Vi er flyttet! modkraft.dk



Queerfeministisk ønsketænkning

Anden del af Queerkrafts selvstudiekurs kaster sig ud i queerfeministisk ønsketænkning og lærer dig at gramse på det utænkelige.

|
Af Mathias Danbolt - 5. januar 2012


Queerkrafts selvstudiekurs: Del 2

Emne: QUEERFEMINISTISK ØNSKETÆNKNING

Kursleder: Mathias Danbolt

Baggrund:

I løbet af det sidste år er queerfeministisk teori og politik i de norske medier blevet affejet som virkelighedsfjern »ønsketænkning« [1]. I en tid præget af økonomisk, miljømæssig og politisk nedsmeltning er det bekymrende, at ønsker om alternative måder at tænke og leve på automatisk afskrives som naivistisk drømmeri. Nærværende selvstudiekurs i queerfeministisk ønsketænkning modstætter sig prioriteringen af »pragmatiske løsninger« og insisterer på betydningen af at ønske sig alternativer til den bestående orden.

Motivation og fokus:

Der er især tre områder, det er vigtig at se nærmere på, hvis vi skal gøre plads til queerfeministisk ønsketænkning i dagens pragmatiske samfund:

1) Vi må udfordre den offentlige debats fokus på »alternativer«: Når man kritiserer status quo, bliver man ofte mødt med udsagn som: »Ingen kritik uden alternativer!« Alt, som ikke kan omsættes til umiddelbare løsninger, bliver fremstillet som »destruktivt« eller »naivt«. Selvstudiekurset ønsker at bryde ud af denne fastlåste situation ved at minde om, at kritik er en kreativ praksis, som rydder plads til ønsker om en anden verden. Som den visionære feminist Shulamith Firestone skriver i det vigtige, men nærmest glemte manifest The Dialectics of Sex: The Case for Feminist Revolution fra 1970, kan vi ikke godtage kravet om, at vi ikke må være kritiske uden at have løsninger parat:

»Den klassiske fælde for enhver revolutionær er altid spørgsmålet, ‘Hvad er dit alternativ?’ Men selv om du kunne give forhørslederen en dækkende beskrivelse, betyder det ikke, at han ville se på den, fordi han som regel ikke for alvor ønsker at kende den. Dette er et typisk angreb – en teknik som afleder det revolutionære raseri og vender det mod sig selv.«

Firestone viser, hvorfor vi ikke skal finde os i at blive afkrævet »alternative løsninger« så længe dette spørgsmål ikke udspringer af et reelt ønske om at lytte til ideer om ændringer. Desuden kan alternativer ikke fastlægges på forhånd – de må vokse ud af den kollektive proces, som kritik åbner for. Problemer må løses i fællesskab.

2) Vi må optræne vore politiske forestillingsevner sådan, at queerfeministisk politik ikke bliver endimensionel og forfladiget. I pamfletten One Dimensional Woman (2009) advarer den feministiske filosof Nina Power mod det fokus på nydelse, som præger dele af det feministiske felt. Opmærksomheden på individuel velvære og (købe)stærke kvinder dækker over manglende evne og vilje til at gribe fat i de politiske udfordringer, som vi møder i samfundet. Markedsliberalismens privatisering af offentlige ydelser har bidraget til øget deltids- og vikararbejde, og nye underklasser vokser frem blandt lavtlønnede servicearbejdere, som muliggør andres nydelser. Når nydelsen bliver et imperativ, flyttes fokus bort fra, hvad det gode liv kan bestå af, påpeger Power:

»Vi kan få så mange vibratorer, vi vil, drikke så meget sprit, vi overhovedet fysisk kan tåle, men alt, hvad der giver genklang uden for penge-ejendele-nydelse, er strengt forbudt. Fællesskabsformer, sier du! Kollektiver! Alternative familiemodeller? Hvad er du? Skør?!«

Power opfordrer os til at se nærmere på de alternativer, som er blevet kastet i historiens skraldespand: »Hvad skete der egentlig med alle drømmene om at leve anderledes?«. Hvis det politiske felt skal udvikle flere dimensioner, bliver vi nødt til at vække den visionære queerfeministiske ønsketænkning til live. Så er det vigtig at ikke frygte, at vores politiske agenda bliver fremstillet som underlig eller naiv. Som Lilian Munk Rösing så fint skriver det i Autoritetens Genkomst (2007), må vi huske, at »inderst inde er vi alle langt ude«.

JPEG - 67.6 kb
Det er vigtigt, at vi nægter at finde os i, at samfundsordenen ikke kan ændres radikalt. Forsidefoto fra en af kursets kernetekster: José Esteban Muñoz’ Cruising Utopia (New York University Press 2009).

3) Vi må turde »at gramse på det utænkelige« for at låne queerfeministen Anna Lundbergs formulering. Det vigtige ved queerfeministisk ønsketænkning er, at den bryder ud af rammene for, hvad vi tror er mulig i nutiden. At trækkes mod det utopiske på denne måde er ikke en opfordring til at kortlægge fremtiden. Vi må afkoble utopisk tænkning fra forestillinger om totalitære strukturer.

Som den queerfeministiske utopist Jill Dolan viser i Utopia in Performance (2005), handler det utopiske ikke om at udarbejde præskriptiver for en ny verden. Det, som trækker os mod utopiens »ikke-sted« (i ordets rette betydning), er derimod begæret mod og viljen til at tænke ud over situationen her og nu. Kunstfeltet er en af de få arenaer, som i dag giver plads til det, Dolan kalder »utopiske performativer«: flygtige øjeblikke, hvor vi opdager og føler, at verden kan fungere på andre måder. Utopiske performativer GØR noget med os – de træner forestillingsevnen og giver næring til et begær efter politisk og kulturel forandring i nutiden.

Målsætning:

Selvstudiekurset i queerfeministisk ønsketænkning har som mål at motivere kursdeltagerne til at gramse på politiske alternativer, drømme og utopier. Ved at mane til kamp mod nutidens endimensionelle politiske horisont, som prioriterer pragmatiske og genkendelige løsninger, ønsker kurset at bidrage til at gøre queerfeministisk politik mærkeligere og underligere.

Selvstudiekurset ønsker at vise, hvor vigtig det er, at vi nægter at finde os i, at samfundsordenen ikke kan ændres radikalt. Som José Esteban Muñoz påpeger i en af kursets hovedbøger, Cruising Utopia: The Then and There of Queer Futurity (2009), er det er vigtigt, at vi strækker os udover nutiden og tør at tænke og mærke (for)tider, som ikke endnu er ankommet. Ved at vække uforløste potentialer i gammel så vel som ny visionær queerfeministisk ønsketænkning til live, vil kurset vise, at begæret efter utopiske performativer ikke handler om at fjerne sig fra virkeligheden, men at dette tværtimod er en måde at gøre virkeligheder mulige på.

Arbejdsform:

Eftersom det er umulig at forudsige, hvad queerfeministisk ønsketænkning kan resultere i, er det vanskelig at udpege specifikke arbejdsformer eller metoder. Men kursets læseliste er et godt sted at begynde for at få inspiration og ammunition til at slå tilbage mod beskyldninger om, at kritik og ideer, som ikke med det samme kan oversættes til »konkrete« løsningsforslag, er spild af tid og kræfter.

Det kan være krævende og ubehagelig at åbne for ønsket om at tænke og gøre politik på nye måder. Det er derfor muligt, at kurset sænker deltagerens tærskel for at rase ud i mødet med pragmatiske krav om at gøre sig nyttig her og nu. Hvis man bliver forskrækket over egne evner til at være rasende, kan det være værd at huske på lærdommen fra forrige selvstudiekurs i queerfeministisk glædesdrab, som fokuserede på det kreative potentiale i at sige nej til status quo.

Følgende bøger viser netop, hvordan kritisk og visionær tænkning går hånd i hånd:

1. José Esteban Muñoz: Cruising Utopia: The There and Then of Queer Futurity (New York & London: New York University Press, 2009). Kursets hovedbog, fyldt med eksempler på utopisk teori og praksis.

2. Jill Dolan: Utopia in Performance: Finding Hope at the Theatre (Ann Arbor: The University of Michigan Press, 2005). En vigtig bog, som viser, hvad utopisk tænkning kan gøre ved dig, med fokus på hvordan kunst og teater træner dig op til at blive en bedre ønsketænker.

3. Nina Power: One Dimensional Woman (Winchester & Washington: Zero Books, 2009). En rasende og sjov pamflet, som vækker begæret efter at få flere dimensioner ind i (det politiske) liv.

4. Shulamith Firestone: The Dialectics of Sex: The Case for Feminist Revolution (New York: Morrow, 1970). Dansk oversættelse: Kønnenes dialektik (København: Bibliotek Rhodos, 1972). En bog, som rummer alternative forståelser af reproduktion, familiestrukturer, kærlighed, skolesystem, seksualitet, etc. En fabulerende fantastisk tankevækker!

5. Lilian Munk Rösing: Autoritetens genkomst (København: Tiderne Skifter, 2007). En feministisk psykoanalytisk tour-de-force, som giver dig lyst til at blive endnu mere underlig og fremmed for dig selv og andre.

Mathias Danbolt (f.1983) bakser med queerteori, kunsthistorie, aktivisme og en Ph.d.-afhandling, som gramser på queerfeministiske politiske historier. Han bor og arbejder i København.

Artiklen har tidligere været bragt i det norske feministiske tidsskrift Fett under titlen »FETTs selvstudiekurs 2011«. Queerkraft bringer her artiklen i en oversat version med forfatterens tilladelse.

[1] I følge Aftenpostens kulturredaktør, Knut Olav Åmås er queerteoriens “ønsketænkning” en af de vigtigste grunde til, at man bør forkaste den. Se Sandra Lillebø: “ – Trenger homo-grenser”, Klassekampen 25.06.10.



Kommentarer


Kommentar af Eskil Andreas Halberg, 5. januar 2012

Hej Queerkrft/Matias

Holdakæft en fed tekst. Uha det er noget man bliver i bedre humør af. BigUps!

/E


Kommentar af Larsen, 6. januar 2012

Sindsygt spændene og vildt fedt! Lækkert skrevet!


Kommentar af Vibeke, 7. januar 2012

Øøøh sindssygt lækker? Det er jo bare endnu en litteraturliste fra Queerkraft med en opfordring til den gamle gennemprøvede praksis: læsning af akademiske tekster på engelsk. For vildt!!!! Nytænkning på redaktionen. Aldrig aldrig set før.

En indvielse af et forsvindende lille segment af samtlige queers, der måtte være, under forudsætning af at de naturligvis har akademiske kompetencer på mindst bachelorniveau, alle sammen. I skriver for en lille indviet skare, ikke af queers, men af akademikere. Det er ikke særlig solidarisk, men det er typisk Queerkraft.

Hvad med noget vidensformidling for "pøblen"? Dele af den er faktisk queer. Jeg siger ikke, at det ikke kan være formidling af den viden, som forekommer i alle de engelsksprogede bøger på jeres altid lange litteraturlister. Men jeres kommunikationsstrategi forekommer inderligt selvmodsigende, når man - hvis man kan - går ind og læser om, hvad nogle af bøgerne på listerne faktisk handler om og er skrevet på baggrund af, nemlig solidaritet med folk fra udkanten af samfundene, for eksempel sorte - og arbejdet for en bedre fremtid for dem/os.

Medmindre Queerkrafts fremtidsutopi kun er styrkelse af de akademiske kompetencer for universitetsstuderende rich kids med mindst 15 - 20 års skolegang og undervisning på kontoen, så de kan møde velforberedte til de kurser, I afholder på Københavns Universitet og få en god karakter...

I så fald skal jeg da sige, at I har valgt den helt rigtige strategi.

Vildt lækkert!!!


Kommentar af QueerKraft-redaktionen, 8. januar 2012

@Vibeke, tak for din kommentar.

Queerkraft prøver at samle, formidle og viderebringe tekster og idéer fra flere queeraktivistiske miljøer. Det betyder at vi nogle gange lægger tekster op, der har et højt lix-tal eller kræver et vis arbejde at læse sig igennem. Men vi bringer også andre tekster, der har noget på hjerte.

Hvis man kikker på forsiden kan man se, at der er lagt akademisk orienterede tekster op fra queeraktivister, som arbejder med queerteori på universitetet (Queerfeministisk Glædesdrab, Normaliseringens Pris og denne artikel, Queerfreministisk Ønsketænkning). Der er lagt en tekst op fra transmiljøet (Advarsel til alle transkønnede) og én om biseksuelles kamp for synliggørelse (Ikke flere penistest af biseksuelle). Begge er fra queeraktivister, som arbejder med queer udenfor universitetet. Der er lagt en artikel op om hatecrimes, som er meget formidlende (Bøssen får skylden fordi han er bøsse), ligesom der er lagt formidlende og introducerende artikler om aktuelle begivenheder (En køn filmfestival om MIX-filmfestival og Trans*Studier om Trans*seminarer på Kbh. Uni og Center for Menneskerettigheder). Alle de tekster er ikke skrevet af queerkraft-redaktionen, men vi lægger dem op og formidler de forskellige tendenser, bevægelser og idéer, som rør sig rundt omkring i forskellige queer miljøer.

Herudover har vi lagt nogle tekster op, hvor redaktionen står som afsender. Det er fx en queer kritik af Enhedslisten (Kære Enhedslisten…) og en queer kritik af Modkraft (At gøre eller ikke at gøre). Det er tekster, vi som redaktion står bag. Ligesom vores artikel om gode gave-bøger (Must-haves og -gives) er en lille samling af de bøger, som redaktionen rigtig godt kan lide (både skønlitterære, børne- og akademiske bøger). I de fleste tilfælde er det altså ikke redaktionen, der skriver teksterne, men vi lægger dem op på vores side. De tekster, som redaktionen har skrevet, mener vi er nemme at gå til og ikke "universitets-tekster".

På den måde mener vi, at du skyder lidt ved siden af. Langt de fleste tekster, som er lagt på siden september, er ikke "universitets-tekster", men der er selvfølgelig nogle, som fortæller om den queeraktivisme, der foregår på universiteterne.

Men når det er sagt, er vi glade for din kommentar. Det er selvfølgelig altid grund til at overveje, hvordan de tekster vi lægger op formår at formidle deres stof. Og i det omfang, der er ressourcer fra redaktionen og forfatternes side, er det ofte en god idé med en ekstra redigering ud fra overvejelser om teksterne bliver for interne eller trækker på et særligt fagsprog, som kan være svært for andre at følge med i.

Afslutningsvis deler vi ikke din umiddelbare antagelse, at man skal have en akademisk grad for at kunne gå til (akademisk) queerteori, queer analyser eller have en interesse i at blive opdateret på de ting, der sker i queer-områderne på universitetet. Mange har ikke mulighed for at læse på universitetet, men ønsker stadig at læse og diskutere de tænkninger, som foregår der.

Vi mener desuden ikke, det borgerlige universitet skal have patent på ’akademiet’. Venstrefløjen har en lang tradition for (videre)udvikling og formidling af teori og analyse - også på et temmeligt højt intellektuelt og sprogligt indviklet niveau. Det vil man kunne forsikre sig om, hvis man fx vender sig mod Karl Marx, som i øvrigt ofte citeres uden videre citeres på Modkraft.

I ovenstående artikel forsøger forfatteren at formidle en tilgang til en akademisk queerfeministisk tænkning for folk, som ikke får en læseplan af en underviser på universitetet. Desværre bliver næsten ingen queerakademiske bøger oversat til dansk. En læsevejledning, som den Danbolt overfor skriver, kan være en hjælp til at komme ind i noget vanskeligt stof.


Kommentar af Haahr, 10. januar 2012

Anbefaler i forlængelse af Shulamith Firestone queerfeministisk inspiration i Paola Tabets Imposed Reproduction: Maimed Sexuality om at om at adskille biologisk reproduktion fra sex/seksualitet. Tabet kritiserer ægteskabet for at være den sociale og juridiske struktur, der sikrer, at kvinder regelmæssigt er tilgængelige for samleje og som dermed skaber en risiko for at blive gravid. Graviditet beskrives som hårdt fysisk arbejde og træfældning.

”Sexuality is not constrained by reproduction and does not force its practitioners to reproduce.”

"Marriage is in fact the social and legal structure which ensures that a woman will be reguarly available for coitus, or in other words, permanently exposed to the risk impose of pregnancy.”

“Pregnancy alone requires an expenditure of energy equal to one month (160 hours) of woodcutting." (Også amning omregnes á to timers træfældning pr. dag.)


Kommentar af Vibeke, 10. januar 2012

Jeg har ikke en umiddelbar antagelse om, at man skal have en akademisk grad for at kunne gå til akademisk stof. Min viden om, at det skal man faktisk, stammer såmænd fra to sammenhænge. For det første min egen læsning af feministisk teori, hvor dele er notorisk svær, siger selv akademikere. For det andet praktisk erfaring som underviser udenfor universitetssammenhænge. De fleste mennesker mestrer ikke akademisk engelsk. Det er helt banalt.

Man kommer meget let til at undervurdere, hvor meget man egentlig har lært på universitetet og i gymnasiet, når først man er kommet godt i gang på sin videregående uddannelse. Det har de mennesker, som ikke har været igennem de uddannelser, ikke lært. Det gælder engelsk på akademisk niveau, men det gælder også den særlige jargon og det specielle begrebsapparat, som knytter sig til teoriudviklingen i de forskellige discipliner.

Nu er det heldigvis meget sjældent, at Modkraft Fagligt eller Modkrafts kultursektion forsøger at kommunikere i en Frankfurterskole-agtig jargon eller med kapitallogiske udredninger. Så sidestillingen med Marxistisk teori holder ikke rigtigt. De formidler heller ikke via den ene litteraturliste efter den anden - så kan I selv læse det...på tysk venner, akademisk tysk. Eller på fransk, kammerater. Kom nu. Snup lidt Derrida. Det er sgu kultur.

De andre formidler faktisk. Heldigvis. Der er kæmpestor forskel på god journalistisk og akademiske litteraturlister med indforståede henvisninger.

Min indvending skyldes, at jeg synes, det er meget trist, at queer (og dele af feminismen) nærmest er blevet en kultagtig ting for særligt indviede akademikere. Det har aldrig nogensinde været hensigten med det.

Ellers er jeg en smule mystificeret over, at al feminisme nu pludselig er kommet til at hedde "queer" til fornavn. Hm, hverken Shulamith Firestone eller Paola Tabet er queerfeminister. De er sådan set bare feminister, men mig bekendt ikke i gæld til noget med queer overhovedet. De trækker på og repræsenterer ældre former for feminisme. Men det er en anden sag. Jeg tror måske bare, det handler om, at queer er et modeord...


Kommentar af Bjørn, 11. januar 2012

@vibeke: tja, og jeg forstår mere af artiklen end af din sidste omgang, der er ret så indforstået. Sådan er der jo så meget...


Kommentar af Vibeke, 11. januar 2012

Har du læst alle bøgerne, Bjørn?


Kommentar af Vibeke, 11. januar 2012

Jeg spørger, fordi man jo ikke får så meget ud af artikler, som først og fremmest er litteraturlister, med mindre man går ind og læser hele striben af henvisninger....


Kommentar af Helle, 11. januar 2012

@vibeke: hold da helt op, hvor du kævler. Du må være ret glad for artiklen siden du gider bruge så mange kræfter på at være imod den.


Kommentar af Vibeke, 11. januar 2012

Du misforstår mig og det gør Bjørn også. Jeg behøver vel ikke at gentage den sætning, som starter med: Min indvending skyldes...

Men kald det bare kævl. Oprethold status quo. Klinisk renset for utopier alle andre steder end hos en minimal indviet skare, som kalder resten af verden for nogle kævlehoveder.


Kommentar af Martin, 13. januar 2012

hvorfor er du så sur :(



Kommentarfunktionen er lukket

Se hele kalenderen



Modkraft FOTO

26. februar 2012 | Foto

Stop ACTA



20. februar 2012 | Foto

Fastelavn i Ungeren


6. februar 2012 | Foto

Anima blander sig i modeugen



Tidsskriftcentret

Robinson Crusoe

24. april 1731

Daniel Defoe udgiver bogen Robinson Crusoe


Tidsskriftnyt

Nye numre online:

International Socialism
Logos: a journal of modern society & culture
Jump Cut: a review of contemporay media
Kritisk Debat
Video: Marxism and Revolution Today



Marxist books on the global financial crisis and capitalism

Linkbox med et udvalg af nyere marxistiske bøger på engelsk. Med anmeldelser, debat og interviews - og nye bøger tilføjet af af bl.a. Mick Brooks, Andrew Kliman og Paul Mattick, jr.



Kontradoxa

Af Nathan Schneider

Ingen ledere, ingen vold

28. februar | Hvad indebærer begrebet om en mangfoldighed af taktikker for Occupy Wall Street? Således spørger Nathan Schneider, der selv er med i bevægelsen, i den nye bog »Vi er de 99%«.


25. februar
Folkedrabets moralske historie

23. februar
Assad-regimets krig mod egen befolkning

20. februar
»Tom« har forladt os

Queerkraft

Af Camilla Tved

10 gode grunde til at se ”10 timer til Paradis”

19. februar | Den meget omtalte og roste spillefilmsdebut fra Mads Mathiesen gør det nemt for publikum. Læs her hvorfor en af QueerKrafts anmeldere blev blød i knæene og nu ønsker sig en (...)

7 kommentarer

17. februar
Queerfeministisk antiracistisk kritik

11. februar
Anders Behring Breivik og kampen om forklaringen

7. februar
Arabiske kvinders kamp i skyggen af islamisternes valgsejre

Fagligt

Af Ulrikke Moustgaard, Kvinfo

»Kønskvoter styrker konkurrenceevnen«

27. februar | Direktøren i det norske Finansnæringens Arbeidsgiverforening mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed.


24. februar
Faglig énmandshær er død

22. februar
Støt de græske stålarbejdere

19. februar
Lønarbejderne skal tilbage til centrum-venstre!

modkultur

Af Sune Hundebøll

Løb i varmen

27. februar | Mens vi udfordres af februarkulden, har løbere sat hinanden i stævne nær Tindouf i Algeriet. Deres udfordring er varmen og 42,195 kilometers løb gennem ørkenen.


24. februar
Kontrafon: fra Nørrebros undergrund til P3

22. februar
KODA freder YouTube

22. februar
Piratradio på standby af frygt for myndighederne


Blogs

Af Rina Ronja Kari

Så går det løs igen

29. februar | 10:40


Af Elizabeth Japsen

Avantgardisten Holberg anno 1721 og 8 marts

28. februar | 09:23

1 kommentarer

Af Karen Helveg Petersen

»De faktiske forhold i jernindustrien…«

27. februar | 17:01

4 kommentarer

Af Søren Søndergaard

Politikerlede

27. februar | 08:52

2 kommentarer

Af Henrik Chulu

Digitalt forår

27. februar | 01:22

4 kommentarer

Af Lise Jonassen

Vi er ikke svage - vi har bare ikke arbejde

26.februar | 11:57

2 kommentarer