Vi er flyttet! modkraft.dk



Replik: Et fjendebillede vokser op

Et svar til Thomas Bindesbøll Larsen om krigen i Sydossetien.

|
Af Mikael Hertoft - 2. september 2008


Thomas Bindesbøll Larsen og jeg ser meget forskelligt på udviklingen i Kaukasus. Så meget er klart, hvis man sætter sig ned og kigger på det svar, han har skrevet på to artikler fra min hånd på Modkraft.dk og Kontradoxa.

Først og fremmest forholder Bindesbøll sig ikke til, at det var Georgien, der indledte et angreb på Tskhinvali. Jo han indrømmer, at det forholder sig sådan, men han kalder det en »forenklet sandhed« og skriver ikke mere om det.

Læs Thomas Bindesbøll Larsens kommentar »Rusland og krigen i Kaukasus« på Kontradoxa

Læs også Mikael Hertofts artikler: »Nordkaukasus: Frosne konflikter i ildkamp« på Kontradoxa samt »Georgien: Saakashvilis magtgrundlag vakler« på Modkraft.dk

Det er underligt at Thomas slet ikke forholder sig til overgrebet mod civilbefolkningen i Tskhinvali, der på mange måder minder om det russiske overfald på Groznij i 1994:

Et land angriber hovedstaden i et område, der er befolket med en national minoritet. Angrebet er groft, brutalt og klodset og udløser en massiv regional krise.

Thomas hefter sig ved, at Saakashvili i en TV tale den 7. august om aftenen tilbød våbenhvile. Men netop på samme tid forberedte hans hær voldsomme angreb på Tskhinvali.

At Georgien startede krigen, kalder Thomas en »forenklet sandhed”, men mener dog at det er sandt? Det, der er gået forud, beskriver Thomas ved at gøre en »Lang historie kort: Russisk militær optrapning.«

JPEG - 57.1 kb

Ja, det er virkelig meget kort – for den fremstilling ser helt ser bort fra den georgiske militære optrapning, der har fundet sted i perioden. Russerne havde en stor øvelse i Nordkaukasus – ja. det er rigtigt, det havde Georgien også sydpå, med massiv amerikansk deltagelse. Og så går trommen ellers om, hvor dårligt Rusland opfører sig.

Når man hører om de grove overgreb, der har været på Georgien, kan det være afkølende at se på de officielle georgiske tabstal.

Der er blevet dræbt 215 personer på den georgiske side pr. 19. august. Dette tal er givet af formanden for det georgiske parlaments komite for forsvar og sikkerhed – Givi Targamadze. Ud af disse er 69 civile ifølge Targamadze.

Hvor sørgeligt dette end er for de afdøde og deres familjer, så er det dog beskedne tabstal, og der er langt fra tale om systematiske overgreb på den georgiske civilbefolkning.

Russerne angiver på den anden side, at der er blevet dræbt 1500 – 2000 civile ved overfaldet på Tskhinvali. Det russiske militær har ifølge russiske opgørelser mistet 74 soldater i kamp og har yderligere sårede og savnede.

Den uafhængige amerikanske menneskeretsorganisation Human Rights Watch har besøgt Tskhinvali den 13 august og angiver tabstal, der er markant lavere. Researcherne så talrige boligblokke og huse, der var beskadiget med kanonbeskydning (shelling) Nogle af dem var blevet ramt af raketter, sandsynligvis fra såkaldte Grad-batterier (Stalinorgler). De så også flere bygninger, der bar spor af tung ammunition, som fyret af tanks på tæt hold.

Der var tegn på (»some evidence») beskydning, der var rettet ned i kældre, steder hvor civile ofte søger skjul. Vidneudsagn og tidspunkterne for ødelæggelsen peger på georgisk ild som ansvarlig for meget af den.

Mens researcherne fra Human Rights Watch således bekræfter russiske oplysninger om angrebets karakter.

Human Rights Watch har talt med en læge på Tskhinvalis regionale hospital, som skulle være den eneste klinik, der behandlede sårede i Tskhinvali. Hun opgiver, at 44 lig blev bragt til hospitalet, og at hospitalet i alt behandlede 273 sårede. Lægen kunne også oplyse, at hospitalet havde været under beskydning i 18 timer, og at patienterne i tre dage var blevet flyttet ned i kælderen.

Human Rights Watch observerede, at hospitalet havde fået flere træffere, som alvorligt havde beskadiget mange rum på anden og tredje sal.

Human Rights Watch har ligeledes rejst en massiv kritik af, at Rusland skulle have anvendt klyngebomber af typen RBK 250, hvoraf nogle er faldet over civile områder i landsbyen Ruisi og i byen Gori.

Ifølge Human Rights Watch skulle dusinvis af civile være dræbt og såret af sådanne bomber. Klyngebomber er modbydelige våben, designet til at dræbe personer over store områder. Der er en udarbejdet en traktat om at forbyde disse våben, men mange lande har ikke undertegnet den – herunder USA, Israel, Rusland og Georgien.

Israel og USA har brugt klyngebomber i langt mere massivt omfang i Libanon og Irak, end det er dokumenteret, at Rusland har gjort over Georgien. Både Georgien, Rusland og Danmark har klyngebomber i deres arsenaler.

Måske er tabstallene for de involverede soldater angivet alt for lavt. Saakashvili hævdede således den 14. august, at 400 russiske soldater var blevet dræbt under fjendtlighederne »efter de mest konservative skøn«.

Anatoly Nogovitsyn, vicechef for den russiske militære overkommando, sagde på en pressekonference den 13 august, at selv om der ikke var nogen bekræftede tal, så »har jeg hørt at Georgien har mistet 4.000 mænd«.

Thomas’ hovedargument for at se Rusland som angriberen er, at Georgien er et suverænt land: »Hovedproblemet er ikke Mr. Saakashvili. Hovedproblemet er angrebet på et suverænt land, i strid med alle principper. - Rusland har på helt flagrant og utvetydig vis overtrådt folkeretten og indledt et massivt angreb og besættelse af et andet, suverænt land«.

Men Georgien var ikke helt suverænt: Landet var blevet tvunget til at underskrive to våbenhvileaftaler for Abkhasien og Ossetien efter at have tabt borgerkrigene i begyndelsen af halvfemserne.

De to områder var de facto gledet ud af georgisk kontrol – og der var indsat fredsbevarende styrker, som blev overvåget af OSCE.

FN udtalte i en formaning til både Georgien og Rusland efter nedskydningen af et ubemandet georgisk spionfly over Abkhasiens kyst i forsommeren: Våbenhvileaftaler er en begrænsning af handlefriheden.

De russiske fredsbevarende tropper i området havde et mandat og en legal funktion. Hvis ikke Ruslands hær havde stoppet Georgiens hær, så ville der have været en strøm af frivillige militser fra Nordkaukasus – osseter m.fl. som ville være strømmet over grænsen og var gået ind i en konflikt med georgierne.

Resultatet ville være blevet lang og rodet og blodig. Det havde ikke været en militærstyrke styret fra Moskva, men en reaktion fra Nordkaukasus.

Mener Thomas virkelig at et lands suverænitet står over alt? Det er en sjov udtalelse fra formanden for Tjetjenienskomiteen. For med hvilken ret kæmper tjetjenerne? Hvorfor skal de ikke bare indrette sig efter den suveræne stat Ruslands anvisninger?

Thomas bebrejder mig, at jeg ikke har bragt Tjetjenien ind i analysen af udviklingen i regionen.

Der er faktisk paralleller, men de er nemmere at se her efter krigen. Lad os så sige at Rusland havde gjort, som Thomas mener, de burde: nemlig have trukket de fredsbevarende styrker tilbage og set på, mens det georgiske militær fordrev osseterne?

Så havde situationen været endnu værre for alle parter. I så fald ville Georgien måske have fået sit Tjetjenien. Det kunne også være gået som i Srebrenica i Bosnien, da hollandske FN soldater trak sig tilbage fra et angreb fra serberne.

Da Thomas er formand for Tjetjenienkomiteen, er det klart, at han i mange år har fulgt Ruslands værste sider med menneskerettighedskrænkelser osv. Han overfører uden videre Ruslands grove opførsel i Tjetjenien og tror, det vil opføre sig lige sådan i Georgien.

Det håber jeg ikke, han får ret i, og foreløbig synes Ruslands handlemåde har været både rationel og nogenlunde tilbageholdende i sin militære fremgangsmåde.

Som sejrherre har Rusland benyttet våbenhvileperioden til at demontere Georgiens hær og kontrollere nøgleposter. Selv om man nu har trukket sig ud af Gori, har man stadig i skrivende stund (25. august) kontrol med havnen i Poti.

I våbenhvileaftalen står anført, at russiske »militære styrker skal trække sig tilbage til deres linjer før starten af fjendtlighederne. Mens man afventer en international mekanisme, vil russiske fredsbevarende styrker implementere yderligere sikkerhedsforholdsregler (seks måneder)« (her citeret efter et udkast, som den franske præsident rejste rundt med omkring den 12 august).

Den her del af våbenhvileaftalen bryder Thomas sig sikkert ikke om – og det er hans ret. Naturligvis ønsker Georgien også så snart som muligt kontrollen over den vigtige havn. Men det at kontrollere en strategisk havn, ville USA sikkert heller ikke undlade efter en af sine »fredsbevarende« aktioner.

Rusland følger de internationale spilleregler, der er skabt af USA i Ex-Jugoslavien, den arabiske verden og Afghanistan. Det er da også derfor, at jeg har brugt det amerikanske udtryk »collateral damage« (utilsigtet ødelæggelse) hvilket Thomas bebrejder mig som »anden amerikansk flyvergeneral«.

Thomas har ret i, at der masser af eksempler på massive civile tab som følge af »angreb på militære mål.« Det har der set masser af i Tjetjenien - og også i Irak og i krige i Latinamerika med forfølgelse af guerrilaer.

Men de civile tab har været meget mere begrænsede i krigen om Sydossetien, og lad os håbe det også bliver sådan fremover.

Jeg vil gerne kvittere for, at Bindesbøll kalder mig en gammel og gæv »nødjælpsarbejder«: Jeg har også respekt for hans indsats for menneskerettigheder.

Men lige en korrektion. Da våbenhvilen blev indgået efter den første tjetjenske krig, indebar den, at Rusland trak sig tilbage, og at Tjetjenien de facto kom uden for russisk kontrol. Men spørgsmålet om Tjetjeniens endelige status blev udsat i 10 år. Regionen fik ikke status som land. Måske er der her en model for en fredsløsning, parterne kunne overveje.

Thomas Bindesbøll er historiker og det ville være rart at kende noget til hans kilder. Han nævner således »attentatforsøg, der har været på pro-georgiske myndighedspersoner, der har været involveret i ... forsonings- og fredsforhandlinger,« men skriver ikke hvor eller hvornår.

Derimod nævner han ikke et attentat, der faktisk har fundet sted, i byen Gali i Abkhasien: Her blev en politichef og en sikkerhedschef fra den abkhasiske udbryderrepublik dræbt sammen med en sprogassistent for FN og en ung pige. Eksplosionen fandt sted på en cafe tæt på FNs hovedkvarter – og der var også sårede. Men det var altså separatister, der blev dræbt, foruden FN personel. (UN Security Council: Report of the Secretary-General on the situation in Abkhazia, Georgia. 23 juli 2008)

Thomas citerer mig, for at karakterisere begivenhederne som folkemord: Det udtryk har jeg ikke brugt, og det er helt bevist.

Folkemord er ikke et begreb, man skal omgås letsindigt. Folkemord kræver, at aggresoren forsætligt og systematisk forsøger at udrydde et helt folk.

Det skete med jøderne under Hitler – i Holocaust. Tyrkerne forsøgte med armenerne i flere omgange, ikke mindst i 1915. USA udøvede et folkemord under krigene mod kontingentets indianere - og der har i nyeretid været forøvet folkemord i Rwanda og Darfur i Afrika.

Det var ikke folkemord, georgierne har lavet i Sydossetien, men jeg vil fastholde, at det var et forsøg på etnisk udrensning – gennem angreb på en lille regions hovedstad, inklusive civilbefolkningen, med det formål gennem terror at fordrive befolkningen – så man kunne overtage området.

Det er slemt nok og en forbrydelse mod menneskeheden. Og Thomas burde være forarget, men det er heldigivis ikke folkemord.

Det er for øvrigt heller ikke folkemord, russerne har bedrevet og bedriver i Tjetjenien i halvfemserne. Thomas angiver et tab over ti år på ca 100.000 – det skal sammenholdes med, at der bor omkring en million mennesker i Tjetjenien.

Igen: Det er slemt nok, hvad russerne bedriver, og det er krænkelser af menneskerettigheder, men folkemord, nej.

Thomas mener, at »Georgien er trods alt demokratisk” … Saakashvili er trods alt valgt.« Udviklingen af det georgiske politiske liv og af valgene, synes jeg, Thomas skulle studere lidt nærmere. Og når vi taler om valg, så er den russiske præsident Medvedev trods alt også valgt – selv om hverken valget i Georgien eller i Rusland var pletfrit demokratisk.

Rusland er tilbage på verdenskortet, ja ved at generobre pladsen som Vestens yndlingsfjende nummer 1. Der er god grund til at prøve at forstå landets interesser og politiske mål.

Faktisk vil jeg mene, at Rusland for tiden fører en meget rationel og forståelig politik i Kaukasus. Men det kan det være svært at forstå, hvis man er grebet af hysterisk panik, og det er der mange, der er i Danmark efter krigen om Sydossetien.

Jeg vil gerne advare mod at lade sig fange ind af et paranoidt fjendebillede af Rusland. Når hele medie- og politikermøllen kører på den hysteriske paniks overdrev, bør man holde hovedet koldt og prøve at trænge bag om propagandaen.

Det gør Thomas ikke. Og det gør, at han pludselig lyder som en neokonservativ propagandaavis.

Mikael Hertoft er cand.mag. i russisk og østeuropæiske studier



Kommentarfunktionen er lukket

Se hele kalenderen



Modkraft FOTO

26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA



20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer