Vi er flyttet! modkraft.dk



Kære Enhedslisten, der er noget, vi ikke forstår

Er de 65 millioner kr, der er blevet afsat til at bekæmpe ‘misbrug af udenlandsk arbejdskraft’ virkelig en sejr for venstrefløjen? Eller blot med til at gøre udenlandske arbejderes betingelser endnu mere prekære og nemmere at udbytte?

|
Af QueerKraft-redaktionen - 11. december 2011


Kommentar. Med vedtagelsen af næste års finanslov er det blevet fremhævet som en sejr for Enhedslisten og venstrefløjen generelt, at der er blevet afsat 65 millioner til at bekæmpe ‘misbrug af udenlandsk arbejdskraft’. Pengene skal gå til en særlig enhed under SKAT, politi og arbejdstilsynet og samtidig skal muligheden for at indføre ID-kort på byggepladser undersøges.

På QueerKraft har vi sådan set ikke noget imod en frisk lille jagt på virksomheder, der fusker med skat og moms eller skider på arbejdsmiljøloven. Men vi har noget imod den sammenhæng, det bliver kørt ind i – nemlig i en generel fiksering på ‘truslen fra øst’. En fiksering, der får det til at fremstå som om, det kun eller primært er udenlandske virksomheder, der ikke vil overholde overenskomsterne, og at det kun er udenlandske arbejdere, der er »villige« til at lade sig underbetale og udbytte.

Sorry to break the news, men den ‘danske model’ er ikke virkeliggjort socialisme. Og arbejdere i byggebranchen er ikke de eneste, der er pressede af arbejdsgiverne - ofte i samarbejde med staten - i de her år. Ligesom man sandelig ikke behøver være fra Polen for at »lade sig« underbetale. Vi kender desværre ikke mange, der er kommet ud på arbejdsmarkedet inden for de sidste 15 år, som ikke har prøvet enten at arbejde gratis eller til langt under overenskomsten, eller har arbejdet på arbejdspladser, hvor indmeldelse i fagforening var fyringsgrund. Det er hårde tider for os alle. Det er bare ikke nogen undskyldning for fagbevægelsen og venstrefløjen for at stikke hovedet op i røven.

Læs mere om Enhedslisten og vedtagelsen af finansloven for 2012

Vi ved godt, at tilhængerne af »Enhedslistens sejr«, der vil bekæmpe såkaldt social dumpning med stat og politi, vil anføre, at det også er udenlandske kollegers vilkår, der skal sikres af denne vej. Men det er desværre mere end tvivlsomt, at det er det resultat, man vil opnå. For hvem mon den øgede statslige kontrol vil ramme mest? Arbejdsgiverne eller ‘de udenlandske arbejdere’? Bemærk i øvrigt, at der ordret står i finanslovsteksten:

»Indsatsen for at sikre, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere overholder lovgivningen, styrkes gennem øget kontrol og tilsyn og koordinering på tværs af relevante myndigheder.«

Vi mener, at Enhedslistens aktuelle »sejr« – og den politiske strategi omkring arbejdsmigration, som ‘social dumping på finansloven’ ligger i forlængelse af – er et udtryk for, at den danske venstrefløj tilsyneladende er ude af stand til at lære af sine historiske fejl. Fagbevægelsen i Danmark har altid haft svært ved at håndtere forskellige arbejdsgiverstrategier til løntrykkeri (omend idiotien lader til at være særligt sejlivet, når det gælder ‘udlændinge’). Siden det 19. århundrede har rygmarvsrefleksen været: Hold de sårbare arbejdere ude! Hold kvinderne ude, hold ‘udlændingene’ ude. Som bekendt lykkedes det ikke til fulde at holde kvinderne ude, og med tiden begyndte fagbevægelsen også modvilligt at organisere dem.

Det tog i omegnen af 50 år fra kvinderne begyndte at vælte ud på det synlige arbejdsmarked under industrialiseringen, til fagbevægelsen fattede, at det ikke kunne lade sig gøre at få disse »løntrykkere« ud igen. I mellemtiden var kvinderne så gået i gang med at lave egne fagforeninger, på samme måde som migranter i f.eks. USA og Sydkorea gør det i dag, mens de venter på, at den nationale fagbevægelse får hovedet ud af den omtalte røv.

Kvinder fungerer i øvrigt i praksis stadig som løntrykkere og reservearbejdskraft. Men vi går ikke ud fra, at ret mange fagforeninger går ind for at lave blokade mod kvindedominerede arbejdspladser og kaste kanonslag efter dem, sådan som man f.eks. har gjort ved byggepladser med såkaldte ‘østarbejdere’? Eller hvad med parolen: »Ungarbejdere er velkomne i Danmark - så længe de arbejder på den ‘voksne’ overenskomst«?

Vi anerkender ikke ‘danske’ og ‘udenlandske’ arbejdere som beskrivende kategorier, der kan begrunde en forskellig ret til at tjene til livets ophold. Hvilket bliver konsekvensen, når venstrefløjen og fagbevægelsen ikke bekæmper, men tværtimod ofte arbejder for yderligere stramninger af retten til arbejds- og opholdstilladelser for migranter.

Men vi anerkender, at ens juridiske relation til staten Danmark i praksis gør en helvedes til forskel på mulighederne for at kræve sin ret. Det er bare ikke venstrefløjens opgave at forstærke de strukturelle uligheder ved at jage ‘udenlandske arbejdere’ under dække af at jage ‘udenlandske virksomheder’. Det er venstrefløjens opgave at analysere og forstå de strukturelle uligheder ikke blot mellem samfundsklasser, men også inden for arbejderklassen og at arbejde solidarisk på at undergrave arbejdsgivernes mulighed for at profitere af, at visse dele af arbejderklassen står i en særligt sårbar position.

Hvad er alternativerne til at bruge SKAT og politi mod ‘social dumping’, spørger de tilhængere, der trods alt godt kan se det problematiske i at alliere sig med staten. Tja, et langt og sejt træk med organisering af alle arbejdere, herunder ‘østarbejdere’, og bekæmpelse af det statsracistiske regime, der gør, at ekstremt mange mennesker som bor og arbejder i det her land ikke har nogen eller ikke ret mange rettigheder som borgere. Hvis vilkår som arbejdere bliver individualiseret gennem en evig trussel om deportation. Og som dermed har stærkt begrænsede muligheder for at organisere sig og kæmpe kollektivt mod arbejdsgiverne – og som måske mere end nogen andre arbejdere har behov for en solidarisk fagbevægelse, der kan beskytte dem.

JPEG - 50.1 kb
Med vedtagelsen af næste års finanslov var Enhedslisten med til at afsætte 65 millioner kroner til at bekæmpe såkaldt ‘social dumping’. Men kan det virkelig kaldes en sejr i venstrefløjens favør? Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Nogen fiks og færdig pakke, der virker i morgen, har vi ikke. Ligesom vi heller ikke endnu er lykkes med at organisere alle vores kolleger med dansk statsborgerskab til fælles front mod arbejdsgiverne. Vores levebrød er derfor konstant truet af kontraktliggørelse, daglejervilkår, grov underbetaling, ‘frivilligt arbejde’, ‘praktikanter’, folk i ‘løntilskud’, ‘aktivering’ osv.

Og helt ærligt – ID-kort til arbejderne? Nammenam, det kunne 1800-tallets såkaldte arbejdspoliti også rigtig godt lide. Det første og mest indlysende argument imod sådanne kort er, at det flytter kontrollen over på den enkelte arbejder. Det bliver arbejderen, der kontrolleres. Et andet argument er, at ethvert skridt i retning mod et mere gennemreguleret samfund er potentiel gift. Hvis du bruger din fantasi, kan du sikkert komme på mange ubehagelige ting, som kvikke folk kan finde på, at et sådan arbejder-ID kort også skal indeholde af oplysninger. Stat og politi er IKKE vores venner, men venstrefløjen opfører sig forbavsende tit, som om det var. Gråzoner har historisk været livsvigtige for venstrefløjen – hvis vi vel og mærke bruger dem som platform for kollektiv kamp. Ideer som ID-kort til arbejdere kan kun fremføres som venstrefløjsprojekt i lande, hvor årtier med socialdemokratier som statsbærende har indgivet arbejderklassen illusioner om, at nationalstatsligt ‘fællesskab’ og ‘sammenhængskraft’ er i vores interesse. Kom nu for fanden, de bærende principper for revolutionær socialisme er da totalt nemme at huske: Selvorganisering, Internationalisme og Klassesolidaritet.

Når stat og politi bruges som hurtigt fix og gives ekstra ressourcer til at gå på jagt, så kan man bide sig selv i næsen på, at det kommer til at ramme alle arbejdere lige i smasken. Uanset om der i Enhedslistens verden tænkes i jagt på arbejdskøbere frem for arbejdere, kommer disse tiltag til at betyde, at udenlandske arbejdere bliver endnu mere jagede, end de allerede er. Og jo mere jaget, desto mere villige til at holde kæft i stedet for at kræve sine rettigheder. Så værsgo, mere løntrykkeri for pengene. Kære Enhedslisten, tillykke med resultaterne af den nye finanslov. Vi undrer os langt mere over denne »sejr« end over jeres kompromisser.

PS: Kære Enhedslisten, vi har lært på dagpengekontorene og af de arbejdskøbere, der har udbyttet vores arbejdskraft gennem årene, at i senkapitalismen handler det om at være konstruktiv og samarbejdsvillig. Så nedenfor er en idé til, hvordan I kan bevæge jer væk fra praktisk racisme og i retning mod praktisk socialisme. Da vi også har lært, at det er godt at fedte og smart at springe over, hvor gærdet er lavest, har vi taget udgangspunkt i noget, I selv har lavet. Den 6. december udsendte I et nyhedsbrev til medlemmerne underskrevet af Christian Juhl, der satte fokus på de borgerlige løgne om, at arbejdsløse selv er skyld er deres situation. Tænk hvis I anlagde samme solidariske stil overfor såkaldte østarbejdere... med en lidt kreativ omskrivning af »Stop hetzen mod de arbejdsløse« har QueerKraft forsøgt at forestille sig, hvordan det kunne lyde. I er velkomne til at lave en copy-paste:

Læs Enhedslistens udspil »Stop hetzen mod de arbejdsløse«

Stop hetzen mod østarbejderne

De seneste år er tusindvis af arbejdere fra Østeuropa søgt til Danmark på grund af kapitalismens globale uligheder. Det er for flertallets vedkommende mennesker, som passer deres job og betaler deres skat til fællesskabet på trods af, at de ikke selv har adgang til fællesskabet, mens de er i Danmark. De skal ikke hetzes og mistænkeliggøres. De skal have en hjælp og støtte til at kæmpe for deres rettigheder. Og de skal have rimelige økonomiske forhold på de danske arbejdspladser.

Underbetaling er ikke østarbejdernes skyld
Det er en ubehagelig tendens at give østarbejderne skylden for den underbetaling og udnyttelse, de udsættes for. Og til at antyde at de »vælger« at arbejde for mindre end overenskomsten. For overhovedet at kunne opholde sig i Danmark skal de tage de job, der findes og selv aktivt søge job. Ellers udvises de. Problemet er ikke, at østarbejderne er usolidariske. Problemet er, at der ganske enkelt ikke findes en fagbevægelse, der er god nok til at organisere dem. I øjeblikket er der måske omkring 8-10 fagbureaukrater pr underbetalt ‘østarbejder’.

Grænserne er ikke for åbne – men for lukkede
Migranters muligheder for at slå sig ned i Danmark er ikke for lempelige. De er for begrænsede. En almindelig migrantarbejder bliver udvist, hvis hun/han mister sit job og de har ingen mulighed for at komme på dagpenge. Omkostningerne er endnu større, hvis han/hun har opholdt sig i landet uden papirer. I de seneste årtier er udbytningen af migrantarbejdere blevet værre og værre. En af årsagerne er, at fagbevægelsen – med enkelte undtagelser – besluttede at lade nationalchauvinismen overskygge parolen om ‘arbejdere i alle lande, foren jer’. Det betyder, at migrantarbejdere år for år bliver mere og mere isolerede på arbejdspladserne, mens den danske fagbevægelse vender dem ryggen.

Kan ramme os alle
At måtte forlade sit hjem for at finde arbejde kan ske for os alle, og derfor har vi alle en interesse i, at der findes en solidarisk fagbevægelse, der byder os velkomne, der hvor vi slår os ned. Det er ikke udtryk for nasseri. Det er udtryk for det solidariske fællesskab, som gør arbejderklassen til en stærk modmagt.

Med venlig hilsen QueerKraft forklædt som Christian Juhl



Kommentarer


Kommentar af Finn Sørensen, 12. december 2011

Kære Queer-kraft. I har vist ikke helt sat jer ind i Enhedlistens holdninger på dette område, ligesom I helt tydeligt ikke kender noget til det kæmpe stykke arbejde, som en lang række fagforeninger gør, for at organisere de udenlandske arbejdere, hvad enten de kommer som "udstationerede" eller som inviduelt arbejdssøgende. Men holdningen er ganske klar: Udenlandske arbejdere er velkomne her i landet, men det skal være på lige vilkår. For at sikre det, kæmper fagbevægelsen over en bred front - gennem overenskomstdækning og faglig organisering, ved at stille krav til folketing, og ved at kæmpe for ændring af EU-regler, der forbyder krav om lige vilkår, når det drejer sig om udstationerede virksomheder. Den kamp støtter Enhedslisten. I har ret i, at den kamp i princippet ikke adskiller sig fra kampen mod al det andet løntrykkeri der foregår, det er bare en anden bane og nogle andre spilleregler.


Kommentar af Grølheim, 12. december 2011

Denne artikel er et udtryk "nyttig-idioti" for kapitalisterne. Den indvandrepolitik der er blevet ført i Danmark siden 60’erne har udelukkende haft til formål at øge udbudet af arbejdskraft sådan at prisen (det vi kender som reallønnen) går ned. Det er elementær liberalistisk økonomisk tænkning omkring udbud og efterspørgsel. De der plædere for åbne grænser er derfor kapitalisternes nyttige idioter.

Venstrefløjens største fejltagelse er den ideogiske anti-racisme. Venstrefløjens oprindelige berettigelse handler ikke om "menneskesyn" men om økonomiske interesser. Misforstå mig ikke; at være i mod udlændinge på grund af hudfarve eller kulturel udtryk er direkte irrationelt og udtryk for manglende viden. Det der derimod er det virkelige problem er at kapitalisterne benytter indvandre som løntrykkere. Der har i tidens løb været adskillige venstreorienterede der har påpeget dette problem. (Preben Møller Hansen er et kendt eksempel). Hver gang har de bare fået nogen på hatten af de ideologiske anti-racister. De eneste der har haft gavn af det er kapitalisterne. Under den kolde krig betød truslen fra de kommunistiske lande at arbejdsgiverne i vesten var parat til at lægge lidt mere i lønningsposen (så folk ikke gik hen og blev kommunister.) I de sidste 20 år har de målbevidst arbejdet på at sænke lønniveauet og afskaffe velfærdssamfundet der var opnået under den kolde krig. Det har de gjort ved at lade produktionen foregå i fks Kina. Det har de gjort ved at fører en udlånspolitik med lave renter der har gjort at vi alle er blevet dybt forgældede og økonomierne i dag er ved at bryde sammen. Og det har de gjort fed hele tiden at ville øge udbudet af arbejdskraft hvad end dette øgede udbud kommer fra afskaffelse af efterlønnen, sænkning af kontanthjælp eller øget indvandring. Derfor burde det ikke undre nogen at liberalistiske partier som det radikale venstre og liberal alliance går ind for lige præcis den politik.

Problemet er bare at de ideologiske anti-racister opfatter det radikale venstre som deres alliancepartnere. Det er direkte et udtryk for dumhed. Al den energi som de ideologiske anti-racister bruger på at bekæmpe et fatamorgana fra Greve kunne være blevet brugt meget mere hensigtsmæssigt hvis den var blevet brugt på at bekæmpe liberalisterne i stedet for. Det ironiske er at venstrefløjens ørkenvandring under Fogh rasmussen og Lars Lykke netop skyldes at folk har reageret mod de ideologiske anti-racister og stemt på Dansk Dolkeparti. Først nu hvor Pia Kjærsgård gik med til at afskaffe efterlønnen og forringe dagpengeperioden vendte folk tilbage og stemte på venstrefløjspartierne igen. Derfor har den ideogiske anti-racisme været venstrefløjen største fejltagelse!


Kommentar af Thomas, 12. december 2011

Det er - helt grundlæggende - et liberalistisk projekt, at arbejderklassen skal rejse verden rundt for at trykke hinanden på prisen på lønnen. Det er ikke frihed, at skulle rejse fra familie og venner, for at skaffe penge. Artiklens udgangspunkt er typisk akademisk backpacker-socialisme - ligegyldig, verdensfjern og ubrugelig.

Nej - I har ingen løsninger. Det er sådan set det eneste i denne artikel der er rigtigt.


Kommentar af Allan Ahmad, 12. december 2011

Hele pointen er at finde nogle redskaber for at ingen bliver snydt af grådige arbejdsgiver. Pengene er afsat til at bekæmpe ‘misbrug af udenlandsk arbejdskraft’. Det siger sig selv. Et af de praktiske redskaber er at fagforeningerne få adgang til lønnings listerne, så kan man få overblik over, hvem underbetaler arbejderne.

Jeg krummer lidt tær af, at man ikke har sat sig ind i problemstillingen.

Man kan lade være med at gøre noget. Så kan vi overlade de mange østeuropæiske arbejderes "skæbne" til de fri markedskræfter.

Man også tage deres arbejdsforhold seriøst, og kræve lige ret for dem, også. Det har Finn Sørensen, udmærket forklaret.


Kommentar af chador-shila, 12. december 2011

Allan Ahmad vil ha at man sætter sig ind i problemstillingen
Som han altid selv gør?
Hans argument er det ældste og mest slidte: I har ikke sat jer ind i problemstillingen
Han mangler bare at sige, at den er så kopliceret at vi andre ikke kan finde ud af den
Men at han pudsigt nok kan!! Al uenighed og debat blir kvalt med argumentet, der kommer bagefter - "I har ikke sat jer NOK ind i problemerne"
Patriakalske argumenter ! Frabedes.
Allan Ahmad, der støttede invasionen mod Irak og venstrefløjsbombningen af Libyen, han krummer tær !!
Men jeg græmmes !!


Kommentar af allan ahmad, 12. december 2011

puhaa... tak for de mange personlig hilsner


Kommentar af yoyo, 12. december 2011

Mange tak til Queerkraft-red for et godt indlæg!


Kommentar af Mads Bruun Pedersen, 12. december 2011

Under overskriften ’Stop hetzen mod østarbejderne’ har Queer-redaktionen forsøgt sig med en morsomhed, nemlig ved at ’omskrive’ en artikel af Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl, fylde egne meninger på dåsen, ryste den og servere den som et bud på, hvad Enhedslisten burde have skrevet om østarbejderorganisering og fagbevægelsen. Det er der naturligvis kommet et forfærdeligt makværk ud af. Jeg skal ikke forsøgt ’omskrive’ Queer-redaktionens ’omskrivning’, men blot kommentere nogle af de synspunkter, som flashes i ’morsomheden’.

”De seneste år er tusindvis af arbejdere fra Østeuropa søgt til Danmark på grund af kapitalismens globale uligheder. Det er for flertallets vedkommende mennesker, som passer deres job og betaler deres skat til fællesskabet på trods af, at de ikke selv har adgang til fællesskabet, mens de er i Danmark (at de passer deres job er sikkert rigtigt, ja de passer det endog langt ud over, hvad overenskomsterne siger med urimelige arbejdsdage og brutale arbejdsvilkår, men at de alle betaler den ’skat til fællesskabet’, som I skrive, er mere tvivlsomt, idet de ofte ansattes af deres arbejdsgiver på korttidskontrakter (hvis de da overhovedet får en sådan), som holder dem lige præcis under reglernes opholdsramme for at undgå at betale skat. Det er en omgåelsesfidus, som ikke mindst byggeentreprenørerne har perfektioneret. Herudover kommer så de sager, hvor mestrene bruger de polske kolleger sort og derfor ikke betaler skat). De skal ikke hetzes og mistænkeliggøres (nej, naturligvis skal de ikke det, men der skal føres faglig kamp for, at de ansatte får, hvad overenskomsten giver dem ret til). De skal have en hjælp og støtte til at kæmpe for deres rettigheder (Helt rigtigt, og det er derfor, at fagbevægelsen – for eksempel i byggefagene – bruger mange kræfter på at opsøge de arbejdspladser, hvor man finder kolleger fra udlandet, for at skaffe dem overenskomster med deres arbejdsgivere). Og de skal have rimelige økonomiske forhold på de danske arbejdspladser (’rimelige’, nej de skal ikke have rimelige vilkår, det er præcis det, som deres arbejdsgivere mener de får, fordi de – sort eller hvidt – tjener betydeligt mere, end de ville gøre i Polen, Bulgarien, Estland osv. Nej, de skal have lige vilkår med deres kolleger på samme overenskomstområde, at spise dem af med ’rimelige’ vilkår er en hån).

Underbetaling er ikke østarbejdernes skyld

Det er en ubehagelig tendens at give østarbejderne skylden for den underbetaling og udnyttelse, de udsættes for (hvis det forholdt sig sådan, var det naturligvis rigtigt – men man skal være villet blind for at have overset, at fagbevægelsens linje efter åbningen af EU’s grænser har været: Velkommen på lige vilkår! Der er således ikke tale om at skyde skylden på ’østarbejderne’ en bloc, men at påpege, at der foregår en brutal udnyttelse af disse kolleger fra både danske og udenlandske arbejdsgiveres side). Og til at antyde at de »vælger« at arbejde for mindre end overenskomsten (faktum er, at de ofte arbejder under overenskomsten, hvordan det sker, er ikke vanskeligt at forestille sig: Mester siger: lønnen er X, hvis du ikke vil være med, så er udgangen dér! Dette valg er for mange udenlandske kolleger et mafia-tilbud, som de ’vælger’ af nød. Hvem det er, der skulle antyde noget andet, må I gerne oplyse op). For overhovedet at kunne opholde sig i Danmark skal de tage de job, der findes og selv aktivt søge job (det er forkert for de udstationerede. De kommer hertil udsendt af deres arbejdsgiver i hjemlandet (ofte nogle fidusmagere i et uskønt skatteomgåelsescirkus med danskere partere) og kan være her på job i en kortere periode. Anderledes er det for udlændinge, som slår sig ned her i landet. For dem gælder de samme ledighedsregler som for andre). Ellers udvises de. Problemet er ikke, at østarbejderne er usolidariske (jo, det er et problem, for de faktiske forhold er ofte sådan, at de muligvis godt individuelt kan se fornuften i at være organiseret fagligt, men deres situation gør, at de de facto fungerer usolidariske, hvis de ikke opbygger en egen organisering, men bliver truet af chefen med fyring, hvis de så meget som hoster ’overenskomst’ og fagforening og derfor må affinde sig med at fungere som løntrykkere og afvise de faglige kontakter og tilbud). Problemet er, at der ganske enkelt ikke findes en fagbevægelse, der er god nok til at organisere dem (det er både rigtigt og forkert: at der ikke gøres nok, er rigtigt, men at der ikke gøres noget, er en usaglig beskyldning mod de mange fagforeningsfolk, som dagligt gør, hvad de kan, for at få dem inddraget). I øjeblikket er der måske omkring 8-10 fagbureaukrater pr underbetalt ‘østarbejder’ (ønsker I en saglig debat, eller er det bare nedgøring af Enhedslisten som de udenlandske kollegers værste modstandere, I har gang i? Man fristes til at forstå dette udfald sådan. Men bare for at gøre usaglighed i jeres påstand klar: anslået af de forskere, der har undersøgt sagen, er der omkring 25.000 østarbejdere på byggepladser, i lastbiler, på gartnerier, hoteller, restauranter og i landbruget. Gang lige det tal – og træk gerne lad os sige 10.000 fra for den statistiske usikkerheds skyld – med ’8-10 fagbureaukrater’ og svar så på, hvor mange I mener, der er i fagbevægelsen).

Grænserne er ikke for åbne – men for lukkede

Migranters muligheder for at slå sig ned i Danmark er ikke for lempelige. De er for begrænsede. En almindelig migrantarbejder bliver udvist, hvis hun/han mister sit job og de har ingen mulighed for at komme på dagpenge (forkert. Hvis de flytter hertil og står i a-kasse, har de samme rettigheder som andre). Omkostningerne er endnu større, hvis han/hun har opholdt sig i landet uden papirer (Ja, de menneskelige omkostninger er store og helt uacceptable, men at formindske eller fjerne dem, forudsætter, at de tager sagen i egen hånd og organiserer sig, bryder med arbejdsgivernes pres og allierer sig med fagbevægelsen. Det sker i dag, men ikke i tilstrækkeligt omfang – heller ikke selv om fagligt aktive i for eksempel Den Faglige Polske Klub i København og i de københavnske fagforeninger i byggeriet for eksempel, gør et stort arbejde for at organisere polske kolleger). I de seneste årtier er udbytningen af migrantarbejdere blevet værre og værre. En af årsagerne er, at fagbevægelsen – med enkelte undtagelser – besluttede at lade nationalchauvinismen overskygge parolen om ‘arbejdere i alle lande, foren jer’ (er det Østaftalen (som Enhedslisten iøvrigt ikke var med i), I tænker på? Hmmm …. den gik, bare til orientering for de læsere, som evt. har fulgt med så langt som hertil, ud på, at der i en overgangsperiode skulle være begrænsninger på adgangen for udenlandske firmaer til at udstationere arbejdere her i landet, blandt andet således at danske virksomheder ikke blev løbet over ende (derfor var de borgerlige partier med i aftalen) og så fagbevægelsen kunne udvikle sin organiseringsstrategi i forhold til at få de nye kolleger overenskomstdækket (derfor gik S og SF med). Den overgangsperiode gjorde mange arbejdsgiverne – danske og udenlandske – ikke desto mindre intense forsøg på at omgå alligevel, fordi de så åbningen som en murbrækker mod den faglige organisering. Skræmmebilledet for fagbevægelsen var, hvad der skete med de berlinske bygningsarbejdere efter Murens fald og åbningen for polske arbejderes adgang til Tyskland: i løbet af ganske få år var den tyske bygningsarbejderfagbevægelse knust og kun en skygge af sig selv, overenskomster næsten ikke-eksisterende, individuelle kontrakter til både tyske og polske byggefolk blevet normen, lønnen trukket ned på ’polsk’ niveau for begge arbejdergrupper – det var det, der var virkeligheden forud for åbningen af grænserne og som fagbevægelsen gjorde forsøg på at væbne sig til at modstå. Det er så ikke lykkedes i tilstrækkeligt omfang, blandt andet fordi den borgerlige VK-regeringen var begejstret over at kunne give for eksempel entreprenørerne et våben til at presse lønningerne med. Det er en anelse bizart at se Queer-kraft i fælles front med storentreprenørerne i Pihl&Søn, NCC, osv. imod forsøg på at regulere markedet og for uhæmmet tværnational udbytning – men hver sin smag!). Det betyder, at migrantarbejdere år for år bliver mere og mere isolerede på arbejdspladserne, mens den danske fagbevægelse vender dem ryggen (igen: man skal være tillært tonedøv for at hævde, at det er det, der er situationen, og det er faktisk en hån mod de folk, som uge for uge drager rundt på byggepladser, opsøger arbejdspladserne, møder op i campingvognene, finder frem til de små opholdssteder i direktørvillaernes baghaver i Hellerup, hvor to-tre ’polakker’ er henvist til at bo efter en 10-12 timers arbejdsdag, for at komme i kontakt med de polske kolleger og få en overenskomst for dem på plads).

Kan ramme os alle

At måtte forlade sit hjem for at finde arbejde kan ske for os alle, og derfor har vi alle en interesse i, at der findes en solidarisk fagbevægelse, der byder os velkomne, der hvor vi slår os ned (endelig et rigtigt ord). Det er ikke udtryk for nasseri. Det er udtryk for det solidariske fællesskab, som gør arbejderklassen til en stærk modmagt.”


Kommentar af QueerKraft-redaktionen, 13. december 2011

Vi vil her svare samlet på nogle af de punkter, der tages op i kommentarerne. Først angående vores ’kreative omskrivning’ af Enhedslistens nyhedsbrev, og dernæst generelt til diskussionen om analyse og strategi ift. ’østarbejdere’.

Mads Bruun Pedersen har læst rigtigt, når han antyder, at ’Stop hetzen mod østarbejderne’ er en satire. Den er forsøgt lagt så tæt som muligt op af originalformuleringerne, men hvor objektet ’de arbejdsløse’ er erstattet af ’østarbejderne’. Men når nu gennemgangen/gendrivelsen af satiren er så grundig, skal den da have et par ord med på vejen. For selvom en satire ikke skal tages faktuelt bogstaveligt (som f.eks. den med de 8-10 fagbureaukrater pr. underbetalt østarbejder) så har vi ikke lavet teksten bare for gas, men fordi vi vil pege på noget.

Hvad satiren sigter til
- Hvor stor en del af de ’østarbejdere’, der pt. er i Danmark, som betaler skat i Danmark, er ikke afgørende – faktum er, at mange migrantarbejdere lever og arbejder i det her land i kortere og længere perioder uden at få fuld adgang til ’fællesskabet’, også selvom de betaler skat. Det burde være en topprioritet for fagbevægelse og venstrefløj at bekæmpe enhver mekanisme, der installerer skel som dette internt i arbejderklassen.

- Ja, der er masser af fagforeningsaktivitet, der retter sig mod at organisere og skaffe overenskomstmæssige vilkår for ’østarbejdere’. Men forbeholdet i den gængse parole – at de kun er ’velkomne’ hvis de er på ’lige vilkår’, spænder efter vores mening ben for dette arbejde. Netop fordi forbeholdet rummer en påmindelse til migrantarbejdere om, at de allerede er og fortsat vil være her på ulige vilkår. Nemlig det grundlæggende ulige vilkår der hedder, at hvis de bliver fyret og ikke kan finde nyt arbejde eller at deres ansættelsesforhold erklæres ulovlige, kan de principielt udvises af Danmark. En udvisningstrussel som fagbevægelsen og Enhedslisten åbenbart med glæde vil assistere med, ved hjælp af f.eks. særlige ID-kort til arbejderne og ved at give politiet ressourcer til at patruljere arbejdspladserne.

- Mads Bruun tolker formuleringen i det omskrevne nyhedsbrev om at ’østarbejdere skal have rimelige vilkår på arbejdspladserne’, som om vi mener, det er noget, arbejdskøberen har ret til at definere indholdet af. Det må vi antage er polemisk fra hans side. Vi er naturligvis enige i, at det er en hån, når arbejdskøbere på det danske arbejdsmarked sammenligner med, hvad en polsk arbejder ville have tjent i Polen, ligesom det er en hån, når ’værtsfamilier’ legitimerer deres underbetaling af filippinske husarbejdere med, at lønnen i ’deres hjemland’ er endnu lavere. Hvor rimelige vilkår arbejdere i Danmark kan opnå, afhænger af kampvillighed og organiseringsgrad – men også af graden af solidaritet med dem, som har en ringere position at kæmpe fra.

- Ja, fagbevægelsen sætter spot på den grove udnyttelse, der foregår af ’østarbejdere’ og de vilkår der gør, at man ’vælger’ at arbejde for mindre end overenskomsten. Men fagbevægelsen vælger også ved enhver lejlighed at fremhæve at ’østarbejdere’ ”de facto fungerer usolidariske, hvis de ikke opbygger en egen organisering” (som Mads Bruun formulerer det). Man kunne fodre svin med de ’danske’ arbejdere, der de facto fungerer usolidarisk og som ikke kunne drømme om at indgå i faglig organisering på deres arbejdsplads, f.eks. fordi de ikke vil være upopulære hos chefen. Men i og med at de har dansk statsborgerskab, kan de som bekendt ikke udvises, selvom det kunne være friskt at høre fagbevægelsen foreslå det. Må vi foreslå parolen ”Løntrykkere hører hjemme i løntrykkerland”… Men så risikerer man ganske vist et sagsanlæg for plagiat.

- Med den åbenlyse forvrængning 8-10 fagbureaukrater pr. underbetalt ’østarbejder’ vil vi pege på, hvem der er i en position, hvor de har ret til at definere, hvad der er ’usolidarisk’ og ’på (u)lige vilkår’. Det er nemt at harpe over, hvor modvilligt ’østarbejdere’ lader sig organisere, hvis man sidder til en metal-løn eller mere med fuld pension og holder lobbymøder med regeringspartierne om, hvordan staten kan kontrollere arbejdsgivere OG ARBEJDSTAGERE (som vi igen minder om, at der faktisk står i den tekst, Enhedslisten fremhæver som en sejr).

- At fagbevægelsen har ladet nationalchauvinismen overskygge parolen om ’arbejdere i alle lande’, er løbet som en rød tråd gennem de sidste 150 år. Fra modstanden mod ’roepolakkerne’ over medvirken til 1970’ernes såkaldte ’indvandrerstop’ til dagens parole om ’velkomne – men…’.

- QueerKraft har ingen interesse i at håne ”de folk, som uge for uge drager rundt på byggepladser, opsøger arbejdspladserne, møder op i campingvognene, finder frem til de små opholdssteder i direktørvillaernes baghaver i Hellerup, hvor to-tre ’polakker’ er henvist til at bo efter en 10-12 timers arbejdsdag, for at komme i kontakt med de polske kolleger og få en overenskomst for dem på plads.” Vi mener derimod, at Enhedslistens ”finanslovs-sejr” og ”velkomne – men…”-attituden er en hån mod dette arbejde.

Systemoverskridende?

Allan Ahmad skriver, at ”et af de praktiske redskaber er at fagforeningerne får adgang til lønningslisterne”. Lad os antage, at fagbevægelsen rent faktisk får udleveret de lønningslister. Fordelen ved den indsigt svarer bare ikke på det problem, der ligger i, at for de ’udenlandske arbejdere’, der gerne vil beholde deres job – og det vil de fleste jo nok gerne – kommer et myndighedsdrevet kontroltiltag rettet specifik mod deres arbejdspladser til at betyde, at deres loyalitet i endnu højere grad rettes mod arbejdsgiveren frem for den danske fagbevægelse. Den del af diskussionen forholder Allan Ahmad sig ikke til.

Vi forstår grundlæggende ikke, hvad det gode gamle faglige krav om indsigt i regnskaberne laver ovre i ’udenlandsk arbejdskraft’-bunken. Hvorfor ikke udvide det til et krav om adgang til ikke blot lønningslister, men til hele regnskabet og for alle virksomheder i Danmark? Kravet om arbejdernes adgang til regnskaberne bliver stadig somme tider forsøgt fremført på danske arbejdspladser f.eks. i forbindelse med fyringsrunder. Det lykkes stort set aldrig – af gode grunde, for det ville forhindre arbejdskøberne i at stikke alle deres fede løgne om, at det skam også er hårde tider for dem. En samlet fagbevægelse bag et angreb på arbejdskøbernes ret til ’hemmelige’ regnskaber ville udfordre grundlæggende strukturer i kapitalismen. I stedet bliver fikseringen på ’udenlandske arbejdere’ et røgslør, der sikrer, at ethvert krav bliver afradikaliseret allerede inden det er blevet formuleret.

Vi har forstået

Endelig til et mere generelt svar på nogle af de kritikker, der dukker op flere steder i kommentarerne. Nemlig at:

A) vi ikke har sat os ind i Enhedslistens holdninger på området

B) vi ikke har forstået fagbevægelsens strategi ift. migrantarbejdere generelt og ’østarbejdere’ specifikt.

C1) hvis man er ’ideologisk anti-racist’ går man kapitalisternes ærinde C2) Hvis man er uenig i fagbevægelsens dominerende strategi, går man kapitalisternes ærinde/danner fælles front med storentreprenørerne i Pihl & Søn, NCC osv.

Sagen er, at vi har forstået både Enhedslistens holdning (forstået som den, der kommer til udtryk i ”finanslovssejren”, for der er jo forhåbentlig stadig en vis politisk kamp om analyse og strategi på spørgsmålet inden for Enhedslisten), og fagbevægelsens strategi (forstået som den, f.eks. Finn Sørensen giver udtryk for - for også i fagbevægelsen er der stadig kamp om strategien ift. migrantarbejdere). Vi har forstået, men vi er uenige.

Finn Sørensen skriver, at holdningen ”er ganske klar: Udenlandske arbejdere er velkomne her i landet, men det skal være på lige vilkår”. Ja, det er desværre lysende klart. Som sagt mener vi, at det er i dette ’velkomne – men’ at ondets rod ligger. Når man anerkender, understøtter og opererer efter det borgerlige nationalstatslige projekt om at dele arbejderklassen op i statsborgere og udlændinge, så har man solgt et grundlæggende element af klassesolidariteten – til kapitalisterne. Man understøtter en af arbejdskøbernes fremmeste muligheder for at presse en del af arbejderklassen til at acceptere dårligere vilkår, netop fordi de er underlagt særlige sanktioner, og er forment adgang til kollektive privilegier dér, hvor de tjener til føden.

Det er ”et liberalistisk projekt, at arbejderklassen skal rejse verden rundt for at trykke hinanden på prisen på lønnen” hævdes det. Til det kan man spørge: Hvis arbejderklassen ikke rejste verden rundt, ville kapitalen og arbejdspladserne så heller ikke gøre det, og så ville alt være godt? Det er da om noget verdensfjernt. Videre indvendes det, at ”Det er ikke frihed, at skulle rejse fra familie og venner, for at skaffe penge”. Nej, men det modsatte – ikke at kunne rejse for at skaffe penge til sig selv og sin familie – er det frihed?

Grundlæggende socialdemokratisk

Nationalstatslig kontrol er blevet til det redskab venstrefløjen griber ud efter i snart sagt enhver problematik. Og hvem, der står i ledtog med storkapitalen, kommer vel an på, hvem man betragter staten som et serviceorgan for. Statslig kontrol f.eks. i form af arbejdsmiljølovgivning er ganske vist en sten i skoen for kapitalismens frie spil, men arbejdsmiljølovens overholdelse er i mindre grad noget, man kan overlade til myndighedernes eget initiativ og i højere grad noget, der beror på styrkeforholdene på den enkelte arbejdsplads. Det er næppe noget tilfælde, at arbejdsmiljøet efter i årtier at være blevet støt forbedret, tilsvarende forværres i disse år, hvor både venstrefløj og fagbevægelse er i defensiven. Det er ikke loven, men styrkeforholdene, der har ændret sig. Spørgsmålet er, om nationalstaten egner sig som strategisk våben i antikapitalistisk øjemed. Eller om den snarere er en sovepude for en dansk venstrefløj, der – helt ud i sine mest ’radikale’ elementer – opfører sig grundlæggende socialdemokratisk.

Når vi på QueerKraft bliver beskyldt for at være ’ideologiske anti-racister’ må vi præcisere og sige ’politiske anti-racister’. Vi hader statsracismen ikke kun fordi den er væmmelig, men fordi den er et angreb på alle arbejdere, med og uden statsborgerskab. At tro man kan bekæmpe kapitalens globale herredømme ved at udstyre arbejderne med ID-kort og sende politi og SKAT på patrulje – det er sløseri, der skader os alle.


Kommentar af Allan Ahmad, 13. december 2011

Tak til QueerKrafts kommentar på kommenarene. Det blev lidt mere tydeligt for mig.

I forhold til indsigt i regnskaberne, synes at i har en god pointe:

“... at for de ’udenlandske arbejdere’, der gerne vil beholde deres job – og det vil de fleste jo nok gerne – kommer et myndighedsdrevet kontroltiltag rettet specifik mod deres arbejdspladser til at betyde, at deres loyalitet i endnu højere grad rettes mod arbejdsgiveren frem for den danske fagbevægelse.”

Der er stor sandsynlighed for det, I frygter. På den anden side, er der ikke noget af de her arbejdere, der bliver sendt hjem af nogen myndighed. Det har ingen myndighed ret til, på grund af EU regler (og tak for det).

Det som kan stoppe fagbevægelsens "Hetz" mod østarbejderne, er gennemsigtighed. At man ikke har en generelt mistanke om underbetalte østarbejdere, men derimod har konkrete sager på bestemte byggepladser/arbejdspladser. Man har som fagbevægelse ikke nogen myndighed til at straffe firmaerne. Det man kan gøre, er at arbejde konkret på organisering og information til den bestemte byggeplads med problemerne.

Jeg arbejder selv med et projekt om internationale IT-folk, og deres arbejdsvilkår. Selv på sådan noget "pæne kontor" arbejdspladser, er der virkelig væmmelig eksempler. Man aner ikke, hvad en arbejdsgiver kan finde på. Samtidig er der mange arbejdspladser, som har det fint og kører der ud af. Jeg synes, at det man mangler er mere kontrol på arbejdsgivernes behandling af deres medarbejdere. det er det eneste måde (synes jeg) man kan få problemerne til overflade, frem for at gætte sig til og gå udefra at de allesammen er nogen stakler og skal sendes hjem.

Jeg er også enig i, det I skriver "En samlet fagbevægelse bag et angreb på arbejdskøbernes ret til ’hemmelige’ regnskaber ville udfordre grundlæggende strukturer i kapitalismen."

Men igen: Man bliver nødt til at tage udfordringen konkret. ellers kommer vi aldrig i gang.

Jeg er meget uenig i jeres ’friheds’ tolkning. (Jeg kan igen blive beskyldt for alt mulig og alle de krige jeg har startet, for den her holdning). Jeg synes at jeres friheds begreb er en realitet kun for de ressourcestærke/venstreorienteret/projektmedarbejder som kan rejse verden rundt og elske med friheden. Den globale kapitalisme har godt fat i os allesammen og udnytter vores arbejdskraft, groft. Det er ikke noget som vi er uenig om, men vi er uenig i hvordan vi takler det. Jeg synes at vi skal strukturer kampen. Det kan godt være at jeg er blevet dovn og ikke tage fat i alle grundlægende problemer på en gang. Men jeg gider altså ikke at gentage alle de fejl, som venstrefløjen i Danmark har været igennem. Næste genration kan ende med at give op, fordi vi kom ikke til forandre noget, men holdt os til de store drømme, uden handling. Og handlingen kan nogen gang være paradoksalt, men vi må gøre det bedre næste gang. Så mit svar er: konkret, konkret, konkret, konkret, konkret, konkret.....................og det har ikke noget med nationalisme at gøre !!


Kommentar af morten, 13. december 2011

Jamen Allan, altså med al respekt og ingen krige: Det er da netop fattige mennesker, der i høj grad er nød til at tage andre steder hen for at tjene deres levebrød eller flygte.. queer-folkenes pointe er da ret simpel her, synes jeg - og har ikke spor med globale vandrende ressourcestærke venstreorienterde eller hvad det nu var at gøre.. og hvem har egentlig de dårligste kontrakter og hvem er derfor er i særlig høj risiko for at blive sendt hjem af Skats razziaer?

Men tak i øvrigt for at du bringe IT-folkene ind. Det er ikke kun på byggepladser at udenlansk arbejdskraft udnyttes


Kommentar af Allan Ahmad, 13. december 2011

Men Morten, det er de nødt til. Det har ikke noget med frihed for dem at gøre, som QueerKraft kalder det. Arbejdskraftens fribevægelighed er kun godt for virksomhedegerne. QueerKraft blander det sammen med personlig frihed. Personligfrihed eksistere kun for et priviligeret gruppe, som os i vesten. Hvis vi skal kæmpe for deres frihed, så skal vi sikre dem ordentlig vilkår!


Kommentar af Patrick Kristiansen, 13. december 2011

Kære QueerKraft-redaktion.

En dansk arbejder der underbyder overenskomsten eller nægter at lade sig organisere har alle dage været en skruebrækker og en nasserøv. At stille de samme krav til udenlandske kolleger, som fagbevægelsen i hele sin levetid har stillet til de danske, er ikke racisme. At vi står sammen i stedet for at underbyde hinanden er alfa og omega for sikring af arbejderklassens vilkår. Parolen om "velkommen, men..." er ikke noget nyt der er opfundet for at genere polske håndværkere, men er præcis det samme du ville have fået at vide hvis du var startet som svejser på B&W for 60 år siden.

Der er ingen der påstår at staten kan løse problemet med social dumping. Størstedelen af problemet handler om

1. organisering af arbejderne

2. kamp for tegning af overenskomster

3. sikring at overenskomsterne overholdes

På disse områder er staten kun til ringe hjælp og det kræver først og fremmest fodarbejde fra fagbevægelsens side.

Men udover den manglende organisering og overenskomster handler social dumping også om firmaer der svindler og laver grove lovovertrædelser. Det gælder overtrædelse af arbejdsmiljølovgivning, skattebedrageri og konkursrytteri. Over for disse firmaer der ernærer sig ved plat og svindel kan SKAT, politi og andre myndigheder spille en positiv rolle.

Det er helt i orden at der på venstrefløjen er en sund skepsis over for politiet. Efter den mængde knippelslag, fængslinger og overvågning de har udsat os for gennem årene ville alt andet være mærkeligt. Men her har vi faktisk et område hvor det er i arbejderklassens interesse at myndighederne bliver sat ind.

Og her er det kun rimeligt at både arbejdsgivere og arbejdere bliver udsat for kontrol. For hvis de udenlandske arbejdere overtræder arbejdsmiljøregler er de til fare for både dem selv og deres kolleger. Og hvis de er en del af skattevindel, fx via arme-og-ben-virksomheder, skal det også stoppes. Sådanne overtrædelser skaber et pres på arbejdsforholdene og det er i alle arbejderes interesse at reglerne på disse områder bliver overholdt. Staten kan bruges til at tage et par skridt i den rigtige retning, men skal ikke være hverken strategisk våben eller sovepude.

I forhold til jeres historieskrivning omkring arbejdsmiljø fortæller I kun halvdelen af historien. Den anden halvdel af historien er at Enhedslisten i halvfemserne fik en række lovgivningsmæssige forbedringer igennem som under VKO er blevet rullet tilbage. Det gælder ting som bedriftssundhedstjenesten, arbejdspladsvurderinger, antallet af arbejdsmiljørepræsentanter og bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det er direkte forkert når I påstår ” Det er ikke loven, men styrkeforholdene, der har ændret sig.” Det er begge dele der har ændret sig.

Kammeratlige hilsner

Patrick Kristiansen

PS: Jeg bryder mig ikke om at blive kaldt racist. Vi er kammerater, lad os diskutere som kammerater. Så pak venligst gode råd om hvordan Enhedslisten kan bevæge sig væk fra ”praktisk racisme” væk.


Kommentar af Ole , 13. december 2011

Jeg synes altså at Queerkraft-redaktionen har fat i den længste ende her (der kan vel godt være 2 ender som begge er lange?). Her tænker jeg ikke så meget på Finanslovsforslaget, som jeg ikke har sat mig nok ind i, men i pointen om at sætte fokus på spørgsmålet om ansvar, magtforhold og lighed/ulighed.

Der er nemlig noget ubehageligt og manipulerende ved sætningen "De er velkomne til at arbejde her, men så skal det være på lige vilkår". Det er en sætning, der ignorerer magtforhold og ulighed (og dermed egne privilegier), når den som oftest udtales for at pladsere ansvaret for de manglende "lige vilkår" på de dansk-pas-løse arbejdere selv.

Jeg er helt enig i, at vi skal have lige vilkår. Vi skal kæmpe for en verden, hvor alle har lige vilkår. Det er socialisme. Men at bebrejde dem, der ikke har lige vilkår, for deres manglende rettigheder og vilkår, og true dem fordi de ikke selv har skaffet sig lige vilkår, det er eddermame ikke socialisme.

Den lange ende, jeg mener Queerkraft-redaktionen har fat i, er altså den, hvor de pointerer, at udenlandske arbejdere jo faktisk IKKE er her på "lige vilkår" og at de sådån som systemet er skruet sammen idag, aldrig kan få lige vilkår uanset hvor meget de gerne ville. At kræve af dem at de skal arbejde på lige vilkår er altså at bebrejde ofrene for uligheden for deres egen ulighed, og at ignorere at der findes juridisk og strukturel ulighed. Det er kort og godt ikke særlig socialistisk. At ignorere strukturel ulighed og bebrejde individet for sin egen skæbne er vulgær liberalisme.

Hvis man virkelig mener det med, at arbejdere med ikke-dansk pas skal være velkomne til at arbejde i Danmark på lige vilkår med folk, der har dansk pas, jamen så må man jo kæmpe solidarisk for at de får lige vilkår.

De vilkår danske arbejdere har, som er med til at sikre nogenlunde arbejdsforhold, er jo dels - som Queerkraft-redaktionen allerede har nævnt - deres ret til at bo i Danmark uafhængigt af deres arbejdskontrakt. Danske arbejdere rissikerer ikke at blive deporteret hvis de mister sit arbejde, og har derfor en noget bedre mulighed for at sige "nej tak" til at arbejde under uanstændige forhold, end folk der rissikerer at miste ikke bare sit levebrød men også sin opholdstilladelse, hvis de strejker eller søger bedre vilkår. Hvis man mener det med "velkommen - men på lige vilkår" så må man vel kæmpe for at opholdstilladelse er uafhængig af arbejdskontrakt.

Men opholdsretten er ikke det eneste, som betyder at folk uden dansk pas aldrig kan få "lige vilkår" som folk med dansk pas. Nyankomne arbejdere har ikke samme adgang til dagpenge, kontanthjælp, ret til fravær og løn under sygdom, og et hav af andre sociale ydelser, som jo netop udgør det sikkerhedsnet, der gør at danske arbejdere har en nogenlunde "sikker" position hvorfra de kan forhandle løn og arbejdsvilkår. Disse ting er jo også med til at sørge for, at ikke-nationale arbejdere er nødt til at tage det arbejde de kan få, uanset hvor elendigt, for hvis de ikke har det arbejde, så har de ingenting.

Der er altså masser af ting man kan tage fat på, hvis man mener det der med, at der skal være lige vilkår for alle arbejdere i landet, uanset hvor længe de har været her. Der er masser af strukturelle ting man kan kæmpe for at få forandret - som fagbevægelse eller socialistisk parti - hvis man ønsker at alle skal have lige vilkår. At anklage dem, der ikke har lige vilkår, for at være skyld i sin egen ulighed, mens man overser sine egne privilegier, er hverken særligt solidarisk eller socialistisk. Det socialistiske fokus må da ligge på at skabe strukturelle ændringer så alle kan få lige vilkår! Det er ikke den enkelte arbejders individuelle ansvar at hun ikke har samme rettigheder som de, der er lidt mere priviligerede. Det er systemet der må ændres.

Dette ændrede fokus synes jeg er Queerkraft-redaktionens lange ende. Det fokus er vi eddermame nødt til at have med i analysen/debatten/lovforslagene/den faglige kamp.

(og så ved jeg som sagt ikke nok om finanslovsforslaget til at udtale mig om den del)


Kommentar af Neo, 13. december 2011

@Ole: Du laver en stråmand. Der er ingen der argumenterer for at uligheden er østarbejdernes ansvar.

De faglige organisationer, der arbejder med problematikken helt inde på livet - i al fald byggefagene - placerer entydigt ansvaret for underbetaling og elendige arbejdsvilkår på arbejdsgiverne og bygherrerne.

Dit indlæg bygger derfor på uvidenhed om de faktiske forhold - ikke kun i forhold til finansloven, men også de faglige organisationers og venstrefløjens praksis.

Derfor er kritikken, kære queerredaktion og ole, også temmelig virkelighedsfjern.


Kommentar af morten, 13. december 2011

@ Allan, du har så vidt jeg kan se det fuldstændigt misforstået hele pointen. Der står da ingen steder i teksten det du siger. Der står en masse om at en gruppe i forvejen sårbare arbejdere bliver gjort endnu mere sårbare. At forslaget også kan ramme arbejderne. Men da ingenting om at de i forvejen er særligt frie. Tværtimod at de har endnu mere ufri situation end arbejdere med opholdstillaldelse og derfor bliver ramt særligt hårdt af en kontrol, gør at de måske udvises.


Kommentar af Jakob Lindblom, 13. december 2011

Hej Ole

Jeg er ikke uenig i det, som du skriver, idet der er bestemt ikke lige muligheder for at sige nej til et job. At Queer-redaktionen, så kammer over med al den snak om racisme og nationalisme og bla bla er en anden sag.

Men det er nok nødvendigt alligevel at skille tingene lidt ad, Ole. Den virkelighed, som du er Q-kraft beskriver passer måske meget godt til "illegale" immigranter, som de ses primært i Sydeuropa, USA og andre steder, som lever med deportationsfaren. Men det er altså ikke det, som vi taler om her. Her taler vi om eksempelvis polakker, som ikke kan smides ud, så længe de er arbejdssøgende. Det er nok bare at være arbejdssøgende, man skal altså ikke have arbejde for at have lovligt ophold som EU-borger. Desuden er der udmærket adgang til an lang række offentlige ydelser jf. forordning 1408 og til tider endda af varig karakter (kan ikke huske dommens navn).

Endelig er polakker altså ikke på et eksistensminimum og døden nær, som hvis man snakker de i´mmigranter, som fx. kommer fra Afrika Syd for Sahara.

Med andre ord, så er der tale om folk, som kommer herop for at få en højere løn / fast arbejde ikke af direkte nød og slet slet ikke så prekært som andre immigrantgrupper. De kan vel nærmest sammenlignes med danske håndværkere, som drog til Tyskland i starten af halvfemserne og scorede kassen, arbejdede som bæster mange timer om dagen, nu de alligevel var væk hjemmefra osv.

Jeg er helt med på, at der naturligvis er levestandarder til forskel og at vi skal kigge på magtforhold. Men her er det mere et problem, at de er i lommen på mester, som har betalt rejsen, end statsmagten som sådan.

Hovedproblemet er iøvrigt også, at fagbevægelsen ikke kan løfte opgaven. De kan ikke tvinge sig ind på pladserne, men kan via myndighedskontrol få adgang til oplysninger gennem RUT-registret og først der har de så mulighed for at gå efter organiseringen for alvor.

Iøvrigt så synes jeg, at tråden her kammer lidt over med dæmonisering af myndigheder. Jamen, i min bog er skat, da en god institution, som sikrer at velfærden kan drives, mens den der arbejder sort, uanset om det er Flemming eller Piotr er et asocialt dumt svin.

Og så kan man iøvrigt vende den helt på hovedet og sige, at et id-kort til den polske arbejder også er en tryghed for polakken selv. Så ved han, at tingene er i orden, så ved han, at der er adgang til sociale ydelser efter forordning 1408 og så ved han, at han ikke bare kan strittes ud efter forgodtbefindende eller trues med det af den mester, som udnytter han groft og inderligt og måske bilder ham en masse lort ind om, hvor meget mesteren kan bestemme over ham.

Blot et indspark til, at alt ikke er sort-hvide kategorier...


Kommentar af realisten, 13. december 2011

bare lige så der ikke opstår urealistiske forestillinger om de åbne grænser inden for EU: Også folk, der har pas i et land inden for EU/EØS kan udvises, hvis de danske myndigheder vurderer, at vedkommende ikke har "reelle muligheder for at blive ansat" https://www.retsinformation.dk/Form... østarbejdere har heller ikke fulde sociale rettigheder i DK, og det gør jo altså ens afhængighed af job mere tvingende. prøv at spørge herberger og lignende i københavn hvor mange østeuropæere (og migranter fra resten af verden) i rimelig desperate situationer de møder hver dag. det lader til at lindblom tror, der ikke findes ’illegale immigranter’ i danmark. det gør der, en hel del - af indlysende årsager, da grænserne for ’legalt ophold’ er blevet støt indsnævret de sidste mange år.


Kommentar af Jakob Lindblom, 13. december 2011

@Realisten

Du kan jo altid forvaske det, som man siger. Men jo, der findes bestemt illegale immigranter her både østfra såvel som resten af verden. Jeg sagde vist ikke andet gjorde jeg?

Men der er i høj grad tale om to forskellige grupper, og ja, man kan blive udsat, hvis man reelt ikke vurderes at være i stand til at arbejde, hvilket kan ramme - og gør det - eksempelvis østeuropæiske hjemløse og romaer. Men det er jo ikke denne gruppe, som fagforeninger eller finanslovsforliget sigter at få organiseret. Det svarer til at sammenligne hjemløse og så lavtlønnede offentlige ansatte uanset, at de hedder Pernille og Pia.

Og nej, der er ikke fulde sociale rettigheder efter 1408, men dog ret vidtgående. Eksempelvis til børnepenge i hjemlandet osv. Så sæt dig ind i sagerne fremfor at løbe med halve vinde eller løbe med Q-krafts halve vinde og selvbestaltede smagsdommeri. Jeg synes faktisk ikke det er helt i orden og fatter iøvrigt ikke, hvad det har med queerpolitik at gøre...?

Alt godt!


Kommentar af Herbert, 13. december 2011

Jeg har sjældent set en debat der i den grad flyder over med beskyldninger om "at man ikke har sat sig ordentlig ind i sagerne" - åbenbart også uden at man behøver sige andet end netop dét som argument. Eventuelt kan det varieres med "I er ude af trit med virkeligheden". Er det mon fordi det er så ufatteligt svært at håndtere at man fra queerpolitisk hold blander sig i noget der anses for "alment" og for at ejes af dem der selv synes de er "de rigtige faglige"? Hvorimod alle og enhver pr. definition anses for at måtte mene hvad som helst, når det gælder køn og seksualitet? Jakob Lindbloms seneste indlæg er et særligt grelt eksempel, men det går igennem debatten som en rød tråd blandt langt de fleste, der angriber queerredaktionens kommentar, og fortsætter helt i uanfægtet af at forfatterne tilsyneladende er udmærket orientede. Uden heller at være en stor beundrer af chador-shila’s debatstil, må jeg sige at der er en pointe i at påpege en patriarkalsk tone. Tak til artiklens forfattere og Allan Ahmad for rent faktisk at prøve at diskutere.


Kommentar af frank, 14. december 2011

er totalt enig med herbert - kom dog ind i kampen i stedet for bare at sige, at andre ikke ved hvad de snakker om, bare fordi de er uenige.

ole laver ikke nogen stråmand, han forklarer et simpelt faktum: Hvis fagbevægelsen og venstrefløjen i øvrigt mener det med ’lige vilkår’ alvorligt må de aktivt arbejde for, at migranters ophold ikke er afhængige af jobsituation, og at migranter har adgang til et socialt sikkerhedsnet, så man ikke er tvunget til at acceptere hvad som helst fra en arbejdsgiver. Om man så samtidig skal lave blokader af ikke-overenskomstdækkede arbejdspladser på den måde man gør idag, ved jeg ikke, det kan måske være fint nok (i hvert fald hvis det er uden kanonslag og i samarbejde med de udenlandske arbejdere, som er på pladsen)

Og så er der en kronik i Politiken i dag, som illustrerer, hvorfor Lindblom er ret afkoblet fra virkeligheden, når han mener, at ’udsatte’ som f.eks. hjemløse og illegale og så de migranter, som fagbevægelsen prøver at organsiere er to vidt forskellige grupper:

http://politiken.dk/debat/kroniker/...

man kan jo godt f.eks. komme til danmark med en kontrakt, miste sit arbejde, lede efter nyt, ikke finde noget, blive hjemløs, finde småjobs, måske skaffe sig bolig igen, blive fyret, hjemløs igen, overnatte et sted, hvor politiet finder en, og derpå blive udvist med indrejseforbud, fordi man er til fare for den offentlige orden eller et eller andet latterligt. I øvrigt er der faktisk en del ydelser, som migranter har ret til, men bliver nægtet, og der skal en del til, før myndighederne har juridisk ret til at smide EU/EØS borgere ud, men de gør det alligevel. man kan godt stene lidt over, hvorfor fagbevægelsen (og enhedslisten) ikke i stedet laver en kampagne, der bare hedder "lige vilkår" og kæmper for, at migranter faktisk får det... så ville der måske også være (endnu) flere ’udenlandske arbejdere’, der begyndte at opfatte fagbevægelsen som en allieret?


Kommentar af Jakob Lindblom, 14. december 2011

@Frank og Herbert

Jeg er da ked af, hvis I synes, at jeg skriver så grelt. Prøv at læse især mit første, men altså også mit andet indlæg og sæt det ind i den kontekst, som artiklen handler om. Nemlig dem som har et arbejde, hvor de udnyttes til lave lønninger og dermed undergraver det system og de lønninger, som det har taget 100 år at tilkæmpe sig. Her snakker vi i første omgang ikke om de hjemløse, selvom jeg efter at have læst kronikken, som Frank linker til og iøvrigt med sund fornuft, selvfølgeligt må anerkende, at der kan ske glidning mellem grupperne lige som der gør på arbejdsmarkedet iøvrigt - om end givetvis mere her.

Lad mig starte med sidstnævnte gruppe. Så er det selvfølgeligt en skandale den måde, som udlændinge forhindres i at få hjælp på diverse varmestuer. Ingen tvivl om det!

Men hvad er det så de kirkelige i kronikken skriver? Jo, de efterspørger jo offentlig indgriben. Først og fremmest sociale tilbud, men kunne det tænkes at det, som jeg skrev i første indlæg var rigtigt? Kunne det tænkes, at ID-kort og bedre kontrol af plattenslagervirksomheder rent faktisk kunne hjælpe disse mennesker. For det første ved at forhindre den grelle udbytning, og for det andet ved at give dem en indgang til systemet, hvor de kan få hjælp og oplysninger om deres rettigheder, som de kirkelige efterspørger?

Det er verdens nemmeste ting, hvis man er uenig at skyde på modstanderen og hævde, at de kører urent trav i debatten ved at beskylde andre for ikke at sætte sig ind i debatten. Men I gør det jo selv! I forholder jer ikke til substansen i det, som jeg og andre skriver, men går istedet efter manden!

Derudover anerkender jeg jo, at Ole har ret og at vi netop skal indtænke de magtstrukturer og uligheder, som vitterligt er. men også med den tilføjelse, at dem, som dette sigter mod at hjælpe er dem, som netop ikke er havnet i den prekære situation, foruden fagbevægelse, arbejdstilsynet, Skats kontrol med plattenslagere osv. osv.

Og ja, jeg tager gerne kritikken på mig al den stund, at jeg også var irriteret på Queerredaktionen og nogle af kommentarerne. Jeg synes faktisk, at det er en overdrivelse at snakke om hetz på østeuropæere, at beskylde Enhedslisten for dette og for at tillægge dem skylden for deres situation selv, hvilket NEO udmærket modsvarer iøvrigt. Det irriterer mig, ligesom jeg synes, at der i tidligere kommentarer / artikler har ligget en moralsk tone om, at man er racist, hvis ikke man lige deler Queerkrafts analyse af tingene. Fx. i forhold til kritik af homofobi i andre dele af verden. Men lad det ligge, det er et sidespring, om end det forklarer irritationen og beskriver den moraliserende tendens, som jeg også kan læse ud af ovenstående artikel.

Dybest set, så tror jeg, at der er to uenigheder / forskelle her.

For det første om, hvorvidt man anser social dumping som det største problem og er villig til at gøre noget ved, eller om det derimod er en ideologisk betinget (og på mange måder sund) antiracisme, hvor frygten for at italesætte skel gør, at man ikke anerkender de problemer, som arbejdstagere står i hver dag med løntrykkeri for majoritetsgruppen og heftig(ere) udbytning for minoritetsgruppen. For overhovedet at tale om disse problemer, så kommer der jo en skelnen mellem grupperne, som jeg oplever som en noget, der fra Queerkrafts side forveksles med hetz.

For det andet selve synet på staten, muyndigheder og kontrol, hvor Queerkraft ser faren alene og ikke mulighederne. Kort sagt, så er jeg selvfølgelig enig i at statsmagten er systembevarende, den er også repressiv og til tider direkte racistisk. Men den er meget mere end det! Det er også Skat til velfærd, arbejdsmiljøvaretagelse osv. osv. som er i spil her.

Og så handler det jo dybest set om, at vinde magten om staten - lave revolutionen på den lange bane, men også på den korte at styrke det gode og de funktioner, som vi kan lide.

Og her tror jeg altså, at en indgang til myndigheder for disse grupper er et gode. Og jeg tror i særdeleshed, at det modsatte, at lade det foregår uden myndighedskontrol, i det skjulte, som vil værre resulatetet, hvis Queerkrafts tilgang skal følges helt ud, og som vi har set de sidste 10 år virkeligt ikke hjælper nogen, men alene fortsætter derouten og forstærker netop de tendenser, som de kirkelige organisationer advarer mod i kronikken.

Så jeres kritik rammer også jer selv. Forhold jer til det, som vi skriver. Uanset at jeg indrømmer, at min irritation skinnede igennem, så har jeg faktisk forsøgt at forholde mig sobert til Queerkrafts og Oles indlæg og påpege, at 1) der er forskel på socialt udsatte immigranter og målgruppen her, og så 2) at det kan være, at offentlighed og myndighedsmedvirken ikke nødvendigvis er til gruppens skade, hvilket jeg iøvrigt finder belæg for i kronikken også.


Kommentar af Neo, 14. december 2011

@Frank: Velkommen til afmagten. Du foreslår at de faglige organisationer skal holde op med at kæmpe for lige arbejdsvilkår og i stedet stille krav til social- og flygtningepolitikken. Det skal nok sætte fagbevægelsen ud på et sidespor.

Jeg synes byggefagenes fagforeninger har meget bedre fat i problematikken ved at arbejde for organisering af de udenlandske arbejdere og sikre overenskomster på alle arbejdspladser, dækkende både danske og udenlandske arbejdere. At kalde det racisme og forsvar for strukturel ulighed går over min forstand. Og det giver ikke ligefrem stor lyst til at diskutere seriøst.


Kommentar af Jakob Lindblom, 14. december 2011

@Frank og Neo. Enig med Neo i, at det ikke er fagbevægelsens opgave at lave asyl og socialpolitik som fagbevægelse, men tillad alligevel en lille historisk pointe, idet man jo netop tidligere har gjort dette. Ikke som fagbevægelse, men som en del af arbejderbevægelsen, hvor man havde arbejderpartierne til den del og fagbevægelsen til det med lige vilkår og løn.

Problemet er jo, at der i dag ikke er noget stort arbejderparti og at sosserne i den grad har forladt denne position til fordel for en nyliberal og i bedste fald systembevarende position.

Så enig med Neo i, at det ikke er fagbevægelsens rolle, men med den tilføjelse, at det kunne være rart igen at få en bredere arbejderbevægelse med større arbejderpartier, som kan løfte denne opgave. I dag står EL desværre alene og kan næppe kaldes større i et historisk perspektiv.


Kommentar af Knud, 14. december 2011

Kære Queer-kraft redaktion

Det var dog ganske usædvanlige klamme beskyldninger I fyrer løs til højre og venstre - med støtte fra Ole, Herbert, Frank og Co. Såfremt man slås for lige vilkår og mod løndumping og systematisk undergravelse af arbejdsvilkår, så er man ’praktisk racist’. Altså helt ærligt ... det er vist hvad man må kalde for en ’patriarkalsk debatform’. Og jo. Queerteoretikere med lange videregående uddannelser kan skam opføre sig ligeså patriarkalsk som alle andre debattører i dette land. Men jeg kan jo svare i samme tone, som jeres indlæg.

For at sige det helt ærligt. Jeg mener ikke i specielt er ’anti-racister’ i jeres indlæg (ej heller det modsatte dog), jeg mener blot i er ekstremt demagogiske grænsende til det direkte perfide. En afspejling af at de færreste af jer beskæftiger sig med at forsvare almindelige menneskers løn- og arbejdsvilkår eller i det hele foretage jer noget fordelingspolitisk. For nu at bevæge mig ned på det niveau i har i selv har slået an. Ja en af jer er jordemoder, men resten af jer sidder jo med lange videregående uddannelser og tilmed flere ph.d.-grader mig bekendt og ingen af jer tilhører nogle af de grupper på arbejdsmarkedet, hvis arbejdsvilkår bliver truet af løndumping og undergravning af arbejdsvilkår gennem arbejdsgiveres importertering af underbetalt arbejdskraft. Det nærmeste i kommer de grupper er nok det rengøringspersonale, der gør rent tidligt om morgenen på flere af de universiteter, hvor I gennem tiderne har haft jeres gang.

De hjemløse østeuropæere (som Frank så senere linker til en kronik om) er jo iøvrigt netop ikke eksempelvis tilrejsende håndværkere - nemlig det der står i centrum for denne debat og for fagbevægelsens virke omkring løndumping og undergravning af arbejdsvilkår i det hele taget - der jo som regel som netop blot kommer og arbejder, for så at tage hjem igen til EU-landet Polen og huset, bilen og lillemor (det er oftest mænd og polen er et stærkt konservativ land med stærkt konservative familiemønstre ikke mindst blandt den polske arbejderklasse - bare inden jeg skal skydes alt muligt mærkeligt i skoene). Nogenlunde det samme, som når jyske håndværkere underbyder københavnske, danske underbyder svenske (som tilfældet mig bekendt var i 1960’erne) osv. Og her skal man netop have en fagbevægelse som træder ind og siger stop.

De argumenter i fyrer frem i mod kampen mod arbejdere, der underbyder de fælles overenskomster, kan jo tilmed med lige så god ret fyres af som et forsvar for eksempelvis uorganiseredes skruebrækkeri, hvor mennesker jo netop som regel i forbindelse med konflikter underbyder andre menneskers løn og arbejdsvilkår, næppe fordi de er ’onde mennesker’, men snarere fordi de har brug for pengene eller for at komme ind på arbejdsmarkedet. Her skrider de onde racistiske fagforeninger jo også ind med bål og brand og blokader, men den slags skal man åbenbart holde op med.

Men for dem der måtte være lidt forvirrende af denne debat, så er her et lille link om, hvad det er ’den racistiske og nationalchauvenistiske’ osv. fagbevægelse og venstrefløj egentlig gør i denne sag: http://modkraft.dk/sektion/fagligt/... (og hvor kan det dog falde de onde faglige aktivister ind at sikre en højere løn til de tilrejsende medarbejdere)


Kommentar af Neo, 14. december 2011

@Jakob: Jeg synes da, det vil være fedt hvis fagbevægelsen (og arbejderpartierne) stiller krav til social- og asylpolitik. Jeg tror blot ikke det er der, fagbevægelsen har størst indflydelse - fagbevægelsens krav vil her blot have ønskekarakter. Men sikringen af overenskomster og organisering, det er kerneområder og magtbase for fagbevægelsen - og derfor omdrejningspunkt for regulær ligestilling (på arbejdsmarkedet).


Kommentar af Jakob Lindblom, 14. december 2011

Fair nok Neo. For min skyld kan fagbevægelsen rejse krav om alt muligt og skal i højere grad beskæftige sig med deres medlemmers helhedssituation, så de skal ikke have skænd, hvis de rejste socialpolitiske krav eller for asyl. Men det er bare ikke det, som de er sat i verden for. Kald det kerneopgaver eller ej. Jeg tror ikke, at vi er uenige og ville egentligt blot pege på, at det ben, som historisk har haft den opgave er ambuteret, nemlig partierne.


Kommentar af Thomas, 16. december 2011

Hvis man nu oplever polske og litauiske arbejdere grine over deres hagekors (både dem de tegner på væggen og deres tatoveringer) hvordan skal man så reagere på det, når ens makker hedder Muhammed? Hvordan går man ind i den her debat, med alle disse løgnagtige påstande fra redaktionens side? Hvorfor påstår man, at de kommer her for at bygge en ny tilværelse op? Det gør de ikke, og det må de i øvrigt heller ikke for EU. De kommer her på korttidskontrakter, som indebærer, at de ikke skal betale skat her. Hvis de vil rejse hertil for at blive her, skal de komme og søge arbejde individuelt. Ikke som en del af et firma. Sådan er lovgivningen. Det er to forskellige ordninger, som man søger om på to forskellige måder af to omgange.

Hvis man gad sætte sig ind i reglerne og de faktiske forhold, ville det stå klart - og det ville dermed også stå klart, hvorfor ideen om at få den enkelte øst-arbejder ind i fagforeningen oftest er perspektivløst. I næste uge er han måske i Finland eller Tyskland. Og han er i hvert fald ikke her. For så skal der betales dansk skat af den løn, som lige er blevet afregnet derhjemme, og betalt skat af der. Og derfor er de tiltag, som kom igennem i den nye finanslov nødvendige. Ikke geniale. Ikke perfekte. Ikke revolutionerende. Men ganske almindeligt nødvendige, hvis der skal rådes bod på de værste slagsider af EUs indre marked.

Det hele rodes rundt i den her blog. Men det er jo nok netop pointen for redaktionens liberalister. Det eneste tiltag, som den nys indgåede finanslov indeholdt for den 40-årige nettoskatteydende arbejdende mand skal der selvfølgelig kastes grams på. Det skal søreme ikke gentages.

986 millioner til de Phd-studerende skal endelig ikke sættes ind i en magt-analyse eller afvejes overfor de 65 millioner til arbejderklassen. Eller måske afvejes overfor den der varme seng til de udenlandske hjemløse, som de facto nu er lukket, og hvor den nye regering med det radikale venstre som kassemestre lader en ubrugt pose penge illudere at problemet er løst. For en sand femme-fascist er den arbejdende mand selvfølgelig problemet.


Kommentar af , 17. december 2011

http://avisen.dk/skat-pudser-hunde-...

Hvad vil Finn Sørensen gøre ved det her - udover at udtale at det er i overkanten?


Kommentar af Jakob Krogh, 17. december 2011

Tak for en god artikel og som er en god start på en nødvendig debat, som helt tydeligt ikke er slut. .


Kommentar af Mads Bruun Pedersen, 18. december 2011

Til belysning af de forhold, som idag hersker på byggepladser - og også mange andre steder - her i landet for udenlandske arbejdere, er her en artikel, som tegner situationens udfordringer op:

En tommelfinger i skæremaskinen

Den står i Socialpolitisk Forenings tidsskrift, Social Politik nr. 2-2011, side 13 og er af formanden for Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen.

http://socialpolitisk-forening.dk/w...


Kommentar af , 18. december 2011

Her praler SKAT af hvordan de bruger politi og politihunde til at jage udlandske arbejdere:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=19...


Kommentar af Mads Bruun Pedersen, 18. december 2011

@ anonym: SKAT gør en indsats for at sikre, at der betales til fælleskassen, at den arbejdsgiver, der omtales i SKATs meddelelse, gør, hvad han skal i forhold til myndighederne - det er der vel ikke noget fordækt i?

Sagen er, der er mange eksempler på ikke bare skummel ’regelomgåelse’, men også direkte menneskeudnyttelse og kriminalitet, afpresning, trusler mod de ansatte osv. (se Anders Olesens artikel i Social Politik nævnt i indlægget ovenfor).

At det over for den type udbytning er nødvendigt, at myndighederne - omsider, for det er ikke blevet til nær nok under den borgerlige regering! - gør en indsats for at bekæmpe snyd, svindel og hensynsløs udnyttelse af de ansatte udenlandske kolleger, er indlysende.

Når SKAT møder op med politiet, er det ret beset, fordi arbejdsgiveren er ligeglad med sine ansatte og sine forpligtelser. SKAT gør, hvad de skal og forhåbentlig i endnu større omfang, efter aftalen med RSF-regeringen og Enhedslisten om en øget indsats for at bekæmpe social dumping.

Og hvis en aktion som denne gør, at andre arbejdsgivere bliver mindre tilbøjeligt til at omgå regler og snyde de ansatte, er det fint og et lille bidrag til at tøjle den uhæmmede markedskapitalisme.


Kommentar af , 18. december 2011

@ Mads Bruun: Hvorfor er det nødvendigt at jage de ansatte og ikke arbejdsgiverne med hunde?


Kommentar af Niels, 18. december 2011

@anonym, hvis de ansatte ikke betaler Skat, så er de også nogle asociale dumme svin, som en skrev ovenfor. Man kan spørge dig, om du synes, at det er i orden at stjæle fra fællesskabet uanset om det er velfærdssamfundet eller fælleskassen i Kollektivet, ungeren, whatever?

At dømme sort arbejdende håndværkere gør jo også, at arbejdsgiveren ikke så nemt kan udnytte dem til at lade sig arbejde sort. Det er arbejderen og ikke arbejdsgiveren, som har ansvaret for skattebetaling, og at fange kriminelle, som stikker af er nok nemmere med hunde end uden. Sådan er det, og det er pisse ligegyldigt om det er danskere eller udlændinge. Hævder man andet, så er man sgu da racist med modsat fortegn.


Kommentar af arbejder, 18. december 2011

For helvede hvor I snakker uden om.. Det er bare cool at jage arbejdere med hunde? De er nogle asociale skiderikker? Undskyld, tror I at flertallet af de arbejdere vi taler om opnår fulde sociale rettigheder ved at betale skat? Det gør de ikke, og det gør arbejdere på korttidskontrakter med dansk opholdstilladelse heller ikke af at betale skat i i fx andre nordiske land. Betingelserne er i mange tilfælder (og ja det er et meget sammensat felt, det vi snakker om): Betal skat - men uden rettigheder. Det er desværre et faktum som mange sæsonarbejdere lever under.

Og excuse me: skal strategien være at lære de baltiske arbejdere at holde op med at være nazister ved at jage dem med politihunde?

Der er jo for pokker ingen her i debatten der siger at social dumping ikke er at problem. Ikke er et kæmpe problem, for både danske og udenlandske arbejdere, det er alle jo enige om. Men der bliver stillet kraftigt spørgsmål tegn ved om SKAT og politi og kontrol af arbejderne er løsningen. De seneste links om hvordan skat og polti håndterer dette tyder sgu ærlig talt på at det ikke er løsningen. Og så er jeg faktisk skide lige glad om dem der har startet med at åbne sagen har nok så mange phd-grader og måske er lidt for løse med hvem de kalder racister. For hvad angår dette tiltag, tyder alt desværre på at de har en pointe. Spørgsmålet er lige nu: Hvad vil enhedslisten gøre for at få dette kontroltiltag under bedre kontrol, for det her går sgu da ikke.


Kommentar af Rasmus B., 18. december 2011

Hvis man skulle være i tvivl om hvad Enhedslisten mener om brug af politihunde kan man besøge følgende hjemmeside: http://enhedslisten.dk/artikel/man-...


Kommentar af arbejder, 18. december 2011

@ Rasmus B: det er allerede hvad Finn S siger i artiklen i linket længere oppe - heldigvis og i modsætning til adskillige af hans støtter her i debatten. Og det er fedt. Men hvad konkret vil Finn S og Enhedslisten gøre? Det mangler! Det er ikke nok at sige stærkere samarbejde med fagbevægelsen. Hvordan? Hvordan skal dette blive til noget kun er rettet mod arbejdsgivere - desværre åbenbart modsat hvad jeres egen lovtekst siger? For det får I sgu ingen sure miner over herfra.


Kommentar af Allan Ahmad, 18. december 2011

Jeg synes at det er fuldstædig sindsygt at bruge politihund i jagt på østarbejdere. Det er meget relevant at spørge om de bruger de samme metoder for at jage arbejdsgivernes snyd med skat. Jeg er sikker på at det drejer sig om meget større sum af penge, hvor de rige/pæne mennesker snyder fællesskabet for.

Men den historie gør QueerKraft artiklen mere rigtig. QeerKraft har ikke en gang formået at skud tæt på.


Kommentar af , 18. december 2011

Jo, AA den historie gør queerkraft artikle skræmmende aktuel. Enhedsliste har lige fejret netop at den slags bliver der mere af med nye finanslov. Tillykke. Man skulle gå efter arbejdsgivere kun. Det er pointet.


Kommentar af Allan Ahmad, 18. december 2011

@Anonym (Jeg er virkelig træt af at folk kan bare holde sig anonym. Det bliver meget svært at forholde sig til jeres kommentar. lidt dårlig stil. any way) Nej. Det er en administrativ beslutning, man vil anvende i skat/politi. Det har intet med det politiske beslutning at gøre, med finansloven. finansloven er ikke trådt i kraft. pengene bliver afsat, først fra 1. januar 2012. Men politisk kan man stoppe den administrativ beslutning, som nu Enhedslisten gør.

"Enhedslisten har lige fejret netop at den slags bliver mere af med nye finanslov" You wish !! Så bliver de hele meget dejligt sort/hvidt og så kan vi beskæftige os med masser af politisk skænderi (ikke debat). Det er jo sådan set, mange små grupperingers eksistensberettigelse. Enhedslisten har sin politik, solidt placeret i den revolutionær arbejderklasse. BOM !


Kommentar af Bevidst anonym på nettet, 18. december 2011

Kære Allan

Det giver altså slet ikke mening hvad du siger: Eksemplet med SKATs brug af politihunde, viser jo netop hvor farlig en kurs det er Enhedslisten slår ind på. Jeg synes du er meget uklar i det du skriver om administration, men politisk har man selvfølgelig et ansvar for at de administrative løsninger som ens politiske tiltag resulterer i IKKE involverer brug af politihunde eller jagt på arbejdere istedet for arbejdsgivere. Har man ikke redskaber - eller har man ikke politisk magt til at skaffe sig sådanne redskaber, så skal man slet ikke begynde at bruge SKAT og politi som politiske redskaber. Det er en alt for farlig leg. Det er på ingen måde godtgjort af nogen af jer der forsvarer enhedslistens tiltag, hvordan dette skal undgå at blive en jagt på arbejderne med eller uden politihunde. Den seneste historie med SKAT er et meget skræmmende eksempel på hvad der sker og hvordan det fortsat kan komme til at gå. Det synes din partikammerat Finn Sørensen jo også selv. Hvordan er det så I vil forhindre at dette samme gentager sig med jeres tiltag og de 65 mio.? Hvad er det der gør at det bliver anderledes? Den lovtekst I er med til at vedtage nævner jo netop også arbejdere som dem der skal kontroleres. Hvorfor gør den egentlig det? Og hvordan skal det foregå? Og helt konkret: hvordan undgå politihundene? Det kan da sagtens være at I har løsninger, men så kom dog med dem.

ps: ja jeg er anonym også her, ligesom mange andre i debatten, både dem der er for eller imod/skeptiske overfor jeres tiltag. Og det er altså betingelserne for debat i et netforum, hvor rigtigt mange højrefløjsidioter kigger med. Men eftersom der ingen perfide angreb er på din person, men kun en anfægtelse af dine synspunkter, så kan jeg ikke se at der er noget problem i det. Sådan er vilkåret på nettet, og jeg synes du skal forholde dig til dette alligevel.


Kommentar af Jakob, 18. december 2011

Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at ingen forholder sig til spørgsmålet om, at østarbejdere måske havde gavn af en myndighedsindgang. Måske kunne frigøre sig fra en mester, som lyver og bedrager og hævder, at de vil ryge på røv og albuer hjem, hvis ikke de gør, som han siger. Som, når Skat kommer, ikke skal føle sig kriminelle, men kan tage ID-kortet op af lommen og sige, se, her er der ordnede forhold.

Nu har jeg spurgt nogen gange, og ikke én svarer. Helt ærlig jer, diverse anonyme m.fl. Tror I selv, at østarbejderne har bedst af at fortsætte i en ikke-registreret juridisk gråzone uden ID-kort, som I foreslår, hvor mester kan gøre efter forgodbefindende og spille på frygten for myndighederne. Eller tror I omvendt at det kan hjælpe at få oplysninger og kan dokumentere sine forhold overfor myndigheder, som listens forslag lægger op til?

Jakob

PS: Nej jeg støtter ikke politihunde, men er faktisk enig med Byggefagene og flere andre i, at socialbedragere og skruebrækkere er nasserøve uanset, om de hedder Piotr eller Flemming. Men det vil folk vist heller ikke svare på - ærgerligt nok!


Kommentar af Bevidst anonym på nettet, 18. december 2011

@ Jakob

Jeg kan ikke se nogen her i tråden, der alene går under navnet Jakob, så du bruger åbenbart lidt forskellige navne her, men jeg vil da gerne svare på dit spørgsmål:

Om "østarbejdere måske havde gavn af en myndighedsindgang"? Ja, det er da muligt, men det kommer naturligvis an på hvordan den foregår. Blandt andet om de netop ryger "på røv og albuer hjem" når skat kommer eller ej. Hvad med om du eller listen forklarede os andre hvordan det her skal fungere, så det netop kommer arbejderne til gode og ikke bare giver mesters skæmmekampagner endnu mere slagkraft. Det er sådan set bare det vi mangler for at afgøre om der er noget i denne sag eller ej - og det mangler i skræmmende høj grad stadig efter over 40 debatindlæg.


Kommentar af Allan Ahmad, 19. december 2011

Kære anonym bruger.

Jeg respektere din behov for at være anonym på nettet. Jeg fortaler dig bare ærligt, at det er irriterende for mig at debattere politisk med anonyme folk. Måske er du en fra PET, der vil fortsætte med at debatere irriterende og få en dum udtalelse ud af mig i det sidste ende. Og at du er ikke intreseret i en debat i virkeligheden. Se: det gå begge veje.

Men jeg satser tilfældigt på at du mener, det du skriver. Og det du skriver er noget meget universial bedrevidende om alle emner. Nemlig at vaske hænder og ikke forholde sig til de konkrete forklaringer man få. (knud, Neo, Jakob odv.) Du gætter på den værst tænkelig situation, som det kan overhovedet lade sig gøre. Som jeg forstå dig, så kører markedskrafter de hele meget fint. De skal bare bekæmpes med noget brosten (når man gider), så er den dybe politiske arbejde gjort. Jeg tror ikke på din anarkistiske verden, hvor alt er frit. Jeg tror på at vi skal knokle for at formindske kapitaliseres ondskab. Det sker bl.a. ved at der er adgang for de fagligorganisationer til arbejdspladserne. Gu’ skal der være kontrol på arbejdspladserne. Og Gu’ skal der være kontrol med politiet og skats arbejde. Men det kan man kun, hvis man vil gøre noget ved problemstillingerme.

oh.. det er så farlig vej med at Enhedslisten har noget sku’ have sagt!

Jeg synes at du gætter ret meget på hvordan fremtiden ser ud. Og skriver det som faktum i debatten. Hvordan kan du ved alle de ting om hvordan de 65. Mio. bliver brugt?

Det er meget sent og jeg skriver på min mobil. Lidt træt i hovdet og lidt frostreret over debatten. Håber ikke at jeg har sagt noget, som PET kan bruge imod mig.


Kommentar af Jakob Lindblom, 19. december 2011

@Anonym, det er korrekt at jakob ovenfor er mig, Jakob Lindblom. Det skal siges, at jeg før har set nogen skrive kun som Jakob, hvor det ikke har været mig, så jo, jeg skal nok huske efternavnet også fremover, så misforståelser ikke opstår.

Ang. dit svar, så mangler vi jo stadig at se, hvordan det konkret udmøntes med ID-kort osv. men samfundet i dag er så gennemreguleret og man skal bruge cpr for at kunne få en lang række ydelser. Konkret tror jeg, at det at østarbejdere bliver registreret sikrer, at 1) firmaerne også kommer i RUT-registret, så fagbevægelsen kan finde dem, hvilket er en sikkerhed mod de mestre, som holder folk fast ved hjælp af trusler og msiinformation og 2) at østarbejderne får en myndighedsadgang, hvor de fx. kan få information om de sociale ydelser, som de har ret til. Kan henvende sig med løntilgodehavender og blive anvist til fagforeninger og i det hele taget opnå en markant større tryghed ved at vide, at tingene er tjekket og i orden. Netop så de ikke behøver at flygte, som en mester måske har fortalt dem, at de skal osv.

I min verden er virkeligheden den, at alt (næsten) sejler, og at disse folk går for lud og koldt vand rundt omkring. Det er altså ikke ønskeligt at fortsætte status quo, som nemt bliver resultatet, hvis man skal følge Queerkrafts redaktion. For hvilke redskaber skal man så bruge, og hvor ligger trygheden i fortsat at have et løst (prekært) og i nogle tilfælde hemmeligt forhold til arbejdsmarkedet?


Kommentar af Bevidst anonym på nettet, 19. december 2011

@Allan, fair nok ang. din bekymring om nettet, men ellers synes jeg du er useriøs i din måde at svare på. Det overrasker mig faktisk en del at en kandidat jeg har været med til at stemme ind, er så underlødig. Jeg er til din orientering ikke anarkist og istedet for at bruge dit debatindlæg på at svine mig til skulle du hellere prøve at svare på et konkret politisk spørgsmål. Det bør du som politiker være istand til.

@ Jakob Lindblom: Modsat hvad Allan skriver giver det sådan set meget god mening hvad du skriver. Og du skal have tak for at du prøver. Det burde nogle af dine kammerater som har været med til at lave tiltaget også gøre, her eller andet steds, men det kan jo være det kommer. Men: Jeg synes også at der er meget du går uden om. Jeg savner bud på hvordan fagbevægelsen konkret skal indgå i samarbejdet med skat og politi og på hvordan dette skal spille sammen med arbejdet med organisering - gode argumenter for at det ikke gør organisering endnu sværere - og så mangler spørgsmålet om hvilke rettigheder mange af de berørte grupper overhoved vil have adgang til. Som du stiller det op nu, virker tiltaget ikke særligt frugtbart. Ja firmaerne skal registreres, det er da en god ide, men hvorfor så ikke bare nøjes med det? Hvorfor registrere arbejderne? Det skulle så være for at de kan opnå sociale rettigheder. Men det kan de jo oftest ikke, jf. eksisterende regler. Det kan du og jeg som oftest heller ikke på korttidskontrakter i udlandet. Sådan er de danske regler. Reglerne for opholdstilladelse kender vi begge. Det er ikke ret meget arbejderne kan opnå ved at det er dem og ikke bare firmaerne, der skal kontrolleres. Og hvad med hundene? Det er jo ikke nok at man ikke kan lide dem - hvad vil Enhedslisten gøre for at det stoppes?

Desuden: Når du taler om socialnassere virker det som om du er mere solidarisk med en stat der bestemt ikke er på arbejderhænder, end med østeuropæiske kolleger. Det er et meget dårligt udgangspunkt for at organisere folk. Og den med skruebrækkere skulle du tage og droppe helt og aldeles: Skruebrækkere er altså strejkebrydere, ikke underbetalte kolleger. Skruebrækkere er dem, der ikke vil nøjes med hvad strejkekassen kan tilbyde. Her er hverken strejke eller strejkekasser.

Dybest set er det argument du hele tiden vender tilbage til - ud over omkvædet med socialnasseriet, der sår lidt tvivl om dine gode intentioner - at det er bedre at gøre noget end slet intet og det er jo sympatisk nok. Men prøv lige at brug den tankegang på et andet område: Gælder det så også reglerne omkring arbejdsløse? At der er bedre at kontrollere dem end slet ikke at gøre noget? Det er simpelthen ikke noget godt argument, du kommer med der. Der er rigtigt mange lovgivningsmæssige tiltag, der gør ondt værre.

Hvad kunne Enhedslisten ellers have gjort? Det man gør i forvejen - og en hel del til. Kræve opholdstilladelse til dem der indberetter deres arbejdsgivere, fx. Et sådan tiltag ville bestemt blive på lovens og statens præmisser men også på arbejdernes. Men jeg holder det da stadig for en mulighed at der kan komme noget ud af dette tiltag også. Det virker bare ikke som om Enhedslisten har nogen særlig klar eller konkret plan med det, fx for hvordan man undgår at jage arbejdere med eller uden politihunde. Og det er sgu trist.


Kommentar af Allan Ahmad, 19. december 2011

@Bevidst anonym på nettet

Det er dit valg. Jeg regere på at Enhedslisten bliver beskyldt for racisme. Det er frustrerende og meget mere useriøst. Du har sådan set, fået mange konkrete svar, udover Jakobs sidste indlæg.


Kommentar af Bevidst anonym på nettet, 19. december 2011

@Allan: jeg har ikke beskyldt dig eller Enhedslisten for racisme. Mit navn her fremgår af mine indlæg - du kan sagtens se hvad der kommer fra mig og hvad der ikke gør. Men du skyder jo åbenbart bare løs ud i det blå.

Nej, jeg har ikke fået nogle konkrete svar og derfor må jeg - som Ole - konkludere at det åbenbart er Queer-redaktionen der - so far - har en pointe og at I - so far - ikke har været istand til at imødegå den. Så blev man da så meget klogere.



Kommentarfunktionen er lukket

Se hele kalenderen



Modkraft FOTO

26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA



20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer