Vi er flyttet! modkraft.dk



Jaget vildt? Vold og forbud mod sexarbejde

I dag tænker stadig flere på menneskehandel, når temaet prostitution dukker op i offentlige debatter i Skandinavien. Kampen om sexkøbsforbuddet har udspillet sig som en af de vigtigste kampsager for de skandinaviske kvindebevægelser og store dele af venstrefløjen, da de mener, at dette er den mest effektive måde, hvormed man kan bekæmpe menneskehandel.

|
Af Synnøve Økland Jahnsen - 16. januar 2012


Menneskehandel og udnyttelse i prostitution forstås af nationale myndigheder som så alvorligt, at det kræver drastiske tiltag. Alle skandinaviske lande har i dag ændret dele af den lovgivning, som griber ind på området, i tråd med internationale aftaler. Selv om begrebet menneskehandel i international sammenhæng egentlig beskriver udnyttelse i mange forskellige former for arbejde, så er det i den offentlige debat hovedsageligt blevet brugt i forbindelse med kvindehandel og prostitution.

Et særtræk, ved den nordiske debat, er, at den på den ene side begrænser forståelsen af ”menneskehandel” i forhold til hvordan dette er defineret gennem eksisterende internationale aftaler, mens der på den anden side samtidigt er kræfter, der kæmper for at udvide hvilke typer handlinger, der skal forstås som menneskehandel.

I Bergen, Norge kæmper lokale græsrodsaktivister eksempelvis for, at striptease skal forstås som en del af menneskehandel, og at stripklubber derfor også bør rammes af den politik, som har til formål at bekæmpe menneskehandel.

Det er ærgerligt, at polemikken omkring sexkøb, også i Danmark, medfører at andre vigtige emner forsvinder ud af debatten, så som muligheden for at lave sundheds- og voldsforebyggende arbejde.

Prostitutionspolitik bliver i stadig stigende grad vævet ind i en restriktiv immigrationspolitik og bekæmpelse af internationalt organiseret kriminalitet, hvilket gør det sværere at holde fast ved det særtypiske ved de skandinaviske landes socialpolitiske model. I stedet bevæger man sig mod en nultolerance-politik, hvor det er politiet snarere end social- og sundhedsmyndigheder, som gør politik til praksis.

En nordisk model der forbyder køb af sex

Nogle vil hævde, at risikoen for vold og overgreb er en del af hverdagen for de mennesker, som arbejder med sexarbejde, mens andre ser det kommercielle marked for seksuelle tjenester som et voldeligt fænomen i sig selv. Man kan skelne mellem to positioner i den nordiske debat.

Der er dem, som taler om prostitution som et erhverv, og der er dem, der betegner fænomenet som mænds vold mod kvinder. Et radikalfeministisk perspektiv, som ser prostitution som udtryk for mænds overordnede sociale og økonomiske position, har fået stadig større gennemslagskraft i de nordiske prostitutionsdebatter.

I den danske debat finder man et radikalfeministisk perspektiv repræsenteret af Reden. På deres hjemmeside, under overskriften ”10 Myter om prostitution” skriver de f.eks., at det er myte, at »Prostitution er kvindens frie valg«, at de ikke betragter prostitution som en handling, der kan sidestilles med et erhverv, og at de vender sig imod begrebet sexarbejder.

Reden International er en organisation til bekæmpelse af kvindehandel. De tilbyder praktisk støtte til udenlandske kvinder i prostitution i Danmark. Reden er også en af stadig flere organisationer, sociale institutioner og politiske bevægelser, som slår kræfterne sammen for at kræve en politisk model, der forbyder køb af sex. De sætter også maksimalt ind for at hjælpe kvinder og mænd ud af prostitution, og de støtter sexkøbere, der ønsker at stoppe med at købe sex. I internationale sammenhænge beskrives en sådan tilgang som den nordiske model.

”Nej til køb af sex og krop” er et kendt slagord i feministiske kredse, og det har vundet stadig mere terræn i politiske kredse. Nogle vil hævde, at slagordet blev gældende politik i Sverige med indførelsen af et forbud mod køb af seksuelle tjenester i 1999.

Foto af Paral_lax

Ti år senere fulgte både Island og Norge med, og også her støtter dele af kvindebevægelsen forbuddet. Finland vedtog i 2006 en lov, som forbyder køb af sex fra ufrivilligt prostituerede, mens Danmark er splittet i sagen. Det ser ud til, at kampene bliver stadig hårdere med vedvarende konfrontationer i medierne mellem dem, som er imod et sexkøbsforbud, og dem som er for et sexkøbsforbud.

Hvor Reden som nævnt kan siges at repræsentere et perspektiv, der betragter sexkøb som vold mod kvinder, så kan SIO (Sexarbejdernes Interesseorganisation) siges at repræsentere et perspektiv, der betragter prostitution som et erhverv, og som derfor kæmper for politiske og juridske rettigheder.

Jeg vil ikke her gå detaljeret ind i SIOs position. Men dem, der betragter sex som en form for arbejde, har tit en bred forståelse af, hvad der menes med dette. Det er dog ikke alle, som vil sidestille forskellige former for arbejde indenfor sexindustrien med andre former for arbejde, på trods af de ønsker at have rettigheder som en arbejder snarere end som et offer.

Begrebet ’sexarbejde’ er et paraply-begreb, der ikke bare rummer prostitution. Praksisser, der kan beskrives som sexarbejde, indeholder varierende grader af fysisk kontakt med klienter, og begrebet kan indeholde forskellige former for seksuel interaktion, som f.eks. dominans, pornografi, striptease, lap dance, peep show, neo-burlesk, erotisk dans og telefonsex for at nævne nogle.

Kategorien sexarbejder rummer derved både dem, som fortæller, at de oplever tilfredsstillelse gennem deres arbejde, ligesom den rummer de unge mennesker, der oplever omsorgssvigt fra både forældre og myndigheder, og som sælger sex for mad og husly.

Der hersker stor usikkerhed omkring den viden, vi har omkring menneskehandel og prostitution. Danske SIO har gjort sig bemærket som en ivrig forkæmper for sexarbejdernes rettigheder, men også som et vigtigt korrektiv til stereotypier og myter, som præger både videnskab og politik på området. Samtidigt må det også siges, at en sådan interesseorganisation ikke til enhver tid besidder den bedste viden.

Sexkøbsforbuddet splitter feministerne på venstrefløjen

I medierne omtales ændringerne på prostitutionsmarkedet og de udenlandske kvinder, som arbejder på det skandinaviske marked, ofte med ord som ”udnyttelse”, ”invasion”, ”oversvømmelse”, ”indtog” og ”horder”. Sådanne beskrivelser giver bibelske og krigsmetaforiske associationer til syndflod og social katastrofe.

Fremstilingen om at ”vi” invaderes af en international mafia, og at ”vi” er på vej mod undergang og social fortabelse, fungerer som politisk smøremiddel for dem, som ønsker at legitimere en repressiv indvandringspolitik samt strengere lov- og ordenspoliti. Også ord som ”kamp” og ”krig” mod menneskehandlen synliggør, at man mener, at hårde tiltag udgør den bedste problemløsning.

Parallelt med dette toneskift i den offentlige debat ser vi en drejning i politikken fra forebyggende og skadereducerende sociale tiltag til stadig flere kriminalpolitiske tiltag og nultolerancepolitik.

Det er nemt at se sammenhængen mellem den politiske ændring i de nordiske myndigheders tiltag og den radikalfeministisk retorik, som udskiller to lejre i porno- og prostitutionsdebatten. Som jeg pegede på ovenfor, tager Reden f.eks. aktivt afstand fra dem, som ønsker at se prostitution gennem et arbejdsmigrationsperspektiv. Og tit fører det til voldsom blæst ved offentlige arrangementer, når nogle udfordrer perspektivet om, at prostitution bedst forstås som vold mod kvinder.

Da Julie Bindel og Janice G. Raymond, som begge er kendt for gentagende hadefulde udfald mod transpersoner, besøgte Danmark den 7.-8. maj 2011 i forbindelse med anti-købesex-konferencen »Grosse Freiheit?«, blev modstand og kritik af Bindel og Raymond misforstået af flere, som deltog i konferensen. I denne sammenhæng blev det fremført, at man kan skelne mellem dem, som er for prostitution, og dem, som er imod prostitution.

Der er således meget lidt rum for at mødes til dialog og diskussion. ”Enten er du med os eller også er du imod os” var nok det budskab, som flere af dem der demonstrerede imod hovedtalerne gik hjem med.

Der hvor skoen trykker

I en norsk undersøgelse, udført af Pro Sentret i samarbejde med Nadheim, PION og Natthjemmet lige før indførelsen af sexkøbsforbuddet, er der flere pointer, der bør gøre os urolige. Her vises det tydeligt, at frygten og forventningerne om vold gennemsyrer tilværelsen på det norske prostitutionsmarked.

Samtidigt kommer det frem, at det måske ikke er så underligt, at sexarbejderne går og føler sig utrygge, da omfanget af den vold, som de oplever, overgår gennemsnittet for resten af befolkningen.

Det virker som om, at dette netop er kampens kerne, da nogle radikalfeminister mener, at hvis man betegner prostitution som et arbejde, så normaliserer man fænomenet, og mænd vil tro, at det er helt fint at vælge at købe sex. De kan og vil ikke anerkende, at sex for nogen kan være et arbejde og et aktivt tilvalg, da de mener, at dette passer for godt sammen med kundernes legitimeringsstrategier.

For nogle er det alligevel sådan, at prostitution er en løsning på et problem, snarere end det er et problem i sig selv. Dem, der kæmper hårdest for et forbud, ser ud til at mene, at et sådant udsagn ikke genspejler erfaringer og levet liv, men i højere grad er et udtryk for kundens seksuelle fantasier. På den måde bliver enhver anerkendelse af prostitution som valgmulighed samtidig til en legitimering af seksuel udnyttelse.

Problemet med det radikalfeministisk perspektiv, sådan som det fremtræder i dagens nordiske prostitutionsdebatter, er ikke bare det faktum, at det er uklart, hvem som er blevet menneskehandlet, og hvem der ikke er, men specielt det, at perspektivet ikke skelner mellem de forskellige former for forbrug af seksuelle tjenester.

Og således bliver der heller ikke plads til at forstå de forskellige tanker, som kunderne gør sig om deres eget forbrug. Når porno og prostitution i sig selv forstås som vold mod kvinder, bliver man blind overfor nuancerne og alle sexkøbere bliver til overgrebsmænd.

Det er ingen grund til at påstå, at volden, som forekommer i prostitution, kendetegner sexkøb i sig selv. Hvis man tager en sådan position på vold, bliver man blind for voldens forskellige udtryk og konsekvenser i den voldlige handlings sociale omgivelser.

Hvis al prostitution er voldtægt, som nogle radikalfeminister også vil påstå, hvordan vil man så forstå en sexarbejder, som er ramt af et voldeligt overgreb eller hjælpe ham eller hende til at overkomme denne form for vold? Hvis man opfatter prostitution som vold i sig selv, bliver man også blind for, hvordan frygten for de kunder, som udøver vold, styrer den måde prostitution organiseres på.

Sexkøbsforbuddet og vold

Set fra et forskningsmæssigt perspektiv ved vi ikke specielt meget om forekomsten af vold i prostitution. Vi formoder alligevel med god grund, at dem som opererer på egen hånd, enten på gaden, fra en lejlighed eller et hotel i byerne, er mere sårbare for voldelige kunder end dem, som arbejder i fællesskab med andre.

Frygten knyttet til potentielt voldelige kunder styrer måden prostitution organiseres på. Når mange af dem, der arbejder i prostitution, har en alfons eller arbejder sammen med andre, kan det forstås som en måde at beskytte sig selv mod voldelige kunder og røveri. Der findes udover dette en række andre kendte strategier, som prostituerede benytter sig af for at sikre egen tryghed og integritet.

En konsekvens af et forbud mod sexkøb, som rapporteres i Norge, er, at flere kvinder oplever, at den øgede opmærksomhed fra politiet gør dem mere sårbare for vold og udnyttelse. F.eks. er et af problemerne, at behovet for at kunne lave en aftale uden at vække politiets opmærksomhed begrænser tiden, som sexarbejderne har til at se kunderne an, og dermed deres mulighed for at tage ansvar for egen sikkerhed.

Det er samtidig også klart at ”stressmetoderne”, som benyttes af norsk politiet for at ramme prostitutionsmiljøet, medfører yderligere pres på grupper, som befinder sig i marginaliserede og sårbare positioner.

Dette gælder i særdeleshed for de nigerianske kvinder, som sælger sex på gaden og lokale kvinder, som sælger sex for at finansiere et stofmisbrug. Oven i det kan man forstille sig, at på samme måde som frygten for politiet styrer omgangen med kunder, så styrer frygten også den kontakt, man har med kommunale og statslige instanser.

Frygt for at melde vold til politiet

Det er alment kendt blandt dem, som arbejder i hjælpe- og interesseorganisationer, og som har kontakt med de mest udsatte grupper blandt sexarbejderne, at mange undgår at anmelde de voldelige hændelser.

Nogle er bange for den skam mødet med myndighederne kan påføre, og de har begrænset tiltro til, at de vil blive taget alvorligt. Andre mangler et lovligt opholdsgrundlag og er bange for, at de vil blive anmeldt for ulovligt ophold, udvist eller deporteret. Nogle er bange for at blive opført i politiets registre som prostituerede og dermed forhindres indrejse ved en senere anledning. Mange nærer denne frygt, til trods for at salg af sex i sig selv ikke er ulovligt i nordiske lande.

Det radikalfeministiske perspektiv har også vundet indpas i den politik, der føres på internationalt niveau. Gennem internationale aftaler har de nordiske lande forpligtet sig til at implementere Palermo protokollen fra 2003. Her omtales prostitution i forbindelse med bekæmpelse af international organiseret kriminalitet. I forlængelse af disse aftaler er prostitutionspolitikken i dag omfattet af en stadig mere koordineret indsats mod menneskehandel.

Resultaterne af denne indsats kan aflæses på mange måder, men et særdeles problematisk resultat er, at tværinstitutionelt samarbejde, som tidligere var rettet mod at bekæmpe vold i prostitution, erstattes af en mere styret og koordineret indsats, der bekæmper prostitution som et fænomen i sig selv.

Mens den tidligere indsats i stor grad handlede om at opbygge kvindernes tillid til politiet som en aktør, der bekæmper vold, så handler dagens tiltag i større grad om at koordinere tiltag tilrettelagt ofre for menneskehandel.

Det er ikke et problem i sig selv, at nationale myndigheder er blevet bedre på dette område, men det bliver et problem, når denne indsats sker på bekostning af den tidligere form for samarbejde og fokus på vold og skadereducerende tiltag. Mange, som arbejder i norske hjælpetilbud, er bekymret for, at nultolerance-politikken sker på bekostning af HIV/AIDS-forebyggende arbejde og voldforebyggende tiltag.

Stigma og vold

Ovennævnte problemstillinger forsvandt ud af de offentlige debatter i Norge og Sverige, da sex-købslovene blev indført. Det er ærgerligt, at man kan observere, at polemikken, også i Danmark, bevirker, at vigtige emner forsvinder ud af debatterne, ligesom muligheden for at lave vold- og sundhedsforebyggende arbejde blandt kvinder og seksuelle minoriteter.

Et givent samfunds syn på seksuel frihed og grad af tolerance overfor forskellige livsformer og udtryk hænger sammen med dets strafreaktioner, normer og moral. Myndighedernes regulering af prostitution påvirker både enkeltpersoners og samfundets holdninger til de mennesker, det handler om.

Når svenske radikalfeminister er så optaget af at vise, hvor vellykket den svenske lovgivning er – fx gennem meningsmålinger som viser, at stadig flere er imod prostitution efter sexkøbsforbuddet – usynliggør de samtidigt den mørke side af et sådant negativt syn på prostitution. Og de tager ikke hensyn til sammenhængen mellem stigma og udsathed for vold.

Effekten af lovændringerne udspiller sig ikke bare i statistiske meningsmålinger. Hvis målet er at ændre holdninger og anerkende, at alle mennesker har lige stor værdi, bør dette mål ses sammen med omfanget af vold, stigmatisering og diskriminering af dem, som sælger sex og andre marginaliserede grupper.

Ud fra hvad vi i dag ved om prostitution og menneskehandel, er der ikke meget, som tyder på, at forbud og fordømmelse er den rigtige vej at gå.



Kommentarer


Kommentar af Dracullia, 16. januar 2012

Jeg forstår ikke at det skal gå ud over et helt erhverv at der findes brodne kar... Det er udmærket man bekæmper kvindehandel - men lad nu prostitutionen være, på trods af det mener jeg klart at der skal forbedring af prostitueredes vilkår til!


Kommentar af Lisbeth Merete, 3. februar 2012

Jeg håber sandelig ikke at Enhedslisten stemmer for et forbud. Så er vi nogle der bliver MEGET sure på Enhedslisten. Og så tror jeg ikke at de skal forvente at der kommer rød regering næste gang!



Kommentarfunktionen er lukket

Se hele kalenderen



Modkraft FOTO

26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA



20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer