Vi er flyttet! modkraft.dk



S og SF fortsætter opgivelse af mærkesager - med risiko for yderligere vælgermæssig nedtur.

S + SF synes på vej mod i endnu højere grad at opgive den politik, de gik til valg på: På vej fra vækstpolitik til sparepolitik, fra velfærdsforbedring til velfærdsbesparelser, fra mere retfærdig skattefordeling til topskattelettelser, fra mere menneskelig beskæftigelsespolitik til økonomisk pisk. S+SF har allerede mistet opbakning i smerteligt omfang pga. deres opgivelse af mærkesager. Med den fortsatte højredrejning risikerer S + SF imidlertid at save den gren over, de sidder på – til skade for arbejderbevægelsen og velfærdsstaten.

Af Henrik Herløv Lund - 3. februar 2012


1. S + SF´s nedtur bider sig fast.

En aktuel meningsundersøgelse fra Greens rummer dårligt nyt: S + SF s vælgermæssige nedtur bider sig fast og fortsætter.

Socialdemokraterne viser ingen tegn på at forbedring efter, at de efter valget gik fra omkring 24 % i tilslutning til omkring 21, 5 – en tilbagegang på op mod 3,5 % svarende til tab af 6 mandater.

Og endnu værre ser det desværre ud for SF. Partiet gik som bekendt markant tilbage ved valget, hvor man mistede 7 mandater og måtte nøjes med en tilslutning på 9,2 % = 16 mandater.

Men SF har siden måttet konstatere en endnu større tilbagegang og er i dag nede på en tilslutning på 6,8 % svarende til et tab af yderligere 4 mandater. SF er i dag på størrelse med Enhedslisten, der fastholder valgresultatet på 12 mandater.

Dette er på ingen måde godt nyt, for spejlbilledet heraf er naturligvis, at den borgerlige opposition fortsætter med at stå stærkt, navnlig Løkke og Venstre med en fremgang på + 5,5 % = 10 mandater.

2. Opgivelse af mærkesager – og højredrejning – koster.

Det er bemærkelsesværdigt, at denne tilbagegang fortsætter EFTER at S, R, SF – regeringen har fået gennemført sig første finanslov og dermed har fået politik gennemført.

Det er nærliggende at koble den første store tilbagegang for S + SF umiddelbart efter indgåelsen af regeringsgrundlaget og regeringsdannelsen med De Radikale med den skuffelse, som regeringsgrundlaget beredte de to partiers vælgere.

Efter at være gået til valg på en markant forøgelse af vækst, beskæftigelse, velfærd og skatter havde S + SF med regeringsgrundlaget opgivet en lang række af mærkesagerne fra ”Fair Løsning”:

• Skatteforhøjelserne på 25 mia. netto var reduceret til 5-7 mia. kr

• Beskæftigelsesløftet på i Fair Løsning omkring 50- 60.000 personer var mere end halveret

• Midlerne til vækstpolitikken var skrumpet fra 40 mia. kr til under det halve

• Velfærdsløftet på 20 mia. kr. i ”Fair Løsning” var reduceret til 8-9 mia.kr dvs. langt lavere realvækst i offentligt forbrug.

I stedet indebar regeringsgrundlaget på længere sigt fortsættelse af VK – regeringens borgerlige økonomiske politik med fastholdelse af

Genopretningsaftalen, fortsat stram økonomisk politik og dermed fortsatte velfærdsbesparelser og fortsatte udbudsøkonomiske arbejdsmarkedsreformer.

Aftalen fra De Radikale medførte ikke alene en omfattende kritik for brud på ”valgløfter”, men fik også en række af S+SF s vælgere til at vende sig bort fra de to partier i skuffelse over opgivelse af mærkesager. Tilbagegangen for S + SF og den modsvarende fremgang for Venstre har således i nok så høj grad været udtryk for et fravalg af S + SF på grund af svigtede valgløfter. Og samtidig udtryk for, at hvis der skulle føres borgerlig økonomisk politik, anså man nok Løkke og Venstre for bedre hertil.

Det må anerkendes, at S + SF med den første finanslov gennem samarbejdet med Enhedslisten fik reddet de tilbageværende stumper af ”Fair Løsning” og trods alt fik markeret en vis ideologisk forskel til VKO gennem bl.a. ophævelse af fattigdomsydelser og skattefritagelse for sundhedsforsikringer.

Men at tilbagegangen for S + SF har bidt sig fast alligevel viser, at de politiske resultater i finansloven for 2012 langtfra har været nok.

Finansloven har ikke fjernet det overordnede billede af, at de centrale mærkesager i S + SF s politik fra før valget: Sundhedsforbedringer, skoleforbedringer, millionær og bankskat var droppet. Og altså erstattet med køb af en grundlæggende borgerlig økonomisk politik. Højredrejningen har kostet.

Og for SF s vedkommende har det navnlig været svært at se partiet leve op til sin ellers naturlige rolle som regeringens venstrekant og sociale garant.

Tværtimod har partiet taget et yderligere skridt til højre med skatteminister Thor Möger Petersens udmelding om, at der i den kommende skattereform ikke var plads til lempelser for de socialt og økonomisk dårligst stillede på overførselsindkomster.

SF s yderligere tilbagegang kan på den baggrund ikke overraske.

3. SF og S på vej til yderligere opgivelse af mærkesager og yderligere højredrejning?

På den baggrund virker det bekymrende, at S + SF i 2012 og de kommende år synes på vej til yderligere opgivelse af mærkesager og yderligere højredrejning:

Fra vækstpolitik til sparepolitik, fra velfærdsforbedring til velfærdsbesparelser, fra mere retfærdig skattefordeling til topskattelettelser, fra mere menneskelig beskæftigelsespolitik til økonomisk pisk:

Vækstpolitik synes fremover stort set at blive opgivet til fordel for sparepolitik.

Med tilslutningen til EU s finanspagt og med den kommende budgetlov har S + SF helt opgivet den vækstpolitikvækst, som op til valget først og fremmest udgjorde S + SF s alternativ til VKO.

Der vil fremover IKKE være midler til beskæftigelsesfremmende initiativer, så længe der ikke er oparbejdet et komfortabelt overskud hertil, hvilket i parentes kræver mange års forudgående besparelser.

Velfærdsforbedringer synes fremover stort set også være opgivet. I stedet står udgiftspolitikken fremover på betydelige velfærdsbesparelser.

Der vil ikke være penge til velfærdsforbedringer i den kommende skattereform og regeringens budgetlov og stramme økonomiske politik vil højst tillade mellem 0,3 og 0,6 % årlig realvækst i det offentlige forbrug.

Det er langt mindre end den demografiske vækst i antallet af ældre kræver og betyder fortsatte krasse realbesparelser i den kommunalt leverede velfærd.

En socialt mere retfærdig skattefordeling synes også opgivet. I stedet fredes erhvervslivet og topskatterne nedsættes.

Fair Forandrings og Fair Løsnings mål om at give pensionister og dagpengemodtagere en lempelse som kompensation for VKO s ”rødvinsreform” synes med Thor Möger Petersens udmelding definitivt opgivet.

Samtidig har finansminister Bjarne Corydon fredet erhvervslivet skattemæssigt, hvilket klart må omfatte bankerne. Og i stedet for millionærskat står menuen ifølge regeringsgrundlaget nu på topskattelettelser.

En mere menneskelig beskæftigelses– og socialpolitik synes endelig også opgivet. S + SF synes i stedet på vej mod stramninger og mere økonomisk pisk.

Fair Løsnings mål om social genopretning og en mere menneskelig beskæftigelsespolitik i stedet for meningsløs aktivering synes endelig også opgivet.

Meget tyder på, at S + SF er på vej til skærpede aktiveringskrav, kraftige forringelser fleksjob og førtidspension samt stramninger for unge 25- 30 årige kontanthjælpsmodtagere.

4. Yderligere opgivelse af mærkesager og yderligere højredrejning = yderligere tab af opbakning?

Det tegner altså mere eller mindre til en endelig og fuld opgivelse af den politik, som S og SF gik til valg på.

Herefter vil alternativet til VKO bestå i nuancer – alt overvejende synes S + SF i resten af valgperioden på vej til en grundlæggende borgerlig økonomisk politik, således som der jo også var lagt op til i regeringsgrundlaget.

Denne udvikling må naturligvis ikke blot være bekymrende på grund af sit politiske indhold. S + SF synes at have fejlfortolket vælgerreaktionerne således, at der blæser en højrevind og at man må følgetrop. Men som anført må vælgervandringen fra S + SF nok så meget ses som udtryk for skuffelsen blandt S + SF s vælgerne over, at man troede man havde valgt et alternativ, men i stedet for kun fik en mindre troværdig kopi af VKO.

Man må derfor også frygte, at reaktionen fra S + SF s vælgere bliver en endnu stærkere flugt, navnlig fra SF.

Samtidig synes S og SF også at være på vej væk fra alliancen med Enhedslisten. Den naturlige alliancepartner for en sådan i hovedtræk borgerlig økonomisk politik vil være på folketingets borgerlige side og navnlig hos Løkke og Venstre.

Men hermed vil de politiske resultatet fremover for S, R, SF – regeringen fremover naturligvis også bero på Løkkes forgodtbefindende. Og selvom Løkke og Venstre nok vil være enig i store dele af politikken, har de næppe den store kærlighed tilovers for en regering, som man grundlæggende mener stjal valgsejren på et falsk grundlag.

Venstre vil derfor lure på chancer til at lamme regeringen for at bringe den til fald. Med svigtende vælgeropbakning og opgivelse af alliancen med Enhedslisten kan man frygte, at S + SF er på vej til at save den gren, som de selv sidder på over og styrer mod et svidende nederlag ved det næste valg, hvornår det nu måtte komme Denne udvikling er dybt bekymrende. Det bliver ikke bedre, hvis Løkke kommer tilbage og med et svækket S + SF får frit spil. Tværtimod kan selve velfærdsstaten så komme til at stå på spil.

Men det er selve den højredrejning hos S + SF, som man tilsyneladende i de to partier tror, kan redde regeringen, som på sigt truer den. Hvis en katastrofe på sigt skal undgås, må fagforeninger, bevægelser og græsrødder markere sig med et pres for, at S + SF i højere grad overfor De Radikale står fast på politikken fra valget.

Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti – og bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre

Henvisning:

Undertegnede udgiver to vederlagsfrie, månedlige nyhedsbreve: • KRITISKE ANALYSER om velfærd og økonomi • KRITISKE DISKUSSIONER om regeringens politik Vederlagsfrit abonnement på nyhedsbrevene kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk Ovenstående fulde KRITISKE DISKUSSION kan downloades på www.henrikherloevlund.dk/Art...



Kommentarer


Kommentar af Per Mortensen, 5. februar 2012

@ Henrik Herløv Lund. Tak for en øjenåbner af dimensioner. Du har desværre megen ret i, at hvis ikke Enhedslisten får del i vælgerflugten fra S+SF, så vil det gå så grueligt galt for den almindelige danskers naive drøm om en retfærdig, social velfærdsstat. Hvis Helle Thorning ikke kan overkomme det uhyre, delvis kriminelle pres, som blå blok lægger på hende, og bliver bragt til at snuble, så vil DK få hele det modbydelige blå regime igen.

Et regime der med sine overtrædelser af valgloven (se min blog 10/9 2011. Er Folketingsvalget 15/9 legitimt?), et regime der med sine politistatsmetoder forklædt som terrorbekæmpelse, sine imperialistiske krige i Irak, Afghanistan og Libyen, og med sin foragt for en reel ytringsfrihed (se min blog 18/1 2012. Global censur) har det langsigtede mål, at omdanne Danmark til et kapitalistisk militærstyre, under betegnelsen et demokratisk kongerige.

For delvis at undgå dette sorte scenarie, kunne det danske politi hurtigst muligt, få opklaret, hvor megen del de ledende politikere fra partiet Venstre har i valgsvindelen før valget til det nuværende Folketing, for hvis vi som samfundsmennesker tolererer, at hæderlige mennesker bliver moppet af kriminelle, så er DK ikke længere nogen retsstat, og så er det ikke mere interessant at studere menings målinger i Danmark.



Kommentarfunktionen er lukket

Se hele kalenderen



Modkraft FOTO

26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA



20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer