Vi er flyttet! modkraft.dk



Kommentar: Rusland og krigen i Kaukasus

Ruslands nyimperialistiske og gammelkoloniale optræden skal ikke understøttes. En replik til Mikael Hertoft.

|
Af Thomas Bindesbøll Larsen - 18. august 2008
Emneord · Verden


Relaterede artikler

Politiet rydder Occupy London

RUC samarbejder med israelsk bosætter-virksomhed


Bookmark and Share

I en række artikler på både Modkraft, Kontradoxa og i flere dagblade har Mikael Hertoft på det seneste givet en beskrivelse af den krigsudvidelse, som den seneste tid er sket i Kaukasus.

Jeg skriver med vilje »krigsudvidelse« fordi store dele af opinionen, desværre også store dele af de såkaldt »progressive« ofte tenderer til at glemme, at der fortsat råder krig i det af Rusland besatte Tjetjenien - både på grund af Putin-regimets medieblokade og på grund af den fortsatte og uforståelige lave prioritet af at protestere mod et igangværende folkedrab. Det har siden 1994 kostet mindst 200.000 tjetjenere livet, og sendt over 100.000 på flugt, alene til Europa.

Hertoft nævner såvidt jeg kan se da heller ikke ordet Tjetjenien én eneste gang i hele to lange artikler, og det må også undre stærkt, når man beskæftiger sig med krig i Kaukasus!

Jeg synes derfor ikke Hertofts artikler om den nyeste krig mellem Georgien og Rusland kan stå alene, og vil derfor kommentere Hertofts historiske beskrivelser og hans aktuelle vurderinger, der efter min mening er meget ensidige. Jeg håber det vil bringe flere nuancer og perspektiver ind i debatten, der givetvis vil fortsætte.

Overordnet skal man altid være varsom med at drage forhastede konklusioner af disse dages voldsomme og forfærdelige nye krigsbegivenheder i Kaukasus, men det mener jeg omvendt i høj grad Hertoft hidtil har gjort, bl.a med følgende hovedpåstande, som jeg derfor skal kommentere:

Påstand 1

»Det var Georgien der startede krigen« med et omfattende og brutalt militært angreb ind mod Sydossetien og dens hovedby Tskhinvali.

Det er en virkelig en meget forenklet »sandhed«. Hertoft nævner ikke de mange militære træfninger i området, som har eskaleret over hele denne sommer, med både mystiske bombesprængninger, ossetinske militsers og russiske artilleriangreb på georgiske enklaver og politistationer, etc. Han nævner heller ikke de attentatforsøg, der har været på pro-georgiske myndighedspersoner, der har været involveret i de forsonings- og fredsforhandlinger, der - trods latente spændinger - i flere omgange stadig og heldigvis er blevet fortsat mellem de såkaldte russiske »freds«bevarende styrker, osseterne og Georgien.

For at gøre en lang historie kort så er der hele dette forår foregået en massiv russisk militær opbygning i både Abkhazien og Sydossetien. Noget åbenlyst, såsom forflyttelse af tungt materiel, afholdelse af en kæmpe militærøvelse, som har været generalplan for det russiske angreb. Rusland har blandt andet forflyttet og deployeret adskillige fly-eskadriller, eksempelvis fra Østersø-området til russiske militærbaser tæt på Georgien. Mobiliseringen af den russiske sortehavsflåde til massiv flådeblokade sker heller ikke bare over night. Det ved enhver med blot minimum af militært kendskab.

En del af den russiske optrapning har været åben, men meget har været effektivt camoufleret og er sket ved specialoperationer. CIA er ikke den eneste efterretningstjeneste i verden, der kan landsætte hele operative kommandohære i det skjulte dybt inde i kriseområder. Det er helt evident at russiske specialenheder og militærets GRU-agenter er blevet sat ind i området.

Hertoft overser endelig - og det er vigtigt - at den georgiske præsident, Saakashvili, så sent som den 7. august, dagen før fuld krig brød ud, i en landsdækkende TV-tale tilbød både nye forhandlinger med sydosseterne og (igen) tilbød udstrakt autonomi for Sydossetien.

Hvad var svaret? En masse fornyede raketangreb fra den anden side. Først derefter startede den georgiske militærindsats for fuldt tryk, og storkrigen var en realitet.

Min (foreløbige) konklusion er således, at krigen aldeles ikke »bare« startede med det massive georgiske angreb - eller (folkeretsligt) legitime modangreb for at etablere kontrol over eget, og af FN anerkendt, georgisk territorium.

Det var i realiteten en low scale war, der nu brød ud i fuldt flor, fordi den georgiske regering besluttede at skyde voldsomt og samlet tilbage, hvilket man indtil da ikke havde gjort.

Hvorvidt det så var en klog, dum, kynisk og voldelig reaktion, som Georgien traf, er det er det let at være bagklog på. Nu snakker de fleste om, at Georgien gik i en veltilrettelagt fælde.

Andre mere hysteriske, især skingre russiske nationalister og imperialistiske, militære Sovjet-revanchister, skriger selvsagt op om, at den amerikanske centraladministration nærmest egenhændigt har trykket på startknappen og fjernstyret den georgiske regering ned i mindste operative detalje.

Den slags påstande er så forsimplede og forskruede, at jeg ikke spilder yderligere plads på dem. Uagtet at Bush & Co. har sin egen supermagtmagtsdagsorden, så er de dog næppe helt idioter med hensyn til at »overstrække« deres militære muligheder, p.t. med to-tre krige gående i gang, og mobilisering omkring Iran...

Påstand 2

»Det georgiske angreb var et terrorangreb, et folkemord, der har efterladt tusinder af døde«.

Dette skal man straks være mere varsom med blot at mane i jorden, alene af den grund, at der hidtil ikke er så mange uafhængige oberservatører og nødhjælpsarbejdere, der har fået adgang til området.

I skrivende stund (den 15. august) lukker det russiske militær stadig ikke journalister, nødarbejdere og andre ind i området - i strid med alle Genevekonventioner. Man kan kun gisne om hvorfor - især hvis de blodige beviser for massive georgiske krigsforbrydelser skulle være tilstede? Det forekommer højst mistænkeligt.

Hertoft er dog usvigelig sikker og lyder - til min store forundring - nærmest som et ekko af propagandistiske og løgnagtige russiske TV-medier, eksempelvis den russiske FOX-News klon Russia Today, der øjeblikkelig har talt om »folkemord«.

Putin valgte samme sprogbrug. Og han skulle jo være den rette til at larme op med hans blodige ansvar for at smadre hele Tjetjenien og slå flere hundrede tusinder ihjel!

Human Rights Watch har været i både Tskhinvali og i andre områder af både Sydossetien og Georgien. De har foreløbig ikke fundet nogen håndfaste beviser, der kan dække Hertofts og de russiske mediers ordvalg: Byen er forfærdeligt ødelagt, voldsomme tank- og artillerislag har fundet sted, arme civile har gemt sig i kældre, og mange, mange uskyldige mennesker er blevet dræbt og lemlæstet,, også af georgiernes uhæmmede brug af upræcise missiler og bomber.

Men de russiske tabstal på 2.000 dræbte civile kunne Human Rights Watch ikke verificiere, heller ikke på byens lokale hospital.

Human Rights Watch taler derfor om »bevidste og stærkt overdrevne russiske tabstal« og tilføjer, at beretninger om »folkemord« måske har ophidset navnlig sydossetere til at myrde georgiere og brænde hele georgiske enklaver og landsbyer af. Det sidste har Human Rights Watch dokumenteret i sørgeligt mange tilfælde. Påstanden om folkemord betvivler de derimod - foreløbig.

Vi må derfor håbe, at tabstallene er lavere end propagandamaskinerne - på begge sider - påstår.

Så meget desto mere burde Hertoft ikke lade sig løbe med den ene af maskinerne, før FN, Røde kors og andre får adgang.

Påstand 3

»Russerne har ikke angrebet civile mål i Georgien« i deres voldsomme angreb, eller rettere invasion.

Undskyld mig, men det er helt ude i hampen, for enhver der kan følge et bredt udvalg af medier. Hvad med Gori by eller Poti? Dertil en hel stribe flybombede georgiske landsbyer, civile køretøjer, mord og plyndringer langs hele den russiske hærs fremtrængen.

De styrker, som russerne har angrebet med i Georgien, er fortrinsvis hentet fra besættelsesstyrkerne i Tjetjenien, så de har rigelig erfaring i »at udrydde landsbyen for at redde den«, så at sige. Nogen af de værste slyngler og krigsforbrydere, blandt andet russiske flygeneraler og kommandøren for den 58. arme giver ordrerne her.

Det burde sige nok.

At Hertoft pludselig taler om »collateral damage« som en anden amerikansk flyvergeneral undrer mig stærkt. Hertoft har som gammel og gæv »nødjælpsarbejder« set masser af eksempler på massive civile tab som følge af »angreb på militære mål«.

Desuden har Human Rights Watch anklaget russerne for brug af klyngebomber, og det siger alt om den form for krigsførelse fra russisk side. En del af mine tjetjenske venner genkender resultaterne - især for de civile.

Lad mig igen minde om, at russerne nu, flere dage efter egen underskrivelse af våbenhvilen, stadig ikke lukker deres militære jernring op for hverken UNCHR eller FN, eller rømmer de områder de skal.

Har de noget at skjule? Det er vel ikke helt umuligt, for nu at komme med en underdrivelse

Hertofts meget simplicistiske vurdering af den nuværende georgiske ledelse er markant. Man kan mene, hvad man vil om »brushovedet« Saakashvili. At manden taler amerikansk og er uddannet i USA synes jeg dog er tyndbenede »argumenter«. Det lyder meget DKP-agtigt fra gamle dage, undskyld mig lige.

Mere substantielt og sagligt er Hertofts kritik af Saakashvilis ofte grove magt-metoder, dog med den tilføjelse og nuancering, som Hertoft glemte: At manden trods alt er folkevalgt, og at georgiske valg, trods alle store og grove mangler, trods alt ikke helt kan afskrives.

Tiden før den såkaldte rose-revolution var i hvert fald ikke bedre, tværtimod. Det stempel har OSCE og andre vagthunde dog, trods al kritik, sat på Saakashvili. Men jeg bryder mig heller ikke om mandens metoder, navnlig ikke det seneste år.

Det fører mig over i en sidste betragtning, som er helt grundlæggende, og som jeg igen må efterlyse i Hertofts artikler: Uanset hvad man måtte mene om Georgiens regering, om dens militære eventyr, om dens kynisme eller stormagtsbindinger, så undskylder alt det ikke den overordnede problemstilling i den nuværende krig.

Hovedproblemet er ikke Mr. Saakashvili. Hovedproblemet er angrebet på et suverænt land, i strid med alle principper.

Rusland har på helt flagrant og utvetydig vis overtrådt folkeretten og indledt et massivt angreb og besættelse af et andet, suverænt land.

Georgiens territorielle integritet er FN-anerkendt. Vi taler altså derfor en et klart brud på FNs charter.

Man kan og bør med god grund diskutere historiens uretfærdigheder. Og glem i øvrigt ikke her hovedskurk Stalin og alle hans tvangsforflytninger og deres senere konsekvenser i Sovjettiden, tak.

Man kan og bør diskutere, hvordan man når frem til de etnisk og humant mest retfærdige løsninger, også for Georgiens udbryder-områder. Men man gør det ikke gennem en grov og blodig militær stormagtsinvasion, som Rusland gør.

Det er ikke folkeret, men bølleret. Og det bør aldrig blåstemples.

Derfor må russernes besættelse ophøre, både på kort og længere sigt. Der må genuine fredstropper ind i Ossetien. Der må etableres muligheder for ad åre at holde frie afstemninger om status.

Og glem ikke de 250.000 fordrevne georgierne fra Abkhazien. Uden en løsning af dette humanitære problem, bliver der aldrig tale om fred og forsoning i forholdet til Abkhazien. Også her må russisk militær i defensiven og FN på banen. Alt andet er dobbeltmoral a la Putin.

Jeg mener i øvrigt, at flere små og nye nationer har og kan få sin berettgelse, også som selvstændige stater. Også efter FNs ånd og charter.

Jeg er derfor stadig af den opfattelse, at en lille nation som Tjetjenien havde både FN-retten og folkeretten på sin side, navnlig da Rusland både de jure og de facto anerkendte Tjetjenien som en uafhængig stat ved fredsaftalen i 1997.

Sådan en indgået bindende aftale kan man ikke blot tage tilbage igen. Men det er det Rusland med Putin som præsident har gjort. Og det er desværre en del af Tjetjeniens tragedie som ties ihjel, også vestlige lande, der ikke er enestående med hensyn til hykleri og svigt over for det tjetjenske folk.

Det er en anden og lang historie. Men af den kan man lære, at Ruslands nyimperialistiske og gammelkoloniale optræden ikke er noget, man skal understøtte. Hverken før eller nu. Og uanset alle forklædninger og KGB-svinestreger. Og inklusive dagens Gazprom-monopoler og enorme profitinteresser.

Navnlig når man i krigen i Georgien snildt kan genkende alle disse fænomeners bagmænd og dén kyniske og eklatante dobbeltmoral, disse herrer demonstrerer helt åbent.

Det lover ikke godt for små kaukasiske folkeslag.

Thomas Bindesbøll Larsen er historiker og formand for Støttekomiteen for Tjetjenien.



Kommentarer


Kommentar af Ugur Kirkan, lærer, 8. februar 2011

Ud fra de forbryderiske handlinger, der er sket de seneste mange år, må enhver fornuftig person konkludere, at tjetjenerne for evigt har mistet retten til et land.


Kommentar af Mansour Nazhaev, 15. februar 2011

Enhver fornuftig person havde også opsøgt grunden til forbrydelserne. Og grunden er, at Rusland har synderbombet Tjetjenien i årvis og i 1994-krigen blev der dræbt/myrdet 20-30 % af den mandlige tjetjenske befolkning. Så skulle Rusland i hvert fald heller ikke have retten til et land, eller er det ikke forbrydelse, at plyndre, voldtage og myrde nærmest hele befolkningen?! En fornuftig person havde vel betraget alle som mennesker, og ikke som nogle ligegyldige væsner. Vær opmærksom på at medierne i Rusland er statsejede, så undersøg situationen fra begge sider først, og derefter kan du skrive alt det du vil! Rusland og USA er nok de lande der har flest uskyldige liv på samvittigheden. For at tage et eksempel op, så har USA synderbombet Afghanistan (for slet ikke at nævne Irak) tilbage til stenalderen, for at finde en enkel mand (Osama bin Laden), og så skriver du at Tjetjenien ikke har ret til et land.

Tro ej, at jeg støtter terror, tværtimod! Men der dør altså også mennesker i de muslimske lande, de kommer bare ikke så let ud til resten af verden, som det ellers havde gjort, hvis det havde været et hvilket som helst andet land. Men du er vel også en mediestyret person, der har brug for hjælp til at få lukket øjnene op.



Kommentarfunktionen er lukket

Se hele kalenderen



Modkraft FOTO

26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA



20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer