Arbejderhistorisk bladliste 1881-1890

Kronologisk oversigt over blade og tidsskrifter udgivet af arbejderbevægelsen og dens forløbere eller med tilknytning hertil

- Forord / Indledning
- 1835-1850
- 1851-1860
- 1861-1870
- 1871-1880
- 1881-1890
- 1891-1900
- 1901-1910
- 1911-1920
- 1921-1930
- 1931-1940
- Alfabetisk register, 1835-1940

1881

Brix’s Ravn. Udgivet af en kreds af Brix’ tilhængere. Red. J. Jørgensen. Fra 3. april til 18. september. Fortsatte som Den radikale Ravn.

Herolden. Fra [lørdag] 12. februar til 20. september og igen fra 25. december til 19. marts 1882. Første redaktør Harald Brix. [udg. af Harald Brix, redigret af Wm Fleron].

Den radikale Ravn. Fra 25. september til 30. oktober. Fortsættelse af Brix’s Ravn. Red. [snedker] Axel Winther.

Den radikale Socialist. Fra 22. september til 9. december. Redigeret i Brix’s ånd ved Axel Winther.

1882

Proletaren. Udg. Rasmus Olsen. Red. B. T. Hindsberg. Organ for fjerde og femte stand. Fra 11. juni til 10. september. Fra nr. 7, den 23. juli, overtog William Fleron udg. og red. med forskellige ansv. red., bl. a. Hindsberg, Gunthel, P. Jensen og Korfitzen.

1883

Socialdemokratisk Ugeblad. Århus. Fra 19. juni til 28. september 1884. Red. Harald Jensen [medudg. Emil Marott]. Fortsatte som Demokraten, Århus.

1884

Demokraten. Århus. Socialdemokratisk Dagblad. Fra 1. oktober 1884. Red. Harald Jensen.
"Arbejderbevægelsen fik sin første Århus-avis den 1. juli 1884, der blev startet af Harald Jensen der senere blev valgt til Folketinget, Landstinget og Århus byråd. I første omgang var det dog kun et ugeblad under navnet Socialdemokratisk Ugeblad.
Det blev trykt i baggården til Banegårdsgade 6 i Århus. Den 1. oktober 1884 blev det omdøbt til Demokraten. Avisen flyttede senere til lokaler i Sønder Allé, så til Østergade 46 og i 1936 til den nyopførte ejendom på Banegårdspladsen, "Demokratens hus".
Frem til omkring 1925 var Demokraten byens største dagblad, i 1920’erne med et oplag på 14.000. En af de berømte skrivende kræfter var Peter Sabroe. Men så blev det Aarhuus Stiftstidende der overtog føringen. I 1943 havde Stiftstidende et oplag på 32.000, og havde dermed dobbelt så mange som Demokraten.
Demokraten lukkede i 1974." citat fra Lundskov.dk

Den ny Socialist. Først ugeblad fra 6. januar til 23. marts, dernæst dagblad fra 30. marts til 28. juni 1884. Udgiver Vilh. Rasmussen [og Jaquette Liljencrantz]. Red. Chr. Hansen.

Statssocialisten. Fra 6. juli til 17. august. Udg. Vilhelm Rasmussen, red. C. Holst.

1887

Fritænkeren. Udgivet af Fritænkerforeningen. Red. N. Brusen. Fra oktober 1887 til 9. september 1888.

Sypigen. Organ for Sy- og Tjenestepiger. Udgivet af en komité. Ansv. red. William Carlssen. Kun samme nr.

1889

Arbejderbladet. Rønne. Udg. og red. Jacob Nestved. Fra 6. januar til 31. marts. Trods navnet intet arbejderblad. Fortsætter af samme grund under navnet Ny Tidende.

Arbejderen : Socialistisk Ugeblad.
Fra 1. april 1889 til april 1893. Udgivet og redigeret af Nicolaj L. Petersen og Gerson Trier. Ugebladet afløstes i april 1893 af et tidsskrift, hvoraf der dog kun kom det samme nr. Fra 7. juli 1890 var bladet organ for Det revolutionære socialistiske Arbejderparti. Den 18. marts 1890 udsendtes et tillæg, Kommunarden, et mindeblad om proletariatets kamp i Paris 1871.
Se også:
- Pariserkommunen
- på Tidslinjen om ekslutionen, 20, november 1889

Programmet. Udgivet af Dansk Arbejderforbund. Red. Fernando Linderberg. Fra 11. oktober 1889 til 28. juni 1895. Ugeblad. Efterfølges af Landarbejderen.

1890

Arbejdervennen. Udgivet af Socialdemokratiet. Red. H. V. Lund og A. C. Meyer. Fra 8. januar 1893 red. Joh. Fred. Madsen. Udkom fra 1. april 1890 til oktober 1897.