Vi er flyttet! modkraft.dk



Nordkaukasus: Frosne konflikter i ildkamp

Den væbnede konflikt i Georgien kunne være undgået. Alle parter havde en interesse i en fredelig løsning.

|
Af Mikael Hertoft - 12. august 2008
Emneord · Verden


Relaterede artikler

Politiet rydder Occupy London

RUC samarbejder med israelsk bosætter-virksomhed


Bookmark and Share

Der var grund til at være opmærksom på udviklingen i Nordkaukasus, i Abkhasien og Sydossetien, allerede før krigsudbruddet den 8. august.

Retorikken er og har været præget af høj cigarføring hos den georgiske regering og i nogen grad også den russiske.

Før krigsudbruddet kom der i første omgang rapporter fra Tskvinvali om såkaldt sniperild, dvs. præcisionsskydning mod personer, ofte med specielle langtrækkende og nøjagtige automatrifler, samt beskydning med morterer og angreb på vandforsyningen. Senere er Georgien gået til angreb på Tskinvali natten til den 8. august, hvor langt grovere våben som jagerfly, haubitsere, gradmisssiller og tanks også blev taget i brug – og Rusland har bombet og invaderet Sydossetien.

Kvinder og børn kører i buskaravaner til Vladikavkas, Ruslands grænseby mod syd og hovedstad for Nordossetien. Længere mod vest ligger Abkhasien med Sukhumi – et område der nu i mange år har haft autonomi og gunstige handelsforbindelser med Rusland.

Rusland har naturligvis stærke interesser i Kaukasus. Rusland har været garant for, at de områder, der faktisk har opnået uafhængighed af Georgien, også beholdt den.

Men selv om både det abkhasiske og det ossetiske folk er allierede med Rusland, har de alligevel mange gode grunde til at være forsigtige overfor den store nabo mod nord.

Balanceskift

I mere end et årti har Rusland måtte se sine imperiale interesser trængt tilbage i Kaukasus af en fremtrængende vestlig magt, først og fremmest USA. I dag er USA markant tilstede, da den georgiske regering ingen hemmelighed gør af sit nære samarbejde med USA.

Vejen ud til lufthavnen i Tbilisi er således opkaldt efter George Walker Bush Junior, efter hans korte pligtbesøg i Georgien for et par år siden.

Georgien er en nær allieret med USA som koalitionspartner i besættelsen af Irak – et spil, hvor flere og flere trækker sig tilbage, og som derfor lokker med en sammenligning med børnespillet Sorte Per. Saakahvili har forøvrigt truet med at trække sig ud af Irak, paradoksalt nok, fordi han med angreb på russiske styrker i Sydossetien har brug for al militære styrke hjemme. Men det kan blive en dyr tilbagetrækning, hvis USA ikke holder af at miste sin vassals bidrag til imperiets krige.

Sammenligningen med et børnekortspil holder dog ikke. Dertil er situationen i Irak for tragisk. USA er på retræte med stigningen i oliepriserne, en dollar i frit fald, en endeløs »krig mod terror«, kollaps på kreditmarkedet og en mister »Lame Duck Bush Junior« som præsident frem til udgangen af 2008.

Det gælder også i Kaukasus. Hvis USA stækkes af hjemlige problemer og svækkes internationalt, så står Rusland parat igen i Kaukasus – som i de sidste par hundrede år.

EU for sit vedkommende spiller også en aktiv rolle i Georgien, og der er flere EU-flag i Georgien end i de fleste medlemslande. Georgierne vil gerne være medlemmer af EU, men EU har ingen aktuelle planer om at optage landet. EU vil gerne være venskabelig med Georgien, men da Rusland er en af de vigtigste olie- og gasleverandører til det energisultne EU, så tør EU næppe tage skridt, der virkelig provokerer Rusland.

Kronologi sommeren 2008

18. marts
FN advarer Georgien om at overflyvning med UAVs (Unmanned Armed Vehichles = ubemandede fly der bruges som spiondroner) er krænkelse af våbenhvileaftalen.

20. april
Anden nedskydning af spiondrone over Abkhasien. Et russisk fly (SU 27 eller MIG 29) fra baser i det sydlige Rusland skyder en israelsk fremstillet Hermes 450 spiondrone ned over Sortehavet ud for Abkhasiens kyst. Der er i alt tre af FN konfirmerede nedskydninger af droner i forsommeren 2008.

29. april
Rusland sender yderligere 525 luftbårne soldater til konfliktzonen, for at forstærke SNGs fredsbevarende styrke.

12.-13. maj
Uformelt møde mellem georgiske og abkhasiske repræsentanter i Sukhumi, Abkhasiens hovedstad.

21. maj
Parlamentsvalg i Georgien. På valgdagen blev to busser, der havde transporteret vælgere, beskudt med granater og ødelagt i Kurcha tæt på den abkhasiske grænse. De georgiske myndigheder sagde, at abkhasiske separatister stod bag, men det er blevet beskridt af blandt andet den norske Helsinki Komite. Hvad der er sandt er vanskeligt at afgøre.

15.-17. juni
Uformelt møde mellem georgiske og abkhasiske repræsentanter i Sverige.

6. juli
Fire personer bliver dræbt i bombeeksplosion i en cafe i Gali, og der er flere eksplosioner i Abkhasien. Blandt de dræbte er en tolk for FNs mission UNOMIG sammen med byen Galis abkasiske de facto politichef. Eksplosionen finder sted på en cafe tæt på UNOMIGs hovedkvarter. FN karakteriserer hændelsen som den mest alvorlige i mange år.

7.-9. juli
Den danske udenrigsminister Per Stig Møller besøger Georgien og Akbhasien som del af gruppen »Venner af Generalsekretæren til FN«. Til dansk presse siger Per Stig Møller, at han er sikker på, at det ikke er Georgien, der står bag bombeeksplosionerne umiddelbart forud for mødet. Det har Saakashvili nemlig personligt understreget. Møller er ikke i tvivl om »at de der står bag bombeeksplosionerne hverken ønsker genforening mellem Georgien og Abkhasien eller at Georgien bliver medlem af NATO«. Udenrigsministernen fremlægger ikke nogen dokumentation for påstandene

23. juli
Ruslands udenrigsminister Laurov holder et møde med USA’s statssekretær Condoleezza Rice i Singapore. Lavrov opfordrer til, at begge sider i konflikten undlader at bruge magt og siger at uden skridt til at nedtrappe situationen i Kodor-dalen, vil der ikke være nogen tillid mellem parterne, og man vil ikke kunne løse andre problemer, herunder returneringen af flygtningene.

1.-2. august
Træfning omkring Tkvinvali, med dræbte på begge sider. De facto styret i Tskvinvali hævder, at byen bliver beskudt med sniperrifler (Finskytter), og at mere end 30 mortergranater er landet i byens sydlige del. Ossetiske styrker besvarer ilden og hævder store georgiske tab. Georgien svarer, at de er blevet beskudt. En strøm af børn og kvinder evakueres fra byen, mens frivillige forsvarere fra Nordossetien strømmer til.

3. august
Ruslands viceudenrigsminister Karasin taler med Georgiens viceudenrigsminister Vashadze om situationen i den sydossetiske konfliktzone. Den diplomatiske kontakt er i sig selv positiv, selv om det konkrete udbytte er begrænset.

4. august
Azerbaijan forsikrer i en udtalelse fra en sekretær i Udenrigsministeriet, at man støtter Georgiens »territorielle helhed« (integritet). I øvrigt mener Azerbaijan, at parterne skal søge en fredelig løsning på alle spørgsmål. Azerbaijan forsikrer dog, at man er klar til at forsvare den nye olielednings fortsatte drift »på sit territorium«.

5. august
»Forsvarsministeren« i Abkhasien udelukker ikke »åbningen« af en anden front mod Georgien, hvis der starter en krig i Sydossetien. Der eksisterer en aftale om gensidigt forsvar mellem Abkhasien og Ossetien.

Og måske er det ingen katastrofe for Kaukasus med en tilnærmelse til Rusland.

For det første har Georgien eksport-produkter som først og fremmest er savnet på det russiske marked: Vin, citrusfrugter, the, katjapuri osv. Samhandel er i begge parters interesse.

Men Rusland har svært ved at lægge århundredegamle imperialistiske vaner af sig i Kaukasus, og de nye kaukasiske stater værner om deres selvstændighed og søger støtte hos deres nye vestlige venner.

Siden 1994 har der været to »frosne konflikter« i Abkhasien og i Sydossetien, hvor blodige etniske konflikter er endt med våbenhviler og fredsbevarende styrker fra bl.a. Rusland.

I Abkhasien er flere hundrede tusinde lokale georgiere (bl.a. mingreliere) blevet kastet ud og lever nu som flygtninge i Georgien, mens abkhasere, armenere, russere, jøder, tjerkessere m.fl. er blevet tilbage i republikken.

Den fastlåste situation fra begyndelsen af halvfemserne tilfredsstiller ingen - og mindst af alle den georgiske præsident, der har gjort det til sine mærkesager at generobre kontrollen over Abkhasien og Ossetien.

Optrapning af konflikten

En Kaukasus-ekspert, Thomas De Waal, mener ikke, at nogen ønsker en krig omkring Abkhasien.

»Men det er et vældigt lille område, og der er en masse væbnede mænd der, på begge sider … Risikoen er, at den ene side vil prøve en eller anden slags militær aktion, fordi de er bange for, at den anden side vil gøre det – de vil give hvad de regner med er et forebyggende angreb. Området er så lille, at en masse af det kunne blive erobret på en halv dag, så et par timers kamp kunne fuldstændig ændre situationen. Dette ville føre til, at de russiske fredsbevarende styrker uundgåeligt blev draget ind i konflikten på abkhasisk side, og vi ville få en russisk-georgisk krig«, sagde han i et interview i tidskriftet Review of International Affairs i sommeren 2008 (»Soft Annexion of Abkhazia is the greatest legacy of Putin to his Successor«).

På begge sider af konfliktzonen var der der øget militær aktivitet op til konfliktens udbrud.

Nord for grænsen holdt Rusland jævnligt militære øvelser. I 2008 deltog der således 700 tanks og 30 fly i øvelsen »Kaukasus«.

Syd for grænsen deltogr Georgien, Armenien og Ukraine i militærøvelsen »Et værdigt svar« – og USA bidrog med 1200 amerikanske marinesoldater. De militære øvelser er blevet brugt til at demonstrere styrke og gøre sig militært klar.

Georgien har rustet meget kraftigt op. Således brugte Georgien i 2007 906 millioner dollars eller 7,5 procent af bruttonationalproduktet på forsvar – det skal ses i forhold til et forbrug på 19 millioner i 2002 (jf. Ondrej Ditrych: Identities, Interests and the Resolution of the Abkhaz Conflict, side 9).

Hele den georgiske hær er blevet fornyet og opgraderet til NATO standard i forbindelse med den store styrke af soldater, der er udstationeret i Irak, og som trænes af amerikanske militærrådgivere.

Anvendelse af spionfly og nedskydninger

Georgien har købt ubemandede spionfly fra Israel, og de anvendes ganske flittigt.

Abkhaserne, der har rapporteret observation af disse 16 gange i forsommeren 2008, hævder at have skudt adskillige ned, og tre af nedskydningerne er blevet konfirmeret af FN.

En af nedskydningerne – den 20. april – er med største sandsynlighed foretaget af et russisk jagerfly. Georgien skældte ud og førte en international pressekampagne om, at russerne krænkede våbenhvilen ved nedskydningen.

FN kom med en rapport en måned efter, men den konkluderede, at begge parter havde krænket våbenhvilen.

Russerne må ganske rigtigt ikke skyde georgiske spionfly ned, men georgierne må heller ikke sende fly ind over Abkhasien. FN understreger, at flyene er blevet brugt til at indsamle militære oplysninger, og at det kun kan opfattes af abkhaserne som en aggressiv handling.

Kvinder og børn flygter

På det seneste er konflikten eskaleret i Sydossetien. 1.-2. august var der skydning mellem ossetiske og georgiske enheder omkring Tskvinvali – hovedstaden i Sydossetien.

Som sædvanligt er der mange versioner af, hvad der skete, og hvem der startede.

Sydossetiens repræsentanter hævder, at den georgiske side startede, og at der var beskydning med snigskytter og morterer, som førte til seks dræbte og mange sårede. De hævder, at ossetiske enheder blot besvarede ilden, men at der var store georgiske tab.

Georgien siger, at det tværtimod er deres side, der bliver beskudt fra sydossetisk side og siger at de har seks dræbte og også sårede.

Hvad end sandheden er, så startede flygtningestrømmen af børn og kvinder allerede før det egentlige krigsudbrud.

De blev evakueret til Nordossetien, til Vladikavkaz og af alle steder til Beslan – der kom på hele verdens læber, da en hel skole blev taget som gidsel i den tjetjenske konflikt.

Konflikten i Ossetien

Sydossetien har en ret lille befolkning. Og det var derfor stærkt fristende for georgiske styrker at angribe Sydossetien, der tilsyneladende ville have svært ved at forsvare sig – samtidig med at det kunne være politisk farligt og økonomisk temmelig uinteressant for Den Russiske Føderation at sætte sit militær ind.

Men et georgisk militært angreb kan provokere at osseterne fra området nord for grænsen – omkring en halv million - kommer deres brødre syd for grænsen til hjælp. Osseterne er en af de mange etniske grupper i Kaukasus – oprindelig formentlig indvandret fra Iran, da de taler et indoeuropæisk sprog beslægtet med persisk.

Nordossetien ligger i Den Russiske Føderation i det nordlige Kaukasus og har langt flere indbyggere end Sydossetien. Sydossetien og Nordossetien har forbindelse til hinanden gennem Roki-tunnelen, der går gennem Kaukasus-bjergkæden over den georgiske grænse.

Det er således en del af den georgiske grænse, der er under ossetisk og russisk - men ikke georgisk kontrol. USA rejste i 2006 krav om international monitorering af tunnelen, men uden nogen resultater.

Ruslands interesse

Samlet set, vil jeg vurdere, at den russiske stat op til krigsudbruddet har forholdt sig tilbageholdende og defensivt, mens Georgien har optrappet sin militære kapacitet i samarbejde med USA.

Rusland har været tilfreds med situationen som den var indtil angrebet på Tskvinvali den 8. august 2008, og det har været i Ruslands interesse at fremme en løsning af konflikterne langs sin sydlige grænse, mens både EU og USA er svage.

Ondrej Ditrych, der er forsker på Harvard University, har i en interessant analyse af konflikten i Abkhazien skrevet, at Rusland mangler blød magt (Soft Power) dvs. charme, evnen til at skaffe sig venner og samarbejde omkring økonomiske og kulturelle spørgsmål. I stedet anvender Rusland trusler, tvang, kontrol over energi ressourcer og »hård magt« til at opnå sine mål.

Resultatet er dårligt i Kaukasus. Den russiske boykot af georgisk vin og mineralvand samt lukningen af grænserne for arbejdskraft fra Kaukasus, har således snarere ramt Ruslands venner end fjender i regionen.

Men manglen på blød magt er relativ. Ruslands nødvendighed som nabo er klart anerkendt i udbryderområderne. – og også her kan balancen måske tippe i lyset af de seneste begivenheder.

Økonomisk set er integrationen af Abkhasien gået ganske godt. Og når flygtningestrømmene – der er massivt dækket på de russiske tv-stationer - kommer til Vladikavkaz, så falder Georgiens anseelse, og Rusland har mulighed for at stå som beskytteren af kvinder og børn.

De vestlige medier og konflikten

Der foregår en massiv og velorganiseret pressekampagne i de vestlige lande: Georgien er den lille uskyldige – Rusland er den store og slemme.

Rusland har utrolig dårlig presse i vesten: De fleste vestlige medier ser ud til at redigere Ruslandsstoffet efter devisen: »Hvis bare det er dårligt, skal det nok være sandt«.

Derfor er det som oftest den georgiske version af begivenhederne, der får massiv udbredelse i vestlige medier.

Men man må ikke glemme, at meget vigtige parter i konflikten er de etniske mindretal – som ikke ønsker at komme ind under georgisk kontrol.

I forhold til dem er det Georgien, der er Goliath, og mindretallene der er David. Det er en del af det georgiske billede af situationen, at ignorere abkhaserne og osseterne og deres modstand mod integration i den georgiske stat – og udelukkende at se konflikten som et anliggende mellem stater.

Fredsbestræbelser

På trods af al retorik fra georgisk og russisk side, mødes lederne af de to lande regelmæssigt. Der var et møde mellem Georgiens og Ruslands præsidenter umiddelbart efter, at Dmitrij Medvedev var trådt til. På dette møde understregede begge parter, at de stræbte efter normalisering af forbindelserne.

Mens hele konflikten derfor trappede op, genoprettede Rusland og Georgien i al stilfærdighed forbindelserne mellem de to lande via luften og havet.

Ingen af konfliktens mange parter havde interesse i at konflikten blev optrappes, og det er derfor tragisk at der er udbrudt krig. FNs generalsekretær forsøgte at etablere et uformelt forhandlingsforum, Gurppen af venner til Generalsekretæren, som blandt andet rummede Per Stig Møller. Den danske udenrigsminister var således i Georgien og Abkhasien den 7.-9. juli, hvor han mødtes med konfliktens parter smat fredsbevarende og monitorerende aktører.

Fra vestlig side og fra vestlige menneskerettighedsstrukturer har der været begrænsede muligheder for indflydelse.

Hvad man dog kan gøre er at danne sig et nøgternt billede af situationen, uden blindt at købe nogen af de propagandabilleder som parterne i konflikten fremstiller. Man må modvirke de myter, der har gjort parter i konfliktne så blinde, at de startede en krig – en krig der formentlig falder anderledes end de har forudset.

Mikael Hertoft er cand.mag i russisk og østatskundskab



Kommentarfunktionen er lukket

Se hele kalenderen



Modkraft FOTO

26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA



20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer