Vi er flyttet! modkraft.dk



SRSF´ s kommende 2020 plan og budgetlov: Endnu stærkere besparelser end under VK.

SRSF – regeringen er på vej med ny 2020 plan og budgetlov, som i forlængelse af finanspagten frem til 2020 vil gennemtvinge endnu kraftigere besparelser i det offentlige forbrug end VK. Der skal årligt spares omkring 3 til 4 mia. kr. svarende til mellem 6 og 8.000 stillinger årligt. Det vil medføre endnu større nedsmeltning af velfærd og kommunalt selvstyre end under VK- regeringen.

Af Henrik Herløv Lund - 14. februar 2012


Ny budgetlov på vej.

På KL s ”Kommunaløkonomiske Forum” i januar måned bebudede finansminister Bjarne Corydon, at den økonomiske styring af de offentlige udgifter skal strammes voldsomt og at ikke mindst kommunerne skal på skrap slankekur. Det skal ske ved, at SRSF – regeringen vil genfremlægge forslaget fra den forrige VK – regering om indførelse af en budgetlov.

Et udtryk for stramningen af den økonomiske politik er regeringens ønske om dansk tilslutning til ”Finanspagten i EU”, der netop dekreterer snævre grænser for de enkelte landes underskud. Som begrundelse herfor kan SRSF- regeringens snart kommende 2020 – plan forventes at ville forudse et endnu større sparebehov frem til 2020 end den tidligere VK – regerings ”Reformpakken 2020” gjorde.

Planen er endnu ikke offentliggjort, men det er allerede blevet meldt ud, at planen vil indeholde et krav om 20 mia. større besparelser frem til 2020 end de 47 mia. kr. som VK – regeringen krævede i sin ”Reformpakken 2020”.

Endnu strammere end VK´s plan.

Budgetforbedringsbehovet kan således forventes at blive op mod 67 mia. kr i forhold til en i forvejen lav vækst i de offentlige udgifter på i gns årligt 0,9 %. Men i forvejen til den hidtidige faktiske stigningstakt i udgifterne i 00 ´erne på 1,7 % vil sparebehovet faktisk være op mod 87 mia. kr. frem til 2020.

Det er naturligvis indlysende, at med det øgede sparekrav vil regeringens rammer for det offentlige forbrug og for regioners og kommunernes økonomi i de kommende år ikke alene blive langt snævrere end målet forud for valget var i ”Fair Løsning”, men rammerne vil også blive endnu snævrere end den af VK – satte frem til 2020.

Fair Løsning 2020 arbejdede som bekendt med en årlig realvækst i det offentlige forbrug de første 4 år på 1,4 % og herefter en årlig realvækst svarende til VK s plan på 0,8 % dvs. en gennemsnitlig årlig realvækst på omkring 1,1 % i hele perioden frem til 2020. I forhold hertil arbejdede VK s plan med nulvækst i 2012 og 2013, herefter i 2014 og 2015 en årlig realvækst på 0,75 % og 0,9 % i årene 2016 til 2020 svarende til i gennemsnit 0,7 - 08 % årlig realvækst frem til 2020.

S, R, SF har med finansloven for 2012 fastlagt realvæksten i det offentlige forbrug til 0,6 % i 2012 og 0,3 % i 2013. Som anført er kender vi endnu ikke detaljerne i SRSF ´s 2020 plan, men skal der i den samlede periode frem til 2020 spares 20 mia. kr. mere end bebudet af VK, kræver det formentlig, at SRSF reducere realvæksten i det offentlige til omkring + 0,4 til 0,5 % i årligt gennemsnit i den resterende periode frem til 2020.

Der må således forventes, at SRSF i sin kommende 2020 plan ikke blot nu vil kræve langt lavere vækst i det offentlige forbrug end Fair Løsning, men også en tilnærmelsesvis halvering af væksten frem til 2020 i forhold til VK. SRSF må altså forventes at kræve så lave udgiftsstigninger i det offentlige forbrug fra 2013 og frem, at det nærmer sig permanent nulvækst. Udover at der i perioden i øvrigt skal gennemføres en lang forringelser af overførsler og arbejdsmarkedsordninger jf. regeringsgrundlaget.

Opskrift på vedvarende besparelser i kommuner.

Rammen for at løfte det samlede offentlige forbrug må forventes ikke alene at blive lavere end Fair Løsning, men også lavere end i ”Reformpakken 2020”. Hvor VK for hele perioden 2013 til 2020 i gennemsnit opererede med et årligt løft i det offentlige forbrug på omkring 4 mia. kr, må SRSF s plan befrygtes kun at afsætte 2 til 3 mia. kr hertil.

MEN: Det skal sammenholdes med, at behovet for offentlig service frem til 2020 må forventes at stige som følge af, at der bliver flere ældre. Ligesom der på det sociale og undervisningsmæssige område i en række år har kunnet konstateres stigende behov. Selv med neddæmpning heraf i de senere år må der stadig forventes at være et underliggende først og fremmest demografisk baseret behov for en realvækst i det offentlige forbrug på årligt gennemsnitligt 0,9 til 1,4 % svarende til samlet 5 til 7 mia. kr.

Ellers forringes standard og kvalitet af den offentlige service, idet der med lavere vækst vil være færre ressourcer og stillinger pr. bruger. Med en fremtidig ramme på 2 til mia. kr i forhold til et vækstbehov på 5 til 6 mia. kr årligt vil der hermed fra 2013 og frem til 2020 være lagt op til fortsatte kraftige besparelser i det offentlige forbrug på omkring 3 til 4 mia. kr. årlig svarende til mellem 6 og 8.000 stillinger årligt.

Besparelserne vil formentlig navnlig ramme kommunerne. Det kunne i 2011 konstateres, at der blevet 25.000 færre ansatte i kommuner og regioner under nulvæksten.

Herved vil der i det lange løb selvsagt blive tale om en omfattende forringelse af ydelserne til borgerne såvel som af endnu kraftigere personalereduktioner. Begge dele kan på sigt selvsagt risikere at give alvorlige dønninger i kommuner og blandt borgere og medarbejdere.

Budgetlov igen.

Derfor har SRSF videreført VK – regeringens forslag om en budgetlov, som skal lægge ikke bare kommunerne, men hele det offentlige budget i en ”benlås”. Regeringens intention om, at Danmark skal tilslutte sig EU s finanspagt tjener her til at legitimere dette som et ”EU – krav”, men i realiteten er der altså i nok så høj grad tale om, at SRSF s økonomiske politik i høj grad er sammenfaldende med den sparepolitik, som finanspagten og Tyskland dekreterer.

Regeringen har som bekendt endnu ikke er fremlagt sin version af budgetloven, hvorfor vi kort vil gennemgå hovedelementerne i det forslag, som VK – regeringen i sin tid fremsatte. Det forlyder dog, at SRSF ikke vil foretage de store ændringer i forhold til det af VK - regeringen fremsatte forslag, men det er naturligvis ubekendt.

Hovedelementerne i det tidligere forslag var, at der skal indføres bindende rammer for udgifter i henholdsvis stat, kommuner og regioner; at disse skal ligge fast for de nærmeste tre år, og at stat, kommuner og regioner hver især og hvert år skal holde sig inden for udgiftslofterne.

Ved overtrædelse heraf indføres skærpede økonomiske sanktioner, samt automatisk modregning i næste års budget. Udgiftslofterne skal være opgjort i kroner for de enkelte år. Pris- og lønstigninger skal således være indregnet på forhånd, og der reguleres ikke undervejs for uforudsete stigninger. Både serviceudgifter, indkomstoverførsler og subsidier er omfattet. Konjunkturafhængige udgifter som for eksempel arbejdsløshedsdagpenge holdes dog udenfor.

Lofterne skal således ligge fast for de nærmeste tre 3 år. Folketinget skal således i forbindelse med den årlige finanslov kun udmønte den gældende ramme for det nærmeste år samt fastlægge rammen for det kommende nye år i 4 årssystemet – 4 år frem.

Finanspolitik i spændetrøje.

Ifølge finansminister Bjarne Corydon bliver budgetloven ”.. en af de helt store beslutninger om den økonomiske politik”. Det har han fuldstændig ret i, men ikke ubetinget af det gode.

For det første vil der - som forslaget er udformet - være tale om en alvorlig svækkelse af det offentliges muligheder for bl.a. gennem de offentlige udgifter at føre en økonomisk politik, som imødegår krise og konjunkturtilbagegang. Når der udgiftslofter for stat, regioner og kommuner skal ligge fast – på kroner og øre for en 4-årig periode, kan det offentlige – uanset om der kommer en alvorlig krise - ikke iværksætte en vækst– og beskæftigelsespolitik udover rammerne.

Hvem forudså fx finanskrisen 3 år inden den brød ud? Hvem kan bruge en krisekæmpende ekspansiv økonomisk politik 3 år efter krisen.

Den eneste måde krisebekæmpelse så kan lade sig gøre er så, hvis der indenfor rammerne er sparet så store reserver op, at der i tilfælde af en krise kan gennemføres beskæftigelsesfremmende tiltag.

Men det betyder for det andet, at en betydelig del af statsbudgettet i stedet for at blive investeret i bedre infrastruktur og bedre velfærd vedvarende skal ligge og samle støv i statskassen som ”reserver”. Pengene til den opsparing kommer naturligvis til at fragå i velfærden. Budgetlovens effekt bliver altså besparelser i krisetider og mindre velfærd i opgangstider.

Hvis rammen ikke må overskrides, så må ministerier og kommuner spare – enten ved at de kan regulere antallet af dem, som har ydelsen eller ved at de kan tilpasse ydelsestildelingen efter hvad der er råd til eller ved at gøre satsreguleringen helt eller delvist afhængig af, om der er råd? Igen bliver det formentlig sat i system på forhånd, således at sparemaskinen køres igennem ordningerne for at opbygge reserver til at uforudsete udgifter.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvorledes økonomisk pressede myndigheder kaster sig ud i sparekampagner overfor modtagere af overførselsindkomster, der som bekendt hører til samfundets svageste.

Kommuner i økonomisk benlås.

Også med hensyn til omlægningen af økonomisamarbejde mellem stat, regioner og kommuner og aftalestyring af kommuner og regioner må budgetlovens forventes at medføre en række betydelige problemer. Der synes således ikke at skulle være adgang til at ændre rammerne for kommunernes økonomi i udgiftsåret, uanset om forudsætningerne skrider. Dette gælder formentlig, hvis der indtræder større pris – og lønstigninger end forventet.

Og for det første kan det - ligesom i staten - tvinge kommunerne til at opbygge reserver til uforudesete udgiftsstigninger, hvilket naturligvis bliver på bekostning af servicen. Og truer kommunernes udgifter alligevel med at overskride rammerne må der selvsagt spares dvs. at kommunerne for at undgå straf for overtrædelse af rammerne herfor nødsages til at fyre personale – skolelærere, Sosu ‘er eller pædagoger –, selv det bare flytter udgiften fra service til dagpenge.

Og at rammerne er bindende for det enkelte år kan for det andet også betyde, at mindreforbrug i institutionerne i de enkelte år IKKE længere kan overføres til næste år. Det vil naturligvis betyde en tilbagevenden til gamle dages uøkonomiske adfærd i institutionerne om, at et budget SKAL bruges op inden årets udgang, hvis man ikke vil risikere at miste det.

At rammen forstås som en årsramme, hvor kun merforbrug overføres til kommende år, risikerer for det tredje også forhindre, at kommunerne sparer op over årene til større investeringer og anlæg både på service og forsyningsområdet, således som det ellers fornuftigvis foregår i dag. Det kan enten betyde meget store skattehop i de enkelte år, hvor sådanne anlæg så skal gennemføres. Eller: Hvis sådanne skatteforhøjelser ikke er mulige, så at kommunerne tvinges til at undlade renovering og fornyelse af institutioner og anlæg eller helt grotesk tvinges til finansiere helt uomgængelig investeringer gennem at fyre driftspersonale.

Strammere sanktioner: Langsom nedsmeltning af kommunale selvstyre.

Samtidig lagde det oprindelige forslag til ny budgetlov også op til nye stramninger af sanktionerne overfor kommunerne ved overtrædelse af navnlig regeringens skatterammer.

Viderefører SRSF også denne del af forslaget om budgetlov vil man stramme styringen af kommunerne yderligere ved at udbrede sanktionssystemet til kommunernes udgiftsside. Så vil kommunerne fremover individuelt skulle betale straffen for en evt. budgetoverskridelse. Det tidligere forslag gik her på, at den enkelte kommune selv må bære op til 60 pct. a straffen for en evt. budgetoverskridelse, mens kommunerne kollektivt kommer til at hæfte for de sidste 40 pct. af straffen.

Gennemføres dette som forventeligt vil der være tale om en yderligere amputation af det kommunale selvstyre. Kernen i det kommunale selvstyre er og bliver det økonomiske råderum til at indrette udgiftsniveau og prioritering og dermed skatteudskrivning efter de lokale behov og ressourcer. Men efterhånden må man spørge, om der reelt er et kommunalt selvstyre i Danmark, når kommunerne reelt ikke har mulighed for at ændre på hverken skatteindtægten eller udgiftsniveau.

KL s formand Jan Trøjborg har opponeret mod planerne om en budgetlov. Indvendingerne er dog ikke gået på selve den stramme økonomiske politik, men alene på at undgå ”… yderligere detailstyring”. Og Trøjborg har da også allerede stukket piben ind og accepteret forslaget: ”Der er et stort flertal i Folketinget, der bakker op om en budgetlov, så det er vilkårene”.

Gennemføres budgetloven vil konsekvensen blive yderligere nedsmeltning af velfærd og selvstyre i kommunerne som konsekvens. Vi vil opfordre til modstand nedefra i kommunerne for at forhindre en sådan alvorlig trussel mod velfærden og det lokale demokrati.

Henrik Herløv Lund, uafhængig økonomi - cand. scient. adm. Ikke tilknyttet politiske partier eller bevægelser

Henvisning.

Undertegnede udgifter til nyhedsbreve:
-  KRITISKE ANALYSER om velfærd og økonomi
-  KRITISKE DISKUSSIONER om alternativer til borgerlig politik

Vederlagsfrit abonnement kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk

Den fulde analyse på 12. sider inkl. illustrationer, noter og dokumentation kan downloades på www.henrikherloevlund.dk/art...



Kommentarfunktionen er lukket

Se hele kalenderen



Modkraft FOTO

26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA



20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer