Vi er flyttet! modkraft.dk



Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Update om kampen for kvinders rettigheder og feministiske aktiviteter i kølvandet på de arabiske revolutioner.

|
Af Autonom info-service - 7. februar 2012


JPEG - 185.1 kb
Kvindedemo i Tunis

De nylige valgsejre for islamistiske kræfter i folkeopstandenes lande varsler nu hårde tider for de arabiske kvinder. På trods heraf er det utænkeligt, at kvinderne i disse lande igen lader sig bortvise fra det offentlige rum.

Da revolten mod diktaturerne i Tunesien, Ægypten og Libyen startede for lidt over et år siden, indtog kvinderne en vigtig rolle. I Ægypten og Libyen var det kvinder, der kick-startede folkeopstanden. Hvordan står det til med kvindernes mobilisering til kamp for deres rettigheder i Tunesien, Ægypten og Libyen?

JPEG - 54 kb
Asmaa Mahfouz

”Mød op på Tahrir-pladsen og kræv jeres rettigheder!”

Den 18. januar 2011 offentliggjorde Asmaa Mahfouz, en ung ægyptisk aktivist, en video på YouTube. Heri fortalte hun, at fire ægyptere havde sat ild til sig selv for at protestere mod den daglige ydmygelse, fattigdom og fornedrelse.

Hun opfordrede til oprør ”ligesom i Tunesien” og foreslog at mødes den 25. januar i Kairos centrum: ”Mød op på Tahrir-pladsen og kræv jeres rettigheder!”. Helt overraskende fulgte omkring 15.000 mennesker hendes opfordring. Dette var starten på folkeopstanden i Ægypten.

JPEG - 71.6 kb

Fangesolidaritet udløste revolten mod Gaddafi-regimet

I Benghazi demonstrerede den 15. februar 2011 hundrede kvinder – pårørende til fanger i Gaddafis fængsler – for løsladelse af menneskerettighedsadvokaten Fethi Tarbel.

Advokaten fungerede indtil hans fængsling som advokat for familier til omkring 1000 fanger, som var blevet henrettet af Gaddafis sikkerhedsstyrker i forbindelse med en fangerevolte i Libyens hovedstad Tripoli. To dage senere, den 17. februar 2011, startede revolten mod Gaddafi-regimet.

”Jomfruelighedstest” på kvindeaktivister

For kvinderne i Tunesien, Ægypten og Libyen er opstandenes første periode en tid, hvor de ligeberrettiget deltog og selv udviklede initiativer og selvorganiseringer. Men det er fortid nu. Dengang opholdt mænd og kvinder sig i fællesskab i camps på Tahrir-pladsen i Kairo og på Kasbah-pladsen i Tunis. Dette blev hurtigt gjort til en skandale i et forsøg på at splitte modstanden.

I Ægypten brugte militæret de fælles telte for kvinder og mænd som påskud for at undersøge fængslede kvindeaktivister for deres ”jomfruelighed”.

I Benghazi henviste mandlige rebeller få uger efter byens befrielse kvinderne til særskilte steder for deres demonstrationer. Skjult fra omverdenen.

”Kvinder må beskyttes”

Overalt høres den samme begrundelse for kønsadskillelse og udelukkelse af kvinder fra det offentlige liv: ”Kvinder må beskyttes”. Af denne grund besluttede militærregeringen i Ægypten, at ingen af de 26 landsdistrikter måtte have en kvindelig guvernør. Også forlængelsen af undtagelsestilstandslovene retfærdiggjorde formanden for militærregeringen, Hussein Tantawi, med at ”...ellers ville kvinder kunne blive bortført eller voldtaget”.

Kvinderettigheder under angreb

De nye magthavere forsøger ikke bare at vende tilbage til førrevolutionære tilstande. I nogle lande vil man sågar afskaffe de utilstrækkelige ligestillingslove, som var gældende før revolutionerne.

JPEG - 66.1 kb
Kvinde fra Benghazi

I Libyen skal polygami tillades igen. Skønt Gaddafi-regimets repressive lovgivning allerede i stor udstrækning baserede på en fortolkning af sharia’en [1] er dette et yderligere frontalangreb på kvindernes ligeberettigede stilling i Libyen. I det libyske Overgangsråd er der kun en kvinde, i mange byråd er der slet ingen.

I Ægypten vil de konservative indføre religiøse familielove. I sommers forsøgte formanden for famliedomstolen at få genindført en lov, som giver mulighed for med tvang at føre ”ulydige” kvinder tilbage til deres ægtemand. Denne lov blev afskaffet i Ægypten i 1960erne.

I den ægyptiske militærregering sidder der ikke en eneste kvinde. De militære magthavere har afskaffet Mubarak-regimes kvote, som sikrede kvinderne 64 reserverede pladser i parlamentet. Ved valget til det nye parlament gjaldt kun den regel, at alle partier skulle opstille mindst en kvindelig kandidat. I det netop nyvalgte parlament, der vil afløse militærregeringen, er der ud af 508 parlamentsmedlemmer kun valgt under 10 kvinder.

Tunesiens islamistiske parti Ennahda går ind for kvindefjendtlige familielove

Tunesien var et relativt progressivt land i det nordafrikanske område, hvad kvinderettigheder angår. Da Habib Bourguiba kom til magten i 1956, indførte hans regime visse ligestillingsbestemmelser ovenfra. Han afskaffede den familielovgivning, som var baseret på sharia og ophævede kvinders pligt til at adlyde deres mandlige familieoverhoveder og indførte et forbud mod polygami.

JPEG - 72.3 kb
Kvindedemo i Tunis

Kvinder fik tilladelse til at tage et erhvervsarbejde uden først at skulle spørge deres ægtemand om lov til det. Den valglov, som blev brugt ved valget til den forfatningsgivende forsamling i oktober 2011, indeholder en bestemmelse om, at halvdelen af alle partilisternes kandidater skal besættes med kvinder.

Men hvordan kvindernes situation i Tunesien vil udvikle sig, efter at det islamistiske parti Ennahda vandt valget, er vanskeligt at forudse. På den ene side var Ennahda det eneste parti, som stillede en kvinde i spidsen på deres partiliste og det er islamisterne, som procentuelt vil besætte de fleste pladser i den fortfatningsgivende forsamling med kvinder. Samtidig har Ennahda i valgkampen lovet at ville indføre strengere familielove, der kommer til at fastskrive kvindens rolle under manden.

Ægyptens islamister vinder flertal i det ny parlament

I Ægypten, hvor Det Muslimske Broderskab (Det Islamiske Friheds – og Retfærdighedsparti) vandt med mere end 45% af stemmerne, er der en lignende situation. Valgets vindere søger nu partnere til at kunne danne en koalitionsregering sammen med. Det bliver formodentligt ikke salafisterne fra al-Nour partiet, men partier fra den liberale partialliance ”Den ægyptiske blok”.

Denne koalitionsregering vil afløse militærregeringen i juni 2012. Mange af "oprørerne fra Tahrir-pladsen" er dog skeptiske overfor, om militærjuntaen uden videre vil indfrie deres løfter og træde tilbage.

Ægyptens fundamentalistiske salafister: ”Ikke-tilslørede kvinder tiltrækker skadedyr”.

De fundamentalistiske salafister kræver love indført, som vil lægge Ægyptens økonomi i ruiner – feks. et totalt alkoholforbud, også for turister. Det Muslimske Broderskab som sandsynligvis må tage højde for salafisterns store opbakning - de fik over 24% af stemmerne [2] – vil på en række punkter gå på kompromis med salafisternes krav.

For kvinderne betyder det ikke noget godt: I storbyen Alexandria satte tilhængere af al-Nour partiet under valgkampen plakater op med billeder af ikke-tilslørede kvinder, hvis hoveder var omsværmet af insekter. Budskabet var klart: ”Ikke-tilslørede kvinder tiltrækker skadedyr”.

I oktober afholdt al-Nour partiet en konference om kvindernes rolle i politik – ikke en eneste kvinde var på talerlisten. Istedet gik en af de vigtigste politikere fra partiet, Yasser Burhami, til verbalt angreb på de tilstedeværende kvindelige journalister uden tørklæde og bebrejdede dem, at de optrådte ”nøgne”...

Feminister i kamp

Det er endnu uklart, hvordan den politiske situation vil udvikle sig i Libyen. Efter at Gaddafi-regimet har efterladt et socialt desolat og politisk opsplittet Libyen, forsøger folk nu at finde strukturer, der kunne udligne den sociale kløft mellem velhavende og fattige regioner.

I den proces opstår overraskende modsætninger: Islamisterne, der spillede en vigtig rolle befrielsen af hovedstaden Tripoli bliver konfronteret med en lang række frihedstiltag, der ser ud til at kunne danne et solidt grundlag for kommende organiserede bevægelser.

I de nyskabte medier, inklusive radio- og TVstationer er der ikke mange tabuer i temaerne. Ved en bogmesse i Tripoli fornyligt blev der sågar udstillet en del indtil nu forbudte bøger om seksualitet og køn. Libyske feminister kræver kønskvotering, som sikrer kvinderne mindst 40% af pladserne i den forfatningsgivende forsamling.

10.000 vrede kvinder på gaden i Kairo

Ligeledes er de ægyptiske kvinder ved at mobilisere til kamp, omend af mere defensiv karakter: I december 2011 gik 10.000 kvinder på gaden for at protestere mod militærets mishandling af kvinder. Protesterne blev udløst af en video, som viser, hvorledes soldater river blusen af en kvindelig demonstrant midt på gaden og mishandler hende.

Trods de omfattende forsøg på igen at få kvinderne placeret i de traditionelle underordnede roller, er det vanskeligt at forestille sig, at kvinderne i disse lande lader sig fortrænge fra offentligheden igen. Allerede før revolutionerne fandt sted, var de begyndt på at indtage det offentlige rum og kvinderne var del af den proces, som overhovedet gjorde opstandene mulige.

Kommunikationen i de sociale netværk gav mange kvinder mulighed for at komme i regelmæssig kontakt med mennesker udenfor deres egen familie. Samtidigt blev kvinderne mere og mere præsent i den samfundsmæssige proces.

Et miljø af unge kvinder, som ikke længere ville gemme sig

I de fleste arabiske lande blev kvinder i løbet af 1980erne og ’90erne fortrængt fra bybilledet i takt med islamisternes fremgang. Mest tydeligt var dette i Kairo, hvor sågar koptiske kvinder bar tørklæde af frygt for deres liv og helbred.

Men i de seneste 10 år opstod der i Kairo, i Tunis, i Damaskus, osv. et miljø af unge kvinder, som ikke længere ville gemme sig. Kvindegrupper vågede ikke bare at optræde i offentligheden, men også i caféer der oprindeligt kun blev opsøgt af mænd – og blandede grupper af kvinder og mænd blev mere og mere almindelige at se i bybilledet. Disse friheder giver kvinderne næppe slip på igen.

Teksten har tidligere været bragt på Autonom Infoservice og bringes her med forfatterkollektivets tilladelse.

Se også linksamlingen »Det arabiske forår« på Modkraft.dk/Tidsskriftcentret

[1] I Grundloven under Gaddafi (1969) bestemmes Islam som statens religion (lovartikel 2). I person- familie- og arveret (artikel 8 samt yderligere lovbestemmelser fra 1984), og siden 1994 også i gældende strafferet, gælder den islamiske sharia som retningsgivende. Siden 1973 er homoseksualitet i Libyen strafbart (lov nr. 70/1973). Utroskab i ægteskabet er strafbart ifølge lovbestemmelse nr. 52/1973.

[2] Ifølge det officielle valgresultat fik Det Islamiske Friheds – og Retfærdighedsparti (Det Muslimske Broderskab) 45,7 procent, det salafistiske Al-Nour-parti 24,6 procent, det liberale parti Nye Wafd parti 4,8 procent og den liberale valgalliance Ægyptisk blok 6,6 procent, partialliancen Revolutionen Fortsætter fik 2 procent. (Denne progressive alliance består af to socialistiske partier, en bevægelses- orienteret ungdomsorganisation, progressive småborgerlige partier og et moderat islamistisk parti).



Kommentarer


Kommentar af Lisbeth Merete, 8. februar 2012

Det burde Enhedslisten havde tænkt på da de stemte for at bombe Gadaffi!


Kommentar af freia, 8. februar 2012

@LisbethMerete

Som det fremgår af artiklen handler det om kvinder der aktivt deltog i oprøret mod de gamle despotier i Nordafrika, deriblandt Gaddafi-klanens brutale regime.

Det ser ud til at kvinderne ufortrødent fortsætter deres kamp for deres rettigheder også under de nye magthavere. Det er vildt opløftende og de fortjener al vores solidaritet.

... og tak for en fed artikel


Kommentar af Arkivaren, 9. februar 2012

@ freia: rigtigt nok. Men det er også rigtigt at allerede i forbindelse med opstanden var der problemer:

"I Benghazi henviste mandlige rebeller få uger efter byens befrielse kvinderne til særskilte steder for deres demonstrationer. Skjult fra omverdenen."

Byen blev jo befriet betydeligt før regimet faldt.

Også tak herfra for et godt og nuanceret indspark til at få hvor sammensatte sådanne processer er.


Kommentar af Jakob Lindblom, 9. februar 2012

Tak for den artikel!

En ting, som var tankevækkende i forbindelse med især Egypten-dækningen var, hvor lidt Broderskabet fyldte dengang det gik løs - ikke mindst i progressive medier. Broderskabet var træge til at deltage i protesterne og solgte relativt hurtigt ud af dem igen. Til gengæld forsøgte Mubarak at mobilisere på frygten for Broderskabet blandt middelklassen med det resultat, at emnet højest blev overfladigst behandlet herhjemme som værende en del af propagandaen.

Nu endte opstanden aldrig med revolution, men derimod med et militærkup, og noget af det allermest skræmmende for fremtiden har været, at være vidne til den forbrødning/alliance, der er ved at tage form mellem de to repressive eliter i form af militæret og den genvundne konservative traditionalistiske/religiøse elite i Egypten.

Det kunne være spændende at få dette belyst, for det ligner unægteligt et mønster i Egypten, Tunesien og Marokko for at nævne de tre mest åbenlyse.

Men tak for artiklen, den var spændende og der er håb for fremtiden!


Kommentar af , 9. februar 2012

der skal de, her må de ikke.... bolden er et klæde, kampen foregår i relationen.

vi kvinder må, til stadighed, være for skræmmende for mænd, siden de stadig har så stort behov for at undertrykke os... Jeg føler med de kvinder der kæmper, for deres, i mine øjne, indlysende rettigheder. Og det gør mig ondt, at det skal være så forbandet svært, at få den kønskamp af banen for en ligeværdig dialog om ønsker, behov og menneskelige værdier i stedet for.


Kommentar af Lisbeth Merete, 10. februar 2012

@freia,: Libyen krigen var ikke nogen folklig opstand. Jamahiiya systemet havde opbakning fra et flertal i den libyske befolkning. Der har aldrig været skyggen af bevis for at de Libyske luftvåben skule havde bombet civile. Det hele var et shownummer igangsat at regimet i Qatar der også leverede en hærafdeling til støtte for de såkaldte rebeller.

Jeg har nu svært ved at se hvorfor Libyske kvinder skulle kæmpe mod deres egne interesser ved at bringe AlQaida-folk (som Abdel Hakim Belhaj) og andre muslimske fundamentalister. I Jamahiiya systemet havde kvinder rettigheder som de idag har mistet.


Kommentar af linda, 10. februar 2012

Tænk at der stadig væk findes nogen der er så verdensfjern at betegne den folkelige rejsning mod Gadaffi diktaturet som en sammensværgelse der er iscensat af al Kaida. Grotesk! De arabiske kvinders ihærdige kamp for deres rettigheder er derimod en realitet som vi må støtte alt det vi kan. God artikel!


Kommentar af Lisbeth Merete, 10. februar 2012

Det er godt nok trist at der findes mennesker på venstrefløjen der er så naive at tro på hvad de hører i vestlig presse og som ikke er klar over at Al Qaida er opfundet af USA. I første omgang til at bekæmpe russerne i Afghanistan. Siden, efter 11/9 2001 til at skræmme den vestlige befolkning til at accepterer øget overvågning og indskrænkning i demokratiet. Efter Bin Ladens (evt fakede) død som stormtropper mod de regeringer i Mellemøsten som står i vejen for vestlige interesser.


Kommentar af Lisbeth Merete, 10. februar 2012

Angående Libyen så læs fks: leksikon.org


Kommentar af rebel, 10. februar 2012

@ Lisbeth Merete

Du har nu fastslået din holdning som Gaddafi-tilhænger. Du behøver altså ikke blive ved med at poste flere indlæg af samme slags. Tak.


Kommentar af Inge, 10. februar 2012

Som supplement til artiklen er det også relevant at nævne, at ifølge webbloggen ”Femmes Démocrates” regner mange tunesiske kvinder ikke med, at islamisterne fra Ennahda-partiet (Al-Nadah) ved det næste valg vil kunne gentage deres valgresultat fra november 2011, hvor de fik 90 af ialt 218 pladser i den forfatningsgivende forsamling.

Grunden til Ennahdas valgsejr er blandt andet, at partiets topfolk nyder stor respekt i befolkningen, fordi mange af dem sad som oppositionelle i fængsel under Ben Ali’s diktatur. Under valgkampen præsenterede de sig som ”de fattiges parti”. Nu er de konfronteret med forskellige dele af befolkningen, som engageret kæmper for deres rettigheder:

Mange kvinder går på gaden for at protestere mod islamisternes forsøg på at presse kvinderne tilbage til traditionelle familiemønstre ( se artiklen Tunesiske feminister: ”Vi viger ikke tilbage ...” http://www.autonominfoservice.net/2... ).

Samtidig er der opstået initiativer af arbejdsløse, der sammen med fagligt organiserede arbejdere for tiden gennemfører blokader og sit-ins i landets store byer. I protest mod deres prekære arbejds – og leveforhold. Tunesiens fagforbund CGT overvejer at opstille en selvstændig liste til næste valg for at kunne varetage arbejdernes interesse og fratage Ennahda dets arbejderbasis.

Man kan håbe på, at der vil opstå en eller anden form for fælles alliance mellem den feministiske bevægelse og den kæmpende del af den tunesiske arbejderklasse...


Kommentar af Lisbeth Merete, 11. februar 2012

@rebel; En diskussion der kun går ud på at tilkendegive en holdning er irrelevant. Kan du ikke argumenterer for dine synspunkter er de intet værd.



Kommentarfunktionen er lukket

Se hele kalenderen



Modkraft FOTO

26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA



20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer