ingen er ufejlbarlig.

2) Den pågældende forsker må seriøst forholde sig til modstående teorier og opfattelser.

3) Der må være et dynamisk forhold mellem teori og empiri, data må ikke blot være efterfølgende illustrationer til en a priori udtænkt teori, en teori, som man så i øvrigt ikke så meget som prøver på at teste.

4) Man må ikke fremme en ensidighed gennem selektivitet, samt herunder forsøge at afskærme sin teori mod kritik.

5) Man må ikke sammenblande videnskabelige påstande og politisk-ideologiske påstande.

6) Og man må være omhyggelig og fair i sine henvisninger og kildeangivelser.

Bent Jensen har, som jeg påviste det i min anmeldelse, et anstrengt forhold til dem alle.

Mangel på refleksion over eget udgangspunkt

For det første er hele bogens grundlæggende teorikonstruktion uargumenteret. Bent Jensen fremfører ikke nogen egentlig argumentation for sine grundteser og påstande. Han drøfter heller ikke sin egen grundtese og tilgang i forhold til andre grundopfattelser og tilgange for derved at kunne motivere sit valg af tese og tilgang.

Ej heller diskuterer han det komplicerede forhold mellem ideologi og politisk/samfundsmæssig udvikling, hvor han selv tydeligvis hylder en primitiv teori om en direkte og unilineær sammenhæng, samt i øvrigt, i et slags åndeligt knæfald for Stalin, ureflekteret overtager diktatorens ideologiske postulat om den realiserede socialisme. Bent Jensen er bemærkelsesværdig ukritisk i forhold til stalinismens ideologi.

Heller ikke i den videre fremstilling reflekterer Bent Jensen noget steds over eventuelle begrænsninger i sin tilgang, problemer, der måtte være, og eventuelle modifikationer, han kunne overveje at foretage i sin overordnede teori og i sine grundpostulater. Han er ikke et øjeblik kritisk selvreflekterende i forhold til sit eget grundlag.

Han forholder sig heller ikke på noget tidspunkt seriøst til forskere med modstående tilgange, opfattelser og teorier. Han er ensidig selektiv i sin litteratursøgning og i sin omgang med forskere og forskningstraditioner.

Hans litteratursøgning er utroligt snæver, ignorerende hovedtraditioner inden for de sidste 30-40 års omfattende amerikanske og engelske historieskrivning på feltet. Denne angelsaksiske historieskrivning har været langt mere avanceret end den franske og den tyske og også langt mere omfattende, men den er stort set ignoreret af Bent Jensen.

Min litteraturliste afspejler i sin korrektion til Bent Jensens utroligt snævre ensidighed helt præcist dette forhold.

Undvigelse af faglig debat

Bent Jensen er snævert forankret i én eneste tradition, nemlig den i dag så forældede og sønderkritiserede totalitarismeteoretiske tilgang, og inden for denne er han yderligere snævert orienteret.

Bogen igennem støtter han sig blot en 4-5 forfattere, der alle mener det samme som han selv. Når han overhovedet omtaler andre forfattere og traditioner, er det for at sværte dem til.

Det groveste eksempel her er, som dokumenteret, hans behandling af den revisionistiske historieskrivning, der udgør hovedstammen i den nyere forskning på Ruslands/Sovjetunionens udvikling.

I nogle kapitler fortier han helt revisionisternes forskningsresultater, fordi de ikke passer ind i hans teori, i andre afsnit sviner han dem til og sammenligner dem med stalinister og neo-nazistiske historieskrivere. Er det en måde at føre en videnskabelig debat på?

Bent Jensen forsvarer oven i købet i sit svar sin fremgangsmåde - og med en henvisning til Maurice Dobb. Ja, men det drejer sig ikke alene om Maurice Dobb, der tilhører en ældre generation af forskere, men om hele den nyere hovedtradition i forskningen på området.

Og i øvrigt er det argumentationsmåden som sådan, der er uacceptabel. Bent Jensen magter åbenbart ikke at føre en sober faglig diskussion med forskere, der har en anden opfattelse end ham selv. I stedet sviner han dem til. Bent Jensen går som sagt altid efter personen, aldrig efter bolden.

Fortolkning af data

Som jeg har påpeget og dokumenteret, er Bent Jensen også ensidig selektiv i relation til temaer og problemstillinger, som på nogen måde kunne rokke ved hans ensidige forklaring af revolutionen og Sovjetunionens udvikling ud fra en lille gruppe personers ideer.

Hele Bent Jensens fremstilling er som et slalomløb, hvor han hele tiden søger at styre uden om besværlige data, emner, problemstillinger og teorier.

Bent Jensen konfronterer aldrig sin teori med data, der kunne modsige eller modificere hans teori. Data er for Bent Jensen blot illustrationer til hans i forvejen udtænkte teori. For naturligvis har Bent Jensen en teori. Alle forskere har en teori. Data taler ikke bare for sig selv.

Også kildernes vidnesbyrd er fortolket, de er fortolket forskelligt og fortolkningerne er omstridt blandt forskerne. Men sådan ser det ikke ud for Bent Jensen. I hans enfoldige positivistiske opfattelse taler kilderne ”for sig selv”, og han alene sammen med enkelte andre udvalgte ”hører” det rigtige svar.

Derfor også hans intolerance overfor andre forskere. De hører ”forkert” og han hører ”rigtigt”.

Vi andre, der er tyngede af kompleksiteten i forholdet mellem teori og data, kan blot sige: Det er meget godt at Bent Jensen forsker i arkiverne, men det er dog pudsigt, at han altid kun finder bekræftelse på det, han i forvejen mente. Hans forsknings hovedkonklusioner synes at være givne på forhånd. Kan det virkelig være god videnskab?.

Bent Jensen er heller ikke fair i sine referencer og henvisninger, som flere steder er sjuskede, ufuldstændige eller simpelthen manglende. Helt ned i denne håndværksmæssige del af videnskaben kan man påpege alvorlige brist hos Bent Jensen.

Videnskab og moral

Bent Jensen sammenblander endelig igen og igen videnskabelige teorier og påstande og politiske udtalelser og proklamationer. Interessant nok kommer Bent Jensen selv eksplicit ind på dette forhold, idet han i Gulag og glemsel indledningsvis erklærer:

”Der er efter min mening intet nødvendigt spændings- eller modsætningsforhold mellem moral og historieskrivning. De to kan derimod på frugtbar vis supplere hinanden” (s. 16).

Bent Jensen har ret i, at forskere udmærket både kan forske og fordømme begivenheder og personer, og stalinismen fortjener al mulig fordømmelse. Men han glemmer, at forskeren samtidig må holde videnskab og moral adskilt.

Den moralske fordømmelse, og den kan bestemt være på sin plads, må fremføres som det, den er: Nemlig netop en moralsk fordømmelse; og ikke igen og igen fremstilles som noget helt andet, nemlig videnskab.

I Bent Jensens værk er der sket en stærk sammenblanding af politik/ideologi og videnskab. Han synes selv at mene, at dette har været frugtbart for hans forskning.

Det er omvendt min påstand, at politik og ideologi i værket har taget overhånd og forvredet historievidenskaben, således at Bent Jensen har bragt sig i et anspændt forhold til samtlige ovenfor angivne grundnormer for videnskabelig virksomhed.

Det er det, jeg påviser og dokumenterer i min anmeldelse, og det er den kritik, han burde have forholdt sig til, i stedet for både her og i dagspressen at svare igen på en anmeldelse med en rent personlig tilsvining af anmelderen (Bent Jensen er tydeligvis af den opfattelse, at hans bog kun kan anmeldes af ham selv, eller af hans mange rygklappere i medierne).

I sit svar bekræfter Bent Jensen netop det, der var en af mine pointer: Hans manglende vilje/evne til at føre en faglig diskussion i gængs forstand. Bent Jensen sviner til, hvor andre forskere diskuterer.

Det var det, jeg påviste, og det er det, som han selv igen og igen bekræfter.

Curt Sørensen er professor, dr.scient.pol., ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Læs Curt Sørensens anmeldelse af Bent Jensens Gulag og glemsel.

Læs Bent Jensens svar på Curt Sørensens anmeldelse.



Se hele kalenderen



Modkraft FOTO

26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA



20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer